Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menzel, Adolf Friedrich Erdmann - Menzel, Wolfgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at han, der opr. var kejthaandet, efterhaanden
lærte sig at tegne og male lige godt med begge
Hænder), gjorde Mængder af Forstudier af de
mindste Enkeltheder til hvert Arbejde, og ved
sine ihærdige Modelstudier, som lige indtil hans
høje Alderdom vedblev at være hans daglige
Brød, er han bleven en Mester som faa i
overlegent sikkert kunstnerisk Haandelag. Allerede
Heftet »Künstlers Erdenwallen« (litografiske
Pennetegninger, 1833) viste ham som den
dygtige Tekniker og træffende Karakterskildrer;
1834—35 udkom den litografiske Suite (i
Kridtmanér): »Denkwürdigkeiten aus d. brandenburg.
Geschichte«, derefter en Mængde andre
Litografier: »Fadervor«, de ogsaa som tekn.
Nydannelser interessante »Versuche auf Stein mit
Pinsel u. Sehabeisen« (1851) etc. Til hans
største kunstneriske Bedrifter hører de talrige
Illustrationer (i høj Grad maleriske Tegninger med
Blyant ell. Pen for Træsnit) til Kugler’s
»Frederik d. Stores Historie« (1839—42), der ogsaa
blev epokegørende for Træskærerkunsten;
1843—49 var han sysselsat med
Træsnitsillustrationer (og sirlige Rokokovignetter) til den af
Frederik Vilhelm IV foranstaltede Pragtudgave af
Frederik den Stores Værker (ny Udg. 1886);
samtidig optoges han af »Die Armee Friedr. d.
Grosz. in ihrer Uniformierung« (1843—57) med
adskillige Hundrede kolorerede litografiske
Tavler (kun i 30 Eksempl.), hvortil slutter sig
Træsnitsværket »Heerschau d. Soldaten d.
Friedrich d. Groszen« og »Aus König Friedrichs
Zeit« (1850—55). Det er ved denne sin grafiske
Virksomhed (hvoraf endvidere skal nævnes
Illustrationer til Kleist’s »D. zerbroch. Krug« [1877]
og gode Raderinger) og som Skildrer af
Frederik den Stores Tid, at M.,
Preusserforherligeren, er bleven særlig skattet. Hans Værk er
ikke blot et kolossalt Flidsarbejde med de
Tusinder af kulturhistoriske Inventariestudier, det
rummer en slaaende Karakteristik, en nøgtern
Virkelighedsskildring, snart gengivet med Lune
ell. Satirens hvasse Blikke, snart med betagende
Alvor og Kraft, med kunstnerisk Sving, men
uden Teaterfrase. M. var imidlertid ogsaa en
fremragende Maler (tidligste Værker:
»Skakspillere« (1836), »Retskonsultation«; hans
»Berlin—Potsdam—Banen« (1847, Berlins
Nationalgal.) o. a. fra samme Tid blev banebrydende
ved den indgaaende Virkelighedsskildring
(Lufttoner m. v.). I 1860—70’erne befrugtedes hans
Kunst af Impressionismen. Fl. af M.’s
betydeligste Arbejder er malet i Olie; med endnu større
Sikkerhed bevægede han sig dog i Akvarel- og
Gouacheteknikken, som han i den senere Tid
næsten udelukkende benyttede og mestrede med
stor Virtuositet. Berømte er hans Billeder fra
Frederik den Stores Historie (de sætter ogsaa
Skel i Historiemaleriet ved deres nøgterne
historiske Fortællevis): »Tafelrunde« (1850),
»Koncert i Sanssouci« (1852, begge i Berlins
Nationalgal.), »Frederik paa Rejse« (1854, Ravené’s
Gal.), det stor slaaede »Frederik ved Hochkirch«
(1856, Potsdam), de to store (ufuldendte)
»Frederik den St. i Lissa« (1858, Hamburgs
Kunsthalle) og »Frederik d. St. før Leuthen-Slaget«
(1858, i Kejserens Eje), »Bønskrivelsen« (1849),
det humoristiske Gouachebillede »Hofbal i
Rheinsberg«, »Frederik’s og Josef II’s Møde«
(1857) m. fl. M. var dog ogsaa en Mester i
Behandlingen af Nutidslivet. Han har skabt en
Række malerisk og kulturhistorisk højst
interessante Fremstillinger af Kejser Vilhelm’s
Hofliv, ikke sjælden lidt satirisk opfattede
(»Balsouper« [1879], »Cercle« [1879], »Balepisode«
[1881] etc.), det lille gribende »Kejser Vilhelm’s
Afrejse til Hæren 1870« (1871, Berlins
Nationalgaleri) og »Kroningen i Königsberg« (1861—65,
Berlins Slot), han har været en Foregangsmand
som Skildrer af socialt Folkeliv: det
ypperlige Oliebillede »Jernvalseværket« (1875,
Berlins Nationalg.) med dets stort sete
Arbejderskikkelser og fortrinlige Lysvirkning, »Murere«
(Gouache, 1875), »Landsbysmedje« (Gouache,
1879, Berlins Nationalgal.) o. a., og han har, i
sin Stræben alt andet end Impressionist, med
næsten impressionistisk Kraft givet Bylivsscener
med Folkestimmels og Folketummels brogede
Virvar, Folkelivsbilleder fra Paris efter
Opholdet der 1867, Scener fra Verona (Piazza d’erbe,
1884, Dresden Gal.) etc. Hans gl. Kærlighed til
Rokoko (og Barok) har givet Anledning til gode
arkitektoniske Lejlighedsarbejder (»Indre af
Klosterkirken i Ettal« [1875] m. m.), og al sit
Malerøjes Farveglæde har han nedlagt i den
Suite Vandfarvebilleder med Dyrfremstillinger
(i alt 43), hans »Kinder-Album«, som han har
malet i en Aarrække i Ny og Næ i ledige
Stunder, og som nu findes i Berlins Nationalgal. (der
ejer omkr. 7000 af M.’s Tegninger). M.’s lille
barske Skikkelse blev en af Berlin-Livets mest
ærede og feterede; han var Æresborger i sin
Fødeby, Ærespræsident for Berlins Akademi,
Doktor i Berlin og af det tyske Hof benaadet
med alle de Hædersbeviser, der kan times en
Kunstner. (Litt.: Wessely, »A. M.« [1873];
M. Jordan og Dohme, »Das Werk A. M.’s«
[1886—91, Tillæg 1895]: Knackfusz, »M.«
[»Künstler-Monograph.«, VII, 2. Opl. 1895];
Monograf. af Tschudi [1905], Meier-Graefe
[1907]; G. Wolf, »M.« [München 1915]; K.
Scheffler, »M.« [Berlin 1915, 2. Opl. 1916]
E. Bredt, »M. Wanderbuch« [1920]; W.
Kurth, »M.’s graph. Kunst« [Dresden 1920];
G. Kirstein, »Das Leben A. M.’s« [Leipzig
1922]).
A. Hk.
Menzel [’mæntsəl], Wolfgang, tysk Forf.,
f. i Waldenburg 21. Juni 1798, d. i Stuttgart 23.
Apr. 1873. Han studerede Historie og Litt. i
Bonn, var en Tid Lærer i Schweiz, blev derpaa
i Stuttgart Redaktør af Litteraturbladet til det
Cotta’ske »Morgenblatt« og var gentagne Gange
württembergsk Rigsdagsmand. Hans Dramaer
og hist. Romaner er nu glemt, men han
erindres som polemisk Litteraturhistoriker i
»Deutsche Litteratur« (1828) og »Die deutsche
Dichtung« (1858), der er præget af en ensidig
national Tendens og især er hadefulde i Angrebet
paa Goethe. Hans berygtede Angivelse af »Det
unge Tyskland« i »Literaturblatt« (Septbr 1838)
har for stedse plettet hans Navn. Sønnen
Konrad M. udgav hans »Denkwürdigkeiten« (1877).
(Litt.: Börne, »Menzel d. Franzosenfresser«
[Paris 1837]; E. Hersing, »W. M. u. das
junge Deutschland« [1909]: Georg
Brandes, »Det unge Tyskland«).
C. B-s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
