Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Merian - Merian, Matthæus, den Ældre og den Yngre og Sibylla og Johann - Meriba'al - Mérida (By i Spanien) - Mérida (By i Mexiko) - Mérida (By i Venezuela)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bæger samt hvid Krone. Have-Merian dyrkes som
Køkkenurt (se ndf.); desuden giver dem
Merianolie.
A. M.
Frøet af Have-Merian saas i Marts paa
halvvarm Bænk, de unge Planter prikles paa Bænk
og udplantes midt i Maj med 30 cm’s Afstand.
I Septbr afskæres Planterne og ophænges til
Tørring i et Skur e. l. Sted. Dens Anvendelse
som Krydderiurt er taget meget af.
(L. H.). P. F.
Merian, Matthæus, den Ældre, schweizisk
Raderer og Forlægger, f. i Basel 1593, d. i
Schwalbach 1650, var Elev af Dietrich Meyer
i Zürich. Efter Studieophold i Strasbourg,
Paris og Nederlandene bosatte M. sig i sin
Fødeby, indtil han 1624 flyttede til Frankfurt a. M.,
hvor han overtog sin Svigerfader Johann Theo.
de Bry’s store Forlagsvirksomhed. M.’s utrolig
store Produktion omfatter saa godt som alle
Genrer: Landskaber, Jagt- og Slagscener,
Bibelillustrationer. Hoffester har han raderet
saavel som en Række Portrætter (Gustaf Adolf,
Wallenstein o. m. a.), men størst Bet. har hans
topografiske og hist. Illustrationsværker,
saaledes Prospekter fra en Mængde Byer og
Slotte — Frankfurt, Stuttgart, Heidelberg o.
a. —, og Værkerne Topographia (Tekst af
Zeiler), Gottfried’s »Chronik« og Teatrum
Europæum. Kobberstiksamlingen i Kbhvn har en rig
Samling af M.’s Raderinger. — Hans Søn
Matthæus M. den Yngre (1621—87),
uddannet under Joachim Sandrart og ved Rejser
i Nederlandene, England, hvor han modtog
varige Indtryk af van Dyck’s Kunst, Frankrig
og Italien, hvilket sidstnævnte Sted Sacchi
ledede hans Studier, overtog
Forlagsvirksomheden efter Faderen og fortsatte Theatrum
Europæum. Af hans Virksomhed som Maler
nyder hans Historiebilleder (bl. a. S. Laurentius’
Martyrium, Domkirken i Bamberg, og
Artemisia, Amalienstift, Dessau) kun ringe
Anseelse, bedre er han som Portrætmaler, i hvilken
Egenskab han var meget søgt af Samtiden;
Portrætter af ham i Wien, Basel og London
(National gallery). Hans Halvsøster Maria
Sibylla M. (1647—1717), der foruden som
Kunstnerinde har vundet sig Navn som
Videnskabsdyrkerske, var Elev af Abraham Mignon
og dyrkede særlig Blomster- og Insektmaleriet.
Hun nedlagde sit Studium over Insekternes liv
i to af hende selv med Illustrationer forsynede
Værker: »Der Raupen wunderbare
Verwandlung und sonderbare Blumennahrung«
(Nürnberg, Frankfurt 1679, 1683) og efter en toaarig
Studierejse i Sydamerika: Metamorphosis
Insectorum Surinamensium (Amsterdam 1705).
En særdeles rig Samling af hendes
Blomstermalerier ejer Kobberstiksamlingen i Kbhvn
(jfr Dansk Vid. Selsk. Skr, 5. Rk., Bd II). —
Endelig maa af Slægten M. endnu nævnes
Johann Matthæus M. (1659—1716), der nød
stor Anseelse hos Samtiden (han blev ophøjet
i Adelsstanden) for sine Pasteller, dels
Portrætter, dels Kopier efter Kompositioner af
Rubens, v. Dyck o. a.
(A. R.). L. S.
Meriba’al, hebr. »Ba’als Mand«, Navn dels
paa en Søn af Saul, dels paa en Søn af Jonatan.
Denne sidste var halt, idet hans Barnepige
tabte ham ved Efterretningen om Faderens og
Farfaderens Død. David tog ham til sig for at
have ham under Øje. Efter Absalon’s Oprør lod
David ham dele sit Fædrenegods med Siba,
der anklagede ham for oprørske Tendenser.
Navnet M. er bevaret i Krønikebogen, medens
Samuelsbogen skriver Mefiboshet, idet den sætter
boshæt, »Skændsel« for det afskyede »Ba’al«.
J. F.
Mérida [’mæriða], By i det vestlige Spanien,
Prov. Badajoz, ligger 55 km ØNØ. f. Badajoz
ved Guadiana og er Knudepunkt for
Banelinierne Madrid—Badajoz, M.—Sevilla og
M.—Arroyo. (1920) 12000 Indb. — M. er en ret smuk
By og Sæde for en Biskop, men den største
Interesse knytter sig til dens talrige Levninger
fra Romertiden; den har Ruiner af Amfiteater,
Akvædukt, Cirkus, Mars-Tempel,
Diana-Tempel, Triumfbue for Trajan samt en velbevaret
Bro, der er 780 m lang og hviler paa 81
Granitbuer. M. er den rom. Koloni Augusta Emerita,
anlagt 25 f. Kr. af forhenværende (emeriti)
Soldater, der havde tjent i Kantabrien
under Augustus. I Kejsertiden var den Provinsen
Lusitanias Hovedstad. »Dens Mure var 45 km
i Omkreds; man talte 3600 Taarne, 84 Porte,
5 Kasteller, og den forsvaredes af 80000
Fodfolk og 10000 Ryttere«, fortæller Krøniken. Byen
kaldtes i Oldtiden »det iberiske Rom«. — I
Middelalderen var M.’s Navn knyttet til
Helgeninden Eulalia, der 308 led Martyrdøden her
i en Alder af 12 Aar. 711—1228 stod M. under
Maurerne.
C. A.
Mérida [’mæriða], Hovedstad i den
meksikanske Stat Yucatan, ligger paa en stor Slette,
8 m o. H., og er Knudepunkt for fl. kortere
Banelinier, hvoraf den ene fører 40 km mod
N. til dens Havneby Progreso. Med sine (1912)
62447 Indb., sine brede Gader, sine mange
offentlige Bygninger, hvoriblandt 14 Kirker,
hævder den sin Plads som Yucatan-Halvøens første
By. Omkr. en stor, smuk Plads med fl.
Springvand ligger det biskoppelige Palads, en
pragtfuld Katedral og Raadhuset. Desuden findes et
gl. Franciskanerkloster, der ligger paa en Høj,
et Nonnekloster, et Regeringspalads, en
Retsbygning og et Teater. Byen er Bispesæde, har
et 1922 aabnet Universitet, der er
fremgaaet af Escuela la Medicina y Farmacia del
Estado de Yucatan, et Seminarium og en
højere Pigeskole, et Musikkonservatorium, et
Oldsagsmuseum og et offentligt Bibliotek.
Befolkningen, der overvejende er Maya-Indianere og
Mestitser, fabrikerer Bomuldstøj, Cigarer,
Panamahatte, Sæbe og Læder. Der udføres en
Del Sisalhamp (til Boston og New York),
Blaatræ, Oksehuder, Sukker, Brændevin og Salt.
Byen grundlagdes 1542 paa det Sted, hvor den
store Indianerby Tehu laa og blev Bispesæde
1561.
N. H. J.
Mérida [’mæriða] (Santiago de los
Caballeros de M.), Hovedstad i Staten M.,
Venezuela. Den ligger paa en frugtbar Terrasse
(1650 m) ved Foden af det sneklædte Sierra
Nevada de M. ved Chamas højre Bred.
Byen, der (1920) har 14082 Indb., er Sædet for
en Biskop, har et gejstligt Seminarium, et Univ.
(Universidad de Los Andes) med et politisk og
et teol. Fakultet. M. driver Handel med den i
Omegnen dyrkede Kaffe og Bomuld, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
