Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Merkel, Paul Johannes - Merket - Merkur (romersk Guddom) - Merkur (Planet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Merkel [’mærkəl], Paul Johannes, tysk
Retslærd, f. 1. Aug. 1819 i Nürnberg, d. i Halle
a. S. 19. Decbr 1861, virkede først i Praksis,
men foretog derefter, vakt til videnskabelig
Forskning ved Studiet af Savigny, 1845—47 en
Rejse til Italien for at undersøge Bibliotekernes
og Arkivernes Skatte, ikke mindst m. H. t. den
langobardiske Ret, 1847 Dr. jur. i Erlangen,
1850 Privatdocent i Berlin, 1851 Prof. extraord.
i Königsberg, 1852 Prof. ord. i Halle o. S.
Udrustet med skarp kritisk Sans og i Besiddelse
af stor Nøjagtigbed og sjældent Kendskab til
Kilderne, positiv og exakt, blev M. en
Foregangsmand baade som Udgiver og som
selvstændig Forf. Som Indledning til sin Udgave af
Lex Alamannorum (Monum. Germaniæ, III,
1851) offentliggjorde M., der var nøje
forbunden med Pertz og Bluhme, Afhandlingen De
republica Alamannorum (1849), i Virkeligheden
en schwabisk Rets- og Forfatningshistorie af
betydeligt Værd; disse Arbejder suppleredes
med Lex Salica (1850, med Fortale af Jacob
Grimm), Lex Angliorum et Werinorum h. e.
Thuringorum (1851), Lex Saxonum (1853) og
Lex Baiuwariorum (Mon. Germ. III, 1861). En
Pioners Gerning udførte M. ved sine
banebrydende Granskninger af den langobardiske Ret,
sin Lærer Savigny tilegnede han med et
karakteristisk Forord »Die Geschichte des
Langobardenrechts. Eine Abhandlung. Als Beitrag zu
Savigny’s Geschichte des römischen Rechts in
Mittelalter« (1850. I forøget og gennemset
Udgave offentliggjort paa Italiensk af Bollati 1857);
1856 udsendte han en kommenteret Samling
sicilianske Retskilder. I »Zeitschrift für
Rechtsgeschichte«, hvilket han stiftede 1861 sammen
med A. Rudorff, C. G. Bruns, P. Roth og H.
Böhlau, og andetsteds skrev M. forsk.
Afhandlinger. Med dyb Interesse og stort Alvor tog M.
Del i Tidens religiøse og kirkelige Bevægelser;
en Række Smaaskrifter — »Das
lutherisch-kirchliche Verein der k. preussischen Provinz
Sachsen« (1856), »Gregorius Heimburger und
Lazarus Spengler« (1856) o. a. — forsk.
Betænkninger og Tidsskriftafhandlinger er litterære
Vidnesbyrd herom. Den Merkel’ske Families
kostbare Kunstgenstande, bl. a. en værdifuld
Dürer-Samiing, skænkede M. den af ham
oprettede Paul Wolfgang Merkel’s Familiestiftelse
i Nürnberg. (Litt.: Aug. Anschütz i
»Zeitschrift für Rechtsgeschichte«, III [Weimar
1864], S. 193—209. Ogsaa som Særtryk).
Fz. D.
Merket, Turisthotel paa Fjeldet mellem
Valdres og Hallingdal, Opland Fylke. Hurtigste
Forbindelse fra Aurdal Station, Valdresbanen.
M. H.
Merkur (Mercurius) svarer hos Romerne til
den gr. Hermes og er vistnok direkte
indført til Rom fra Grækenland, formodentlig ved
Købmænd. Dog indførtes ikke den gr.
Gudeskikkelse med alle de Funktioner, hvormed han
optræder i Hellas. Den rom. M. var, i hvert
Fald i ældre Tid, udelukkende Gud for Køb og
Salg, og som saadan dyrkedes han spc. af
Købmændenes Lav, i Rom og andensteds. Man
har villet henføre Romernes Dyrkelse af M. til
Tarquiniernes Tid. Efter Overleveringen
byggedes det første Tempel for ham 495 f.
Kr., iflg. Folkets Beslutning. Det laa paa
Skraaningen af Aventinerbjerget, lige over for
Circus maximus. Den nærmeste Anledning til
Bygningen synes at have været Vanskeligheder ved
Korntilførselen, der samtidig fik en ny
Organisation. 15. Maj blev Tempelet indviet, og denne
Dag blev derefter en fast Festdag for M. Men
desuden fandtes der adskillige smaa
Helligdomme, ligesom det vides, at hans Statue var
opstillet paa adskillige offentlige Steder,
saaledes i Cirkus. Ved Porta Capena fandtes en til
M. indviet hellig Kilde, hvori Købmændene 15.
Maj plejede at tvætte sig selv og deres Varer.
Ved Ofringer anvendtes navnlig Bukke, men
ogsaa andre mindre Dyr, ligesom der bragtes
Drikofre af Vin og Mælk. Han tænkes stedse
som en ungdommelig Guddom, udrustet med
Vingesko og Vingehat. I Haanden bærer han en
ejendommelig formet Stav (Caduceus,
Kerykeion). Senere bærer han regelmæssig en
Pengepung. Mulig har dette Attribut været
kendt allerede hos Grækerne i den
aleksandrinske Tid; men det passer i hvert Fald meget
bedre for den rom. M. end for den gr. Hermes,
der aldrig saa udelukkende opfattedes som
Handelsgud. I øvrigt betragtedes M. i senere
Tid ogsaa som Gud for Lykken i al Alm.,
ikke specielt i Handel; han bliver Fredens
Beskytter og værner om Vejfarende og Rejsende,
saaledes at hans Virkekreds faar et lgn.
Omfang som Hermes’. M. var Genstand for
Dyrkelse overalt, hvor rom. Indflydelse strakte sig
hen. Han dyrkedes saavel i Italien som i
Provinserne, navnlig mod V. og N., mindre mod
Ø. I Gallien identificeredes M. med en gallisk
Guddom, som han synes senere ganske at have
fortrængt. Paa Toppen af Puy de Dome rejste
den gr. Billedhugger Zenodoros en Statue af
ham, der var berømt over hele Gallien. Der er
baade paa gallisk og paa germansk Grund
fundet et forbavsende stort Antal M.-Statuetter,
fl. end af nogen anden Guddom. Det fr. Ord for
Onsdag, Mercredi, er afledet af hans Navn.
Allerede Tacitus omtaler en germansk M.,
Germanernes Hovedgud, der paa bestemte Dage
modtog Menneskeofre, formentlig Wuotan
(Wodan).
H. A. K.
Merkur (astron. Tegn ☿), den Planet, som,
saavidt vi nu ved, er Solen nærmest. Den
bevæger sig rundt om Solen i en elliptisk Bane
af Ekscentricitet 0,2056, Middelafstand 0,3871
(Jordens Middelafstand taget som Enhed) og
Omløbstid 87,969 Dage. Men p. Gr. a. den store
Ekscentricitet (den største bl. de store
Planeter) vil dens Afstand fra Solen variere fra
0,3075 i Perihel til 0,4667 i Aphel, ell. udtrykt i
ILængdemaal fra 46 Mill. til 70 Mill. km, og
følgelig dens Hastighed i Perihel være 56 km i
Sekundet, medens den i Aphel kun er 37 km.
I Gennemsnit modtager den 6,7 Gange Jordens
Lys- og Varmemængde fra Solen; men den
Varme, Planeten faar i Perihel, er 9/4 Gange den,
som den modtager i Aphel. Dette vilde være
tilstrækkeligt til at dele Aaret i to udprægede
Aarstider, selv om Planetens Ækvator falder
sammen med dens Banes Plan; danner den
derimod en Vinkel med Baneplanet som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
