Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Merløse - Mermillod, Gaspard - Mermnader - Merobaudes, Flavius - Merodakh - Merodakh-Baladan - Mérode - Meroë
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandareal; 1920 fandtes der 6373 Heste, 22857
Stkr Hornkvæg, 1059 Faar og 14786 Svin.
Herredet omfatter 18 Sogne, hvoraf de 15 sammen
med Holbæk Købstad og Tudse Herred danner
et Provsti, medens de 3 sydvestlige (Tersløse,
Niløse og Stenlille) hører til Arts-Løve Herreds
Provsti. I verdslig Henseende forekommer den
samme Deling, idet de 15 Sogne med Holbæk
hører til 12. Retskreds (Holbæk Købstad med
M.-Tudse Herreder), som tillige med 11.
Retskreds danner 9. Politikreds (Politimester i
Holbæk). De 3 foran nævnte Sogne hører
derimod til 19. Retskreds (Sorø Købstad og Birk
samt Baroniet Holberg’s Birk) og 13.
Politikreds (Ringsted). Gennem Herredet gaar
Statsbanen Kbhvn—Kalundborg og den private
Tølløse—Høng-Bane. M. Herred, i Valdemar II’s
Jordebog kaldet Myærløs- og
Miarlosæhæreth, hørte i Middelalderen til
Sjællands Vestersyssel, fra 1660 til gl. Holbæk Amt.
M. S.
Mermillod [mærmi’jo], Gaspard, schweizisk
Kardinal, f. 22. Septbr 1824 i Carouge ved
Genève, d. 23. Febr 1892 i Rom. M. studerede ved
de kat. Kollegier i Genève og Chambéry og
ved Jesuitkollegiet i Freiburg. 1847 blev han
præsteviet og fik sin Virksomhed anvist i
Genève, hvor han arbejdede med stor Nidkærhed
indtil 1873. Han oprettede det politiske Blad
L’Observateur catholique samt Annales
catholiques, for i dem at kæmpe for
Ultramontanismen. Paa Prædikestolen og privat vandt han
mange ved sin overbevisende Veltalenhed og
ved sin personlige Elskværdighed. 1864 blev
han udnævnt til Biskop i Hebron in partibus
og 1865 til Hjælpebiskop i Genève. Mod dette
sidste protesterede Regeringen i Genève, fordi
det var et Brud paa Konkordatet, men 1873
udnævnte saa Paven M. til apostolisk Vikar i
Genève, og som Svar herpaa udviste
Forbundsraadet M. fra Schweiz. Nu rejste M. rundt i
Europas forsk. Lande og gjorde Propaganda
for Katolicismen. 1883 blev han Biskop i
Lausanne og Genève med Sæde i Freiburg, og
Forbundsraadet fandt sig i denne Løsning af
Striden. I Freiburg fik han oprettet et kat. Univ.
1890 blev han Kardinal og havde som saadan
stor Indflydelse. (Litt.: De Beloc, Le
cardinal M., sa vie, ses œuvres et son apostolat
[Freiburg 1892]; Jeantet, Le cardinal M.
[Paris 1906]).
L. M.
Mermnader, berømt Kongeslægt i Lydien.
Merobaudes, Flavius, rom. Digter i 5.
Aarh. e. Kr. Han stammede fra Spanien og
udmærkede sig ogsaa som Kriger. Foruden
nogle Digte af ham, der findes bl. Claudianus’
Digte, har man i 19. Aarh. fundet en Del
andre. De indeholder for en stor Del i en elegant
Form Lovprisninger af Aëtius. De er udgivne
af Niebuhr (2. Udg., Bonn 1824) og af Vollmer
i Monumenta Germaniæ historica (Berlin 1905).
H. H. R.
Merodakh, babylonsk Gud, der som en af
Hovedguderne i Staden Babylon, hvor der for
øvrigt ogsaa tilbades andre Guder, nød stor
Anseelse i hele Babylonien. M. dyrkedes ogsaa
i Assyrien og nævnes der iblandt de mægtigste
Guder. Et Vidnesbyrd herom er bl. a., at
mange Personnavne er sammensatte med M. M. er
ogsaa Navn paa Planeten Juppiter. Den
bab.-ass. Form af Ordet synes at have været
Marduk (Marruduk). Bet. af Ordet kan ikke
bestemmes med Sikkerhed. Hos Profeten Jeremias i
hans Spaadom imod Babylon (50, 2) nævnes
M. ved Siden af Bel som Stadens øverste
Guder. (Litt.: P. Jensen, »Kosmologie der
Babylonier« [Strassburg 1890]).
V. S.
Merodakh-Baladan, Konge i Babylon
722—710 f. Kr., som iflg. Biblen (Esaias 39, 1 smlg.
2. Kong. 20, 12—13) sendte et Gesandtskab til
Jerusalem for at lykønske Kong Hezekias til
hans Helbredelse efter hans farlige Sygdom.
Dette har dog vistnok kun været den ydre
Anledning. Hensigten var uden Tvivl at rejse
Modstand imod Assyrerne i de smaa Riger i
det sydlige Syrien og derved hindre Assyrerne
i at kaste sig over Babylon, hvad dog ikke
lykkedes. I Sargons ass. Indskrifter fortæller denne
om, hvorledes han overvandt M.-B., der havde
gjort sig selv til Herre over Babylon i 12 Aar.
I Ptolomaios’ »Almagestes« beskrives 3
Maaneformørkelser, iagttagne i Babylon 721—720. De
er nøje daterede efter M.-B.’s Regeringsaar,
hvorved hans Regeringstid paa det nøjagtigste
er bestemt. En Del smaa bab. Aktstykker i
Kileskrift, der var daterede fra hans Regering,
er fundne i Babylon. Omtr. ved Aar 700 var en
M.-B. (vel samme Mand) i nogle Maaneder
Konge i Babylon, indtil han styrtedes af
Senakherib, hvad denne fortæller om i sine
Indskrifter.
V. S.
Mérode [me’råd], belg. Adelsslægt, der
regner sin Oprindelse tilbage til 12. Aarh., og som
tillige har udbredt sig til Frankrig, har altid
været streng katolsk og konservativ. Af dens
Medlemmer kan nævnes: Charles
Ghislain M. (1763—1830), som 1788 var Minister
for de østerr. Nederlande og 1794 rundhaandet
støttede Kejseren under Krigen med Frankrig;
han var 1805—09 Borgemester i Bryssel og
forsvarede som fr. Senator (siden 1809) modig
Pavens Ret imod Kejser Napoleon.
Félix Ghislain M. (1791—1857), den
foreg.’s Søn, tog virksom Del i den belg.
Opstand 1830 og blev Medlem af den provisoriske
Regering; var ivrig for Kong Leopold’s Valg
og blev Novbr 1831 Statsminister samt var
Decbr 1833—Aug. 1834 Udenrigsminister; søgte
1838—39 at faa Fredstraktaten om Luxembourgs
Deling forkastet.
Frédéric Xaver M. (1820—74), foreg.’s
Søn, var indtil 1847 belg. Officer, blev derefter
præsteviet og pavelig Husprælat. Maj 1860 blev
han pavelig Krigsminister og udvidede Hæren
med fremmede Lejetropper; søgte ogsaa senere
at værge Pavens verdslige Magt efter bedste
Evne, men tog Oktbr 1865 Afsked som
Krigsminister og fik Titel Ærkebisp af Mitylene,
samt blev øverste Almisseuddeler. (Litt.:
Richardson, »Geschichte der Familie M.«
[2 Bd, Prag 1877—81]).
E. E.
Meroë, hos Grækere og Romere Navnet paa
en gennem fl. Aarh. blomstrende æthiopisk By,
som laa i et til M. hørende frugtbart Distrikt,
der af Oldtidens Forfattere betegnes som en
Ø, da Landskabet paa de to Sider begrænses af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
