Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Merv - Mervara - Merveilleuse - Merville - Merværdi - Merw - Merwan - Merwede - Merxem - Méry, Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er meget tør, og Temp. paa over 40° er alm.
Særlig ubehagelig i en saadan Hede er den
stadige Blæst, der opfylder Luften med
saltholdigt Ørkenstøv. P. Gr. a. de mange Sumpe
plages Indbyggerne af Feber. Beboerne er
Tekke-Tyrkmener, der bor i Filttelte og lever
af Agerbrug og Kvægavl. Som Følge af
Blodblanding med Perserne har de mistet det
tatariske Ydre. De er høje af Vækst med et langt,
magert Ansigt, rigelig Skægvækst. I den ældre
Tid, da Rov og Slavehandel var deres vigtigste
Erhverv, var M. berømt for sin Rigdom, og
Folkemængden skal have været henimod 250000.
Nu er Tyrkmenerne forarmede, og deres Antal
overstiger næppe meget 100000. M. ligger ved
Krydsningspunktet af en Mængde Karavanveje
mellem Kiva, Buchara, Afghanistan, Persien
og det kaspiske Havs Kyst og er derfor af stor
politisk Bet. Allerede Alexander den Store skal
i M. have anlagt en Stad. Antiochos Nikator
anlagde i M. en Fæstning. I Middelalderen
besattes M. af Araberne og kom i 11. Aarh. under
Seldshukkernes Herredømme. Senere tilhørte
M. Mongolerne, Usbekerne og Perserne, indtil
Tyrkmenerme 1834 gjorde sig uafhængige og
ved deres Røverier en Tid blev en Skræk for de
omboende Folk. Da Russerne havde indtaget
Nabooaserne, underkastede M. sig 1883.
2) (de Indfødtes Konshutkhankala),
By i Turkestan, Hovedstad i Oasen M., ligger
omgiven af en høj og bred Vold ved en Arm
af Murgab og har 12000 Indb., hvoraf 1500
Armeniere. Ved den sydlige Mur findes det russ.
Citadel, der er besat af et Regiment
Kubankosakker og to Batterier. I de Indfødtes By
findes en Medresse, men ellers kun faa Huse,
da Befolkningen bor i Telte, der ligger omgivne
af Haver og Marker. Det vigtigste Erhverv er
Agerbrug. Husfliden fremføringer Tæpper,
Silketøj og Sølvarbejder. Handelen er næsten
ganske i Armeniernes Hænder.
M. V.
Mervara, Distrikt i Forindien, Radshputana,
hører dels under den indobritiske Prov.
Adshmir-M., dels under Fyrstendømmerne Mevar
og Marvar. Alle tre Dele staar dog under
britisk Forvaltning, men muligt Overskud fra de
under Fyrstendømmerne staaende Dele
udbetales disses Maharadjaer. Arealet beløber sig til
1680 km2 med (1911) 121011 Indb., 72 pr km2,
hvoraf Flertallet Hinduer, 20570
Muhammedanere, 6142 Jainaer. Hovedstad er Beavar med
(1911) 22800 Indb.
M. V.
Merveilleuse [mærvæ’jø.z]. Merveilleux
[mærvæ’jø], merveilleuse kaldes paa
familiært Fransk en Person, som paa pretentiøs
Maade affekterer fint Væsen. Det blev under
Direktoriet Navnet paa Damer, som behagede
sig i overdrevne Modepaafund. M. fra 1796
karikeredes af Carle Vernet med en Hat, hvis
Skygge ragede langt ud over Ansigtet.
(Bernh. O.). Elna M.
Merville [mær’vil], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Nord, ligger ved Lys,
Bourre-Kanalen og Nordbanen, driver Fabrikation af
Duge, Broderier, Børster etc. og har et Værft
til Bygning af mindre Fartøjer; (1911) 7561
Indb.
N. H. J.
Merværdi er det Udbytte, der med de
moderne tekniske Hjælpemidler fremkommer
udover, hvad der er nødvendigt til Arbejdernes
nødtørftige Underhold, og som efter Karl Marx
(s. d.) under vor privatkapitalistiske
Samfundsordning urettelig tilfalder Driftsherrer og
Kapitalister i Kraft af disses økonomiske
Magtstilling over for Arbejderne. Efter Marx er i
Virkeligheden det menneskelige Arbejde den
eneste værdiskabende Faktor, og det hele
samfundsmæssige Udbytte burde derfor ogsaa alene
tilkomme Arbejderne. Disses Løn fastsættes
imidlertid ikke i Harmoni hermed, men
bestemmes udelukkende af Forholdet paa
Arbejdsmarkedet, og da der altid her findes et
overskydende Antal Arbejdere (en industriel
Reservearmé efter Marx), der ikke kan finde
Beskæftigelse, vil Lønnen som Følge af denne
indbyrdes Konkurrence Arbejderne imellem
ikke varigt kunne holde sig over
Eksistensminimum, ell. hvad en Arbejderfamilie af
gennemsnitlig Størrelse nødvendigvis maa have i
Indtægt for at kunne eksistere. Det er hele
dette Forhold, der af Marx betragtes som den
store Uretfærdighed inden for det moderne
privatkapitalistiske Samfund. Og da det
udspringer deraf, at Produktionsmidlerne er Genstand
for privat Ejendomsret, kræves disse overført
til Staten, hvorved det privatkapitalistiske
Samfund viger Pladsen for det socialistiske. —
Selve Læren om Merværdien er af Marx
udformet gennem Anvendelse af et videnskabeligt
Formelapparat, der tilsyneladende forlener den
med en Klarhed og Fasthed, den slet ikke i sig
selv har ell. kan have. Dermed være dog ikke
sagt, at den Tanke, der ligger bag ved den
socialistiske Udbytningsteori (Læren om M.), er
uden Mening. Thi naturligvis faar Arbejderne i
Løn ikke det fulde Arbejdsudbytte og kan ikke
faa det, og muligt kan ogsaa det økonomiske
Magtforhold mellem Kapital og Arbejde ligge
saaledes, at Arbejderne maa finde sig i en
lavere Løn, end det er økonomisk nødvendigt
og socialt ønskeligt. Dette er imidlertid et rent
faktisk Spørgsmaal, der ikke lader sig
fyldestgørende løse ved Hjælp af Marx’s abstrakte
dogmatiske Ræsonnement, men kun gennem en
konkret Undersøgelse (jfr Rente).
K. R-H.
Merw, d. s. s. Merv.
Merwan, 1) Kalif af Umajjadernes Dynasti
684—685.
2) M. II, den sidste Umajjade, 744—750. Han
blev i det store Slag ved Arbela ved
Zab-Floden slaaet af det abbasidiske Dynastis Stifter
Abul-Abbas og kort efter dræbt i Ægypten,
hvor han havde søgt Tilflugt.
J. Ø.
Merwede [mær’ve.də], se Maas.
Merxem [’mærksəm], nordøstlig Forstad til
Antwerpen ved Scheldes Tilløb Schyn og
Jernbanelinierne Antwerpen-Bergen-op-Zoom og
Antwerpen-Breda. Betydelig Spinderi, Cikorie- og
Sukkerfabrikation, Garveri og Savskæreri. (1920)
20173 Indb.
N. H. J.
Méry [me’ri], Joseph, fr. Forf. (1798—1866).
Efter at have studeret i Marseille, hvor Blodbadet
i Anledning af Bourbonernes Tilbagevenden
gjorde ham til Bonapartist og Oppositionsmand, kom
han 1824 til Paris, hvor han sluttede Venskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
