Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mesmer, Friedrich Anton - Mesna - Mesnalien - Mesnevi - Meso- - Mesoblast - Mesocco-Dalen - Mesocolon - Mesoderm - Mesofyl - Mesogastrium - Mesokefaler - Mesolit - Mesolitisk Stenalder - Mesolongion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jorden og de besjælede Væsener. Aarsagen
hertil er et overalt udbredt Fluidum af
overordentlig fin Beskaffenhed, som er i Stand til at
modtage, forplante og meddele enhver
Bevægelse. I denne Indvirkning saa han en Analogi
til Magnetismen, og han kaldte den derfor den
»dyriske Magnetisme«. Han offentliggjorde sine
Teorier i »Schreiben an einen auswärtigen
Arzt über den Magnetismus« (1775), blev
Medlem af Akademiet i München, men flyttede snart
tilbage til Wien, som han dog snart maatte
forlade, da hans Paastand om at have kureret
en blind Pige viste sig at være Bedrageri. Han
drog saa til Paris 1778, hvor Abbed Nollet’s
Eksperimenter over den elektriske Strøms
Indvirkning paa Magnetnaalen havde sat hele den
lærde Verden i Bevægelse. M. fandt her
Jordbunden gunstig; han forklarede, at hans
dyriske Magnetisme kun var en Variant af den
terrestriske, men at den virkede ind paa selve
Livskraften, og derfor var et kurativt Middel
af højeste Værdi, naar den var i de rette
Hænder, nemlig hans egne. Sine Teorier samlede
han i 27 Theser (Mémoire sur la découverte
d’un magnetisme animal [1779]), som han
sammen med Greven af Artois’ Livlæge Charles
d’Eslon indsendte til Académie des sciences.
Nu blev Mesmerismen en Modesag. Patienterne
strømmede til i uhyre Mængder, og for at faa
dem alle behandlet opfandt M. sin berygtede
baquet, et Kar med Vand, overdækket med et
Laag, gennem hvilket en Mængde Jernstænger
stak op. Under Musik »magnetiserede« M.
Patienterne med det Resultat, at mange fik
Kramper, blev hypnotiserede ell. fik hysteriske
Anfald; nogle enkelte døde endog under disse
Kriser. Regeringen nedsatte nu to
Kommissioner, der erklærede, at det hele var Svindel og
Indbildning, den »magnetiske« Kraft eksisterede
slet ikke. Man tabte Tilliden til M., der efter
at have tjent 340000 Livres maatte flygte til
England og derefter til Tyskland og Schweiz,
hvor han døde.
J. S. J.
Mesna, Elv, gaar gennem Lillehammer og
falder tæt N. f. Byen ud i Mjøsen, Vasdragets
Nedslagsdistrikt ved Mesnafaldene udgør 246
km2. Disse regnes med 339 m Faldhøjde og en
reguleret Vandføring af 4,0 m3/Sek. at ville yde
13500 Turbin H. K. Vasdraget, som tidligere
skattedes mest som en Naturseværdighed, har
i de senere Aar faaet en stadig større Bet. som
Kraftkilde for Lillehammer By og omliggende
Distrikter. Antal udbyggede Hestekræfter er f.
T. (1923) c. 10000. Koncession paa Regulering af
M. blev givet ved kgl. Resol. af 13. Aug. 1920.
M. H.
Mesnalien, Kursted for Brystsvage, ligger
paa Sydskraaningen af Højfjeldet mellem
Gudbrandsdalen og Østerdalen i Ø. for
Lillehammer, 565 m o. H. Vejlængden fra Lillehammer
er 14 km. Beliggenheden er lun og solrig.
Klimaet er forholdsvis mildt med om Vinteren et
udpræget Vindstille, som overhovedet
sædvanlig over det sydlige Norges Indland. Kurstedet,
der aabnedes Høsten 1900, har omtr. 40
Logisværelser foruden alle øvrige til et tidsmæssigt
Kursted hørende Rum.
(P. N.). M. H.
Mesnevi, i den pers. Poesi Betegnelse for
alle længere Digte med parvis rimede
Verslinier. Hele Digtet er altid skrevet i samme
Versemaal. M. anvendes mest i den episke og
didaktiske Digtning (f. Eks. Firdausi’s
Shâhnâme« og Ferîd-ed-dîn Attârs’
»Mantik-ut-tair«). Djelâl-ed-din Rûmi’s
berømte sufiske Læredigt betegnes
almindeligvis kun med Titlen M.
A. C.
Meso- (af græsk μέσος, befindende sig i
Midten) betegner i Sammensætninger: mellem-,
midterst.
Mesoblast, se Coelom-Teorien.
Mesocco-Dalen [me’såk.o-] ell. Val
Mesolcina (tysk Misox) i schweizisk Kanton
Graubünden, gennemstrømmes af den omtr. 38 km
lange Moesa, der udspringer fra Moesola-Søen
paa St Bernhardin og udmunder i Ticino. M.-D.
strækker sig i en Længde af 36 km fra St
Bernhardin til Grænsen af Kanton Ticino og
omsluttes paa højre Side af en Sidegren fra
Rheinwald-Bjergene, paa venstre Side af Pizzo della
Lumhreda (2977 m) og en Udløber fra Pizzo
Tambo (3276 m). I den øverste Del af Dalen
ved Foden af Bernhardin-Passet ligger
Badestedet St Bernardino (1626 m) med en
gipsholdig Jernkilde, i den mellemste Del
Hovedflækken M. ell. Cremeo med mægtige Ruiner af
den af Graubünderne 1526 ødelagte Borg M.
I den nederste Del findes Ruiner af Slottet
Trivulzi foruden fl. Flækker af et mere og mere
ital. Præg.
N. H. J.
Mesocolon, Tyktarmens Krøs, se
Tarmkanal.
Mesoderm, det mellemste Kimblad, se
Foster, S. 570.
Mesofyl, d. s. s. Bladkød, se Blad, S. 368.
Mesogastrium kaldes den midterste Del af
Bugvæggen (se 5 og 6 paa Fig. »Bugens
Regioner« under Bug).
S. B.
Mesokefaler, se Dolichokefaler.
Mesolit, se Zeolitter.
Mesolitisk Stenalder, »Middel-Stenalder«,
Betegnelsen for en Overgangstid og
Overgangskultur mellem Oldstenalder (palæolitisk
Tid) og Nystenalder (neolitisk Tid).
Mellem de yngste Trin af Oldstenalderen, som den
navnlig kendes i de isfri Dele af Mellemeuropa,
og den postglaciale Nystenalder, som kendes
dels fra de samme Omraader, dels og i
udpræget Form i det sydlige Skandinavien, har
der længe syntes at være en Lakune, »Hiatus«.
Da Maglemose-Mullerupkulturen fremdroges,
mente man heri at se en Del af den Kultur,
som skulde danne M. S. Ogsaa visse
mellemeuropæiske Fund har man placeret her, uden
at det dog endnu kan siges, at organiske
Overgange fra palæolitisk til neolitisk Tid er
paaviste.
H. A. K.
Mesolongion [meso’loŋgion], ital.
Missolonghi, By i det vestlige Mellemgrækenland,
Nomos Arkarnania og Ætolia, ligger 40 km VSV.
f. Lepanto ved en stor Lagune, som dannes
paa Nordsiden af Patras-Bugten. Beliggenheden
er temmelig usund i den sumpede Egn. Byen
beskyttes mod Havets Oversvømmelser ved
Dæmninger og forsvares mod Landsiden ved
Volde og Grave, mod Sydsiden af de paa Øen
liggende Forter Vasilades og Anatoliko. (1920) 8356
Indb. M. er Sæde for en Nomarch og en gr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
