Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Messe (Gudstjeneste) - Messe (Marked) - Messe (Søv.) - Messebog - Messedragt - Messefald - Messefaldstjeneste - Messel, Alfred - Messene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var den af Reformatorerne, som beholdt mest
af det gl. Alene Navnet Højmesse som
Betegnelse f. Eks. i den danske Kirke for
Hovedgudstjenesten om Søndagen peger tilbage paa
den kat. Tid og paa Oldkirkens Dage, men der
er en principiel Forskel mellem den lutherske
Højmesse og den kat. M. Hos Lutheranerne er
det sakramentale og det sakrificielle Element i
Gudstjenesten blevne stillede lige. Ind imellem
Kollekten og Oplæsningen af Dagens
Evangelium og Epistel er der indsat Salmer, som
hele Menigheden synger, og Højmessens første
Hovedafsnit er Prædikenen, hvortil den store
Kirkebøn, som bedes paa alles Vegne, og
Velsignelsen slutter sig. Højmessens andet og
sidste Hovedafsnit er Nadveren (og Daaben), der
ogsaa indledes og afsluttes med Salmesang
foruden med Bønner. Denne Ordning nærmer sig
mere den apostolske.
A. Th. J.
Messe er Betegnelsen for den Form, som
Markederne i deres videre Udvikling
antog. Af Hensyn til de langsvejs fra kommende
Købmænd udstraktes Markedets Varighed til 8
à 14 Dage, og de henlagdes til Tider, hvor de
store Kirkehøjtider alligevel i de centralt
liggende Kirkebyer samlede store Skarer af
Besøgende. (Selve Navnet er dannet af de
Slutningsord, som den Nadveren uddelende Præst
anvendte, se ovf. Smlg. Marked.
M. opstod i Frankrig i den senere
Middelalder, og berømte var M. i Reims, Chalôns,
Besançon, Lyon. Senere opstod M. i Italien
(Sinigaglia og Piacenza) og bredte sig
efterhaanden over hele det europ. Fastland.
Medens man til Markederne bragte Varerne med
og leverede dem til Køberne paa Stedet —
saaledes som paa de store russ. M. i
Nischnij-Novgorod, hvor Vareomsætningen f. Eks. paa
M. 1909 androg 500 Mill. Rubler — er Nutidens
M. nærmest store Prøveudstillinger, særlig af
Industrivarer. I Tiden umiddelbart før
Verdenskrigen havde Leipzig-M. vundet Verdensry,
og de har ogsaa stadig stor Bet. som
Afsætningsmarked for den tyske Industris
Frembringelser. En Række særlige Messebygninger er
opførte i Leipzig, som stadig hævder sig som
Mellemeuropas vigtigste Messeby trods
Konkurrence fra en Række andre tyske Byer, hvoraf
særlig Frankfurt a/M. skal nævnes. Ogsaa i
Basel, Utrecht, Wien, Lyon har man efter
Krigen søgt at vække M. til Live paa ny, og Byer
som Göteborg, Malmö, Birmingham afholder nu
ligeledes M. I Danmark afholdes de saakaldte
Købestævner i Fredericia.
Ch. V. N.
Messe (Søv.). Ved M. forstaas en af
Befalingsmænd i et Skib af Hensyn til
Bespisningsforhold dannet Sammenslutning samt de Rum,
hvori Bespisningen foregaar og Fritiden kan
tilbringes. I store Krigsskibe haves fl. M. som
Officers-M., Dæksofficers-M., Underofficers-M.
Et af de ældste Messemedlemmer er
Messeforstander og Leder af M.’s Økonomi. Hvert
Medlem faar en Portion Skibskost samt et
Kosttillæg. Chefen deltager ikke i M., men holder
eget Bord. Til Chefens og Officerernes
Betjening haves en Mesterkok og
Hovmestre, der besørger Indkøbene og forestaar
Rengøring og Opvartning, der udføres af
værnepligtige Oppassere. Kadetterne har i
Kadetskibene egen M., der forestaar af en Officer.
C. B-h.
I Hærens Lejre, Forter o. l. er Forholdene
ordnede paa tilsvarende Maade, dog at Chefen
i Alm. ikke har eget Bord, men deltager i M.
E. C.
Messebog, Betegnelse for den officielle
rom.-kat. Haandbog, hvori Kirken til Vejledning for
sine Præster har samlet Forskrifterne ang.
Forvaltningen af Messeofret og
Enkelthederne i de forsk. Messer.
A. Th. J.
Messedragt, se Præstedragt.
Messefald siges at have fundet Sted, naar
paa en Søn- ell. Helligdag Præsten enten ved
Sygdom ell. — med fornøden Tilladelse — ved
Bortrejse er forhindret i at holde sædvanlig
Gudstjeneste, og Omstændighederne ikke har
tilladt ham at faa en anden kvalificeret Person
til at prædike for sig.
Messefailstjeneste kan da forrettes af Skolelæreren (eller i
Sjællands Stift en skikkelig Sognemand i
Skolelærerens Forfald). Hvor Skolelæreren ikke mere
er Kirkebetjent maa det antages, «t
Messefaldstjenesten skal udføres af den i hans Sted
ansatte Kirkebetjent. Den bestaar — foruden i
Afsyngelsen af Salmer — i Oplæsning fra
Kordøren af Evangeliet ell. Epistlen samt af en
Prædiken ell. religiøs Afhandling, som Præsten
har valgt. Saadan Tjeneste skulde i Pastorater
med 3 Kirker holdes i den Kirke, hvor der, da
Præsten kun er forpligtet til at holde to
Gudstjenester hver Søndag, ikke holdes Gudstjeneste
af ham; men dette er gaaet af Brug, og der
finder nu som Regel i slige Tilfælde M. Sted uden
Tjeneste af nogen Art.
O. D.
Messefaldstjeneste, se Messefald.
Messel [’mæsəl], Alfred, tysk Arkitekt, f.
1853 i Darmstadt, d. 1910 i Berlin, uddannedes ved
Berlin-Akademiet, især under Schinkel-Eleven H.
Strack. Efter lange Rejser virkede han nogle Aar
(1893—96) som Lærer ved Kunstgewerbemuseet.
Som Arkitekt er hans Gennembrudsarbejde det
Wertheim’ske Varehus i Berlin, et energisk og
dygtigt Forsøg paa at løse Stormagasinets
arkitektoniske Problemer (1896—97, udvidet 1904).
I Gotikkens Aand er Murene opløste i Piller
og Vinduer, medens Detaillerne henter Motiver
fra andre Stilarter, især Senremaissance og
Barok. Senere har M. bl. a. bygget det roligt barokke
Museum i Darmstadt og udarbejdet Planen til
Nyordningen af Museumsøen i Berlin.
C. A. J.
Messene, i de sidste Aarh. f. Kr. et lille
Rige i det sydlige Babylonien ved Tigris, paa
Grænsen af Elam ell. Susiana. Som Rige bestod
det omtr. fra 130 f. Kr. til omtr. 227 e. Kr. I
Talmud, i den syriske kristne Litt. og hos
Araberne kaldes M. Massân, hvilken Form
rimeligvis er anvendt af Folket selv, hvis
Nationalsprog vistnok var Aramaisk. M. var ofte
forenet med Nabolandskabet Charakene, hvis
Hovedstad Charax, der ogsaa kaldtes Alexandria
og Antiocheia, efter en Ødelæggelse
genopbyggedes af Stifteren af Riget M., Hyspaesines
(hvis Navn vi ogsaa finder i en kort Indskrift
med Kileskrift). Vort Kendskab til M. støtter sig
til enkelte Meddelelser hos gr. og rom. Forf.,
hvortil kommer Studiet af de i M. slaaede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
