Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Messenius, Johannes og Arnold Johan og Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skole. M. længtes imidlertid stadig tilbage til
Fædrelandet, og for at stemme den mod
Jesuitter og Katolikker særdeles mistroiske Karl IX
gunstigt udgav han 1608 et Schema familiare
over dennes
Herkomst og
Slægtskab med
en Mængde gl.
Regenthuse
samt sendte
tillige sin Hustru
til Sthlm for at
udvirke et
Lejdebrev for ham.
1608 fik han
atter Sverige at
se, tildeltes
efter aflagt
Troskabsed en
aarlig Indtægt og
fik 1609 af
Kongen det Hverv
sammen med
den til Sverige
ankomne
reformerte Skotte John Forbes at drøfte Tanken om
en Forening mellem den luth. og den reform.
Trosbekendelse; dette førte imidlertid ikke til
noget Resultat. S. A. fik M. Professoratet i Jura
og Politik ved Upsala Højskole. Her udfoldede
han en særdeles omfattende og fortjenstfuld
Virksomhed, der dog skæmmedes af store
Karakterfejl. Med brændende Iver kastede han sig
over Undersøgelser af Fædrelandets Historie
og kan paa det Omraade betragtes som
Banebryder for en nyere Tid med dens mere vaagne
Kritik og dens Krav paa et mere mangesidigt
Kildestudium. M. udgav mange ældre
Kildeskrifter for sv. Historieforskning og forfattede
selv mange hist. Værker, bl. a. Chronicon
episcoporum per Sueciam etc. (1611, ny Udgave
1685), Sveopentaprotopolis etc. (1611, overs. paa
Svensk 1612, omtrykt 4 Gange indtil 1704), en
Beskrivelse af Sveriges 5 ældste Byer, Specula
(1612; overs. paa Svensk s. A., omtrykt 3 Gange
1644—69, overs. paa Fransk 1655), en Slags
kortfattet svensk Historie, samt Theatrum
nobilitatis suecanæ (1616), den første Samling af
den sv. Adels Slægtsregistre. Som Lærer ved
Højskolen gjorde M. sig i høj Grad afholdt af
Studenterne ved den Interesse, hvormed han
omfattede deres Undervisning, ved sit venlige
Væsen og sine ny Ideer paa
Undervisningsvæsenets Omraade. Han gav saaledes Stødet til
Opførelse af Skuespil paa Svensk og dyrkede
selv en dramaturgisk Virksomhed, der er
bleven af Betydning i sv. Litteraturs Historie.
Trods sine Svagheder er det messeniske
Drama det mest originale og mest nationale inden
for Sveriges ældre Litteratur, ligesom det ogsaa
synes at have været det eneste, som har
kunnet glæde sig ved et mere alm. Bifald. Ved
Heftighed, Overmod, Praleri og Selvraadighed
stødte imidlertid M. sine Medlærere, saaledes
at der opstod svære Rivninger inden for
Højskolen, navnlig efter at han havde faaet Joh.
Rudbeekius til sin Hovedmodstander.
Studenterne delte sig til sidst i to Partier, de, som
holdt med, og de, som var imod M.
Konsistorium blev Skuepladsen for de heftigste Optrin,
og Ungdommen skred, delvis som Følge af M.’s
Medhold, til ligefremme Optøjer, saa at til
sidst Kansleren, Axel Oxenstjerna, maatte
gribe kraftigt ind. Saavel M. som Rudbeckius
forflyttedes fra Upsala. M. fik Tilsynet med
Rigets gamle Arkiv og udnævntes 1614 til
Assessor i Svea Hofret. 1616 anklagedes M. for
hemmelige og forbryderiske Forbindelser med
Kong Sigismund og Jesuitterne. Paa temmelig
svage Bevisligheder dømtes han til livsvarigt
Fængsel og førtes til Kajaneborgs Fæstning i
Finland, hvor han beskæftigede sig med hist.
Forfatterskab og Forskninger i Sveriges
Historie. Tid efter anden indsendte han til Kong
Gustaf Adolf og senere til
Formynderregeringen Bønskrifter, i hvilke han forsikrede om
sin Uskyldighed og omtalte sine Arbejder som
Bevæggrund til Frigivelse. I Fængslet havde
han nemlig forfattet sit store Værk Scondia
illustrata, som i 15 Dele skildrede Sveriges
Historie fra Syndfloden til M.’s Tid. Dette
Arbejde førtes af M.’s Enke ud af Riget; hendes
Søn generhvervede det for Fædrelandet. Det
udgaves af den bekendte Historiker J.
Peringskiöld (1700—05). 1635 sendtes M. til Uleåborg
og fik den til sit Underhold bestemte Sum
fordoblet. Kort efter endte Døden hans Lidelser.
J. Messenius. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>