Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Messina-Strædet - Messing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydelig større Voldsomhed end den i modsat
Retning. — De Gamle overførte paa M.
Odysseens Beretning om Malstrømmen,
Charybdis, der tænktes at gaa ved den sicilianske
Side, medens Uhyret Skylla holdt til i
Klipperne paa Italiens Bred.
C. A.
Messing, Legering af Kobber og Zink,
eventuelt endnu indeholdende mindre Mængder af
andre Metaller, er vel nok efter de jernholdige
den i Teknikken i størst Udstrækning anvendte
Legering. En Tilsætning af Zink til Kobber,
som kan finde Sted praktisk talt i ethvert
indbyrdes Mængdeforhold mellem. Bestanddelene,
uden at den f. Eks. ved Bronze saa let
indtrædende og saa frygtede Sajgring vil opstaa, vil
have en Rk. for saavel Metallets Forarbejdelse
som dets senere Brug vigtige Forbedringer i
Egenskaberne til Følge: Smeltetemperaturen
bliver nedsat, Støbeligheden bliver ganske
væsentlig forøget, Haardheden og Styrken forøges
noget, Prisen bliver væsentlig reduceret, og alle
disse Fordele er opnaaet, uden at Sejgheden og
Smidigheden formindskes meget, naar da
Zinktilsætningen holdes indenfor rimelige
Grænser. Man skelner mellem 1) kobberrige
M.-Legeringer med mindre end c. 20 % Zink, og
2) kobberfattige saadanne, med et Zinkindhold
paa fra 20 og op til 40 % ell. mere.
De kobberrige Legeringer kaldes ofte for
Tombak ell.Rødgods; deres Farve er
nærmest rødlig — ved ringe Zinkindhold
endogsaa mørkere end det rene Kobbers — først
ved mere end 10 % Zink bliver den mere
gulagtig. Legeringerne er meget smidige, saa at
de egner sig i udvalset Tilstand særdeles godt
til Fremstilling af trykkede og pressede Sager;
p. Gr. a. Farven ogsaa til simple
Guldimitationer; forsynede med et tyndt, galvanisk
Overtræk danner de de saakaldte »Talmivarer«.
Faar Genstandene deres Form ved Støbning,
kalder man dem i Reglen for Rødgods, og man
tilsætter da ofte lidt Tin og Bly, hvorved man
kommer til Legeringer, der nærmest minder om
Bronze; saadant M. vil have stor
Modstandsevne mod visse kemiske Angreb af Vand, Damp,
forsk. sure og alkaliske Vædsker etc., hvorfor
det anvendes meget i den kemiske Industri og
i Maskinkonstruktionen i Form af Rør,
Ventiler etc. Ogsaa til simplere Kunstgenstande af
guldlignende Farve kan det anvendes f. Eks.
under Navne som Oreide, Mannheimer Guld
etc. I langt større Udstrækning anvendes dog
de kobberfattige Legeringer p. Gr. a. deres
lavere Pris. Drejer det sig om valsede Varer,
Plade, Traad o. l., ligger Zinkindholdet i
Reglen omkr. 25 til 35 %, ikke gerne mere, da
herved Smidigheden aftager for meget; denne
er dog ogsaa afhængig af Indholdet af
Urenheder, af hvilke navnlig Wismut, Arsen,
Antimon, Bly og Tin er frygtede; Styrken stiger
derimod med Zinkindholdet helt op til 45 %,
hvor den aftager pludseligt. Ret egenartige og
teknisk betydningsfulde er Egenskaberne hos
M. med et Zinkindhold omkr. 40 %, fra 37 til
45 %, idet disse, i Modsætning til hvad
Tilfældet er med de andre M.-Legeringer, kan smedes
og valses i Rødglødhede, ligesom de ogsaa
taaler at anvendes ved forholdsvis høje
Temperaturer uden at miste Styrken. Under forsk.
Navne som Yellowmetal, Muntzmetal etc. finder
de megen Anvendelse til Maskin- og
Skibsbygning; Deltametal hører ogsaa herhen, men
er dog særlig karakteriseret ved sit ikke helt
ubetydelige Jernindhold. Ogsaa — ikke mindst
— til Støberibrug finder de kobberfattige
Legeringer Anvendelse, og her kan man gaa noget
længere op med Zinkindholdet, uden at
Legeringen mister for mange værdifulde
Egenskaber; alm. anvender man c. 35 % Zink, men
man kan gaa op til 40—45 %, hvor der dog er
Fare for, at der optræder betydelige
Svindhulheder; ved 50 % slaar Farven om fra
gullig til graa. Her anvender man i mange
Tilfælde en Tilsætning af Tin ell. Bly ell. begge
Dele samtidigt; til Genstande, der skal være
mere modstandsdygtige og stærke, forlanges dog
ofte i Leveringsbetingelserne, at der ikke maa
være mere Bly til Stede, end det der altid vil
indføres med Zinken, selv om denne er bedste
Handelsvare.
M. fremstilles nu altid ved Sammensmeltning
af Bestanddelene i metallisk Tilstand, men
dette har ikke altid kunnet være Tilfældet, da
Zink først forholdsvis sent er blevet udvundet
i større Stil i metallisk Form; tidligere blev
der ved Fremstilling af M. tilsat Galmaj (=:
Zinkkarbonat) ved Nedsmeltningen og
Reduceringen af Kobbermalmen, og de to Metaller
altsaa samtidig udvundne af deres Malme og
legerede. Smeltningen sker nu i Digler, f. Eks.
Grafitdigler, indeholdende f. Eks. 50 kg Metal
ell. mere; over det flydende Metal er et Lag
af pulveriseret Trækul til Forhindring af
Iltning; Tabet ved Forflygtning og Bortbrænding
af Zink er dog betydeligt, c. 5—10 %, med
hvilket der naturligvis maa regnes, naar en
Legering af en bestemt Sammensætning skal
fremstilles. Til Ovnens Opvarmning bruges Koks
ell. Olie; i Reglen arbejdes med Blæseluft, der
fordelagtigt kan være forvarmet; for at lette
Arbejdet anvendes nu ofte Ovne, der kan
kippes, saa at Diglen ikke behøver at fjernes
under Udstøbningen. Lige efter Støbningen er M.
meget skørt. Skal det valses, støbes der først
flade, rektangulære Emner, saakaldte »Tavler«,
der derpaa i Valseværker udvalses koldt til
Plader af passende Tykkelse, som ved
Beskæring faar den ønskede Form; efter hver
Gennemgang mellem Valserne maa foretages en
Udglødning; for at Pladen ikke skal hænge ved
Valserne, indgnides de med Olie. Skal den
færdige Plade være blød, udglødes den efter sidste
Gang at være gaaet gennem Valseværket; skal
den derimod fjedre, valses den endnu nogle
Gange koldt. Den valsede M.-Plade er
overtrukket med et Lag af sort Ilte, der fjernes ved
Bejdsning med Svovlsyre, Afskylning med Vand,
Skuring med Sand og Tørring. Tynde Plader
gaar gennem et Polerevalseværk for at faa
Højglans. Pladerne gaar i Handelen i Tykkelser
fra 0,14—17 mm, de tyndeste sammenrullede ell.
sammenfoldede. Ganske tynde M.-Plader,
0,010—0,15 mm tyk, er det saakaldte Flitterguld ell.
Flaggerguld. Messingstænger fremstilles med
mange forsk. Profiler ved Udvalsning i et
Profilvalseværk ell. ved Strengpresning (s. d.). Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
