Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metalepsis - Metalfarver - Metalfarvning - Metalfil - Metalforbindelser, organiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Metalepsis (gr.), i den ældre Retorik en
retorisk Figur, der bestaar i, at man indsætter
det følgende for det foregaaende, som f. Eks.
Grav for Død.
Cl. W.
Metalfarver. Ved M. forstaas dels saadanne
Farver som Bronzefarver og Brokatfarver, der
er fremstillede ved Stampning og Maling af
Bladmetaller, dels forstaas der saadanne
Farver, hvis farvende Bestanddel er
Metalforbindelser. Mest bruges M. for de Metaloxyder som
Engelskrød, Mønje o. s. v., der, udrørt med
Oliefernis ell. med Lakker, anvendes til
Overstrygning af Metaller, særlig
Jernkonstruktioner.
M. M-r.
Metalfarvning, Metallokromi, kan
foregaa paa forsk. Maade ved Bronzering,
Brunering, ved galvanisk Farvning
(Galvanokromi), ved Patinering og
Irisering.
Ved Bronzering bestryger man
Genstanden, der kan være af et hvilket som helst
Metal (ell. af Gips, Træ o. s. v.) med ren
linoliefernis og drysser Bronzefarven (se Bronze
og Brokat) derpaa, medens Overfladen
endnu er fugtig, ell. man overstryger Genstanden
med flydende Bronze, der er Fernis, hvori
Bronzefarven er opstemmet. De andre M.’s
Metoder anvendes væsentligt paa Genstande af
Metallerne Sølv, Kobber, Kobberlegeringer samt
Jern og Staal.
Ved Fremstilling af saakaldt oxyderet
Sølv overtrækkes Sølvgenstanden med et
tyndt Lag Sølvsulfid, ved at Genstanden
behandles med en 100° varm Opløsning af 1 g
Kaliumisulfid i 1 l Vand. Farven bliver først
gulbrun, senere mørkt sorteblaa; efter Badet
vaskes Genstanden i Vand og børstes med
Pimpstensmel.
Brunering af Kobber og
Messing kan ske ved med blødt Læder at
indgnide Genstanden med fintmalet Polerrødt, ell.
med en Blanding af Polerrødt og Svovlantimon
(Antimonsulfid), ell. med Svovlantimon alene;
derved faas brune til sortebrune Toner. En
bedre Metode er at dyppe den til 100°
opvarmede Genstand i en 100° varm Opløsning af
Kobberacetat, Ammoniumklorid og Eddikesyre,
der laves paa flg. Maade: man opløser 5 g
neutralt Kobberacetat og 2,5 g
Ammoniumklorid i 1 l Vand, inddamper til 1/4 l, tilsætter
30 cm3 Iseddike, koger 5 Min., filtrerer og
fortynder op til 4 l.
Brunering af Jern og Staal kan
ske ved at indgnide Genstanden med en
Opløsning af 125 g Kobbersulfat, 160 g koncentreret
Salpetersyre og 160 cm3 Alkohol i 1 l Vand.
Genstanden henligger 3—4 Timer, hvorpaa den
dannede Rust fjernes med en Krasbørste;
Befugtningen og Afgnidningen gentages 6 Gange
i Løbet af 3 Dage. Derpaa afvaskes ethvert
Syrespor med varmt Vand. Genstanden tørres,
glattes med et Polertræ og indgnides med
Olivenolie. Anvendes særlig til Geværløb.
Rødfarvning af Kobber kan ske ved
at ophede Genstanden til Rødglødhed, herved
overtrækker den sig med et Lag Ilter, hvoraf
det inderste bestaar af det røde Kuprooxyd;
naar det yderste Lag sorte Kuprioxyd saa
efter Afkøling fjernes med en Polerskive, er
Genstanden rødfarvet af Kuprooxydet. —
Rødfarvning af Kobber kan ogsaa ske ved
galvanisk Farvning, idet den stærkt polerede
Kobbergenstand anbringes som Katode i en
Opløsning, der fremstilles ved at opløse et Arsen-
ell. Antimonsalt i en Kaliumcyanidopløsning
oig derpaa hælde denne i en Opløsning af
Ferriklorid. Som Anode anvendes Jernblik; der
udfældes af Strømmen et tyndt Lag Arsen eller
Antimon paa Kobberet, der derpaa ophedes til
Rødglødhede og igen poleres. Man faar et
meget modstandsdygtigt Overtræk med
Farvechatteringer fra rødt til violet.
Sortfarvning af Kobber og
Messing kan ske ved at behandle disse med en
Opløsning af Ammoniumsulfid
(Svovlammonium), hvori der er opløst Svovl. Den stærkt
opvarmede Genstand indgnides fl. Gange med
Opløsningen og til Slut med Olivenolie. —
Sortfarvning kan ogsaa faas ved at bejdse
Genstanden med fortyndet Saltsyre (lige Dele
koncentreret Saltsyre og Vand) i 5—10 Min. og
derpaa dyppe den i en 45° varm Opløsning
af 300 g Kobbernitrat og 12 g Sølvnitrat i 1 l
Vand. Efter en langsom Tørring ophedes
Genstanden stærkt og indgnides derpaa med Olie.
Patinering af Kobber, Messing og
Bronze kan ske ved galvanisk
Farvning, idet Genstanden anbringes som Anode i
en 4 % Opløsning af Ammoniumklorid
(Salmiak). Med en Spænding paa 2 Volt faas da
hurtig en smuk, først rød, saa grøn, Patina.
Irisering kaldes en galvanisk
Farvningsmetode, hvorved man med den
elektriske Strøm udfælder et tyndt Lag Blyilte paa
en blank Metalgenstand, der anbringes som
Anode i en Blyopløsning. Genstanden viser da
meget levende Interferensfarver, ligesom en
Sæbeboble, idet det tynde Blyiltelag virker ganske
som Sæbehinden.
M. M-r.
Metalfil ell. Kompositionsfil,
filelignende Værktøj af Bronze uden Filhug, bruges
af Urmagerne ved Polering for at paaføre
Polerrødt.
(F. W.). D. H. B.
Metalforbindelser, organiske,
Organometaller, er Forbindelser af Metaller
med Alkoholradikaler (Alkyler). M. er som
oftest farveløse, let bevægelige Vædsker; fl. af
dem, f. Eks. Magnium-, Zink- og
Aluminiumalkylerne sønderdeles under heftig Reaktion i
Berøring med Vand og bryder i Brand ved
Luftens Adgang; andre, f. Eks. Kvægsølv-, Bly-
og Tinalkylerne, er bestandige. M. dannes ved
Indvirkning af Halogenalkylerne paa
Metallerne ell. ved Indvirkning af Zinkalkyler paa
Metalklorider; saaledes faas Zinkætyl ved Indvirkning
af Ætyljodid paa forkobret Zink, medens
organiske Blyforbindelser, f. Eks.
Blytetraætyl, faas af Blyklorid og Zinkalkyl.
Ejendommelige er de Forbindelser, som foruden
Alkyl tillige indeholder Halogen bundet til
Metallet, f. Eks. Kvægsølvætyljodid, som allerede
dannes ved Indvirkning af Jodætyl paa
Kvægsølv i Dagslyset ved alm. Temp., og
Ætylkvægsølvklorid; begge disse Forbindelser giver ved
Indvirkning af fugtigt Sølvilte en i Vand
opløselig, stærk Base, Hg(C2H5)OH, der uddriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
