Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metaller, de sjældne Jordarters - metalliferisk - Metallin - Metalliquepapir - Metalliques - metallisere - metallisk - Metallografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oxalaterne, (C2O4)3R2 er mere ell.
mindre tungtopløselige i Vand og fortyndede
Syrer, saaledes at de sjældne Jordarters M., i
Opløsninger, hvor de er blandede med Salte af
andre Metaller, ved Tilsætning af Oxalsyre i
stort Overskud, kan udfældes fuldstændig og
derved skilles fra de andre Metaller, hvis
Oxalater er letopløselige i sur Vædske.
Opløsninger af disse M. viser ofte et meget
karakteristisk Absorptionsspectrum.
De sjældne Jordarters M. anvendes med
Undtagelse af Cerium endnu ikke i Industrien.
Cerium (s. d.) anvendes til Auersten og til
Gasglødenet. Den første af de sjældne Jordarter
blev opdaget 1794 af Gadolin i et Mineral fra
Ytterby. Mineralet fik Navnet Gadolinit.
Forskere, der særlig har arbejdet paa dette
Omraade er Klaproth, Berzelius, Cleve, Mosander,
Bergmann, Bunsen, Lecoq de Boisbaudran,
Marinac, Nilson, Auer von Weisbach, Crookes o.
m. a.
M. M-r.
metalliferisk (lat.), metalholdig.
Metallin, se Kobolt.
Metalliquepapir [meta’lik-], se krideret
Papir.
Metalliques [meta’lik], ældre Betegnelse for
Statsobligationer, der var udstedte af Stater
med uindløselige Papirpenge, men hvis Kapital
og Renter den vedk. Stat var forpligtet til at
betale med deres Paalydende i Sølv ell. Guld.
(E. M.). C. Th.
metallisere, overtrække ikke-metalliske
Genstande med Metal, f. Eks. Porcelænsfigurer med
Kobber ell. Sølv, ell. gøre dem stærkere eller
varigere ved Imprægnering med Metalsalte,
saaledes særlig Træ med Jernvitriol og
Klorkalcium. I de senere Aar forstaas herved særlig
den af M. U. Schoop fra Zürich opfundne
Metode til at overtrække Genstande med et
Metallag ved Paasprøjtning. Metoden gaar ud
paa at foretage en Forstøvning, af smeltet
Metal med en kraftig Luftstrøm, der slynger de
meget fine Metaldraaber med stor Kraft hen
mod Genstandens Overflade, hvor de fæstner sig
og forenes indbyrdes til et godt fastsiddende
og sammenhængende Lag. Paasprøjtningen
udføres ved Hjælp af en »Metalliseringspistol«, en
Slags Blæselampe, hvori brænder en
Ilt-Brintflamme, ind i hvilken Flamme automatisk
føres en Traad af det Metal, der skal
paasprøjtes: det i den meget varme Flamme smeltede
Metal forstøves af en kraftig Luftstrøm, der
koncentrisk blæses ind mod Flammen.
Ejendommeligt er, at den dannede Metaltaages
Temp. p. Gr. a. den stærke Ekspansion selv
ved tungt smeltelige Metaller kun er c. en halv
Hundrede Grader, saa at Metalbeklædningen
ogsaa kan udføres paa organiske Stoffer, Træ,
Pap, Tøjer, ja selv paa Sprængstoffer. Metoden,
som teoretisk set er ganske overordentlig smuk,
er dog ikke helt billig at udføre, og har derfor
haft noget vanskeligt ved at arbejde sig frem
mod de allerede tidligere anvendte Metoder til
Frembringelse af Metalovertræk; størst Bet.
synes den at faa til Aluminering, som vanskelig i
kan foretages ad anden Vej. Her i Landet
Udnyttes Metoden af Aktieselskabet »Metallisator«.
Carl J.
metallisk, som bestaar af ell. indeholder
Metal.
Metallografi er i den mest omfattende Bet.
af Ordet Læren om Metallernes samtlige fysiske
og kem. Forhold, Fremstilling, indbyrdes For
bindelser, Egenskaber etc.; i den mere
indskrænkede Bet., hvori M. vel i Alm. bruges,
forstaas der ved M. Læren om Metallegeringernes
Konstitution og Egenskaber. M. er en forholdsvis
ny Videnskab, egl. først udviklet paa et
nogenlunde rationelt Grundlag siden
Aarhundredeskiftet, men Arbejdet indenfor den har i stigende
Grad taget Fart, og den raader nu over et
overordentligt stort Forraad af eksperimentelt
tilvejebragte Kendsgerninger, ligesom der er
nedlagt et meget stort Arbejde paa at udvikle alm.
Teorier til deres Sammenfatning og Forklaring.
M. har ikke mindst Interesse ved at være det
teoretiske Grundlag, paa hvilket den tekn.
Anvendelse af Metallegeringer mere og mere
bygger; den har derfor den største Bet. for
Udviklingen af den mekaniske Teknologi. Men ogsaa
for store Dele af Kemien, Fysiken og den
fysiske Kemi har M. væsentlig Interesse. Som dens
Grundlægger vil man vel nærmest kunne nævne
Sorby, som først undersøgte polerede og
derpaa ætsede Metaloverflader under Mikroskopet;
af Forskere af særlig stor Bet. for M.’s
Udvikling maa nævnes Osmond, Le Chatelier,
Bakhuis, Roozeboom, Tammann,
Martens, Charpy, Roberts-Austen, Howe,
Sauveur, Stead o. m. a. Her i Landet er
M. blevet indført og dens Resultater gjort kendt
særlig gennem Professor H. I. Hannover’s
Virksomhed.
Grundlaget for M. kan siges at være den
Erkendelse, at en Metallegering altid størkner
krystallinsk, at Legeringens Mikrostruktur bestaar
af en overordentlig stor Mængde Krystalkorn,
som vel kun i de sjældneste Tilfælde har kunnet
udvikle sig til virkelig veludviklede Krystaller,
men hvis indre Bygning tydelig er den for de
krystallinske Stoffer karakteristiske, og hvor
hvert Krystalindivid vil indeholde een ell. fl. af
Legeringens Komponenter, d. v. s. de Metaller
hvoraf den er sammensat. Et Hovedspørgsmaal
for M. at besvare bliver derfor, hvorledes
Sammensætningen er af disse indbyrdes ens ell.
forskellige Krystaller, at bestemme Legeringens
Konstitution. Et vigtigt, tidligt anvendt
Middel hertil er Metalmikroskopien (s. d.), ofte
men med Urette identificeret med M., hvor
polerede og paa passende Maade ætsede
Metalstykker underkastes en Undersøgelse under
Mikroskopet i paafaldende Lys, eventuelt saaledes
at det dannede Billede fæstnes fotografisk; af
dette Billede kan den øvede Metallograf drage
vidtrækkende Slutninger om den foreliggende
Legerings Bygning. Mindst lige saa stor Bet. har
dog den saakaldte termiske Analyse (s. d.)
særlig udviklet af Tammann og hans talrige
Elever; den gaar ud paa at undersøge den
Maade, hvorpaa en smeltet Metallegering gaar
over i størknet Tilstand, særlig i hvilket
Temperaturinterval Størkningen foregaar og ved
hvilke Temperaturer den udviklede
Størkningsvarme bliver saa stor at Temperaturen holder sig
konstant i længere Tid. Ved at bestemme disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
