Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metallurgi - Metalmikroskopi - Metalnitrider - Metaloxyder - Metalpatron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malme. I Artiklerne om de forsk. Metaller er
der tillige gjort Rede for deres M.
M.’s Historie kan inddeles i 3 store
Tidsafsnit. Det første gaar fra den graa Oldtid til
Plinius den Ældre ell. ind i 1. Aarh. e. Kr. I
dette Tidsrum kendes ifølge Biblen, Strabo,
Dioskorides, Plinius, Vitruvius, Galenus o. a.
gr. og lat. Fort allerede Guld, Sølv, Kvægsølv,
Kobber, Tin, Bly og Jern. Det andet Afsnit gaar
fra Plinius til Georg Agricola (s. d.) og
Biringuiccio eller til 1550. Særlig efter
Folkevandringstidens Ophør udvikler der sig i
dette Tidsafsnit en betydelig Bjergværksdrift,
navnlig i Lilleasien, Spanien, Gallien og
Britannien, i 7. Aarh. ogsaa i Böhmen, Mähren og
Sachsen, i 13. Aarh. lærte man at kende
Arsen, i 15. Aarh. Vismut, Antimon og Zink. Det
første Værk over M. i dens Helhed — af
Biringuiccio fra Siena — udkom omtr. samtidig
med Agricola’s De re metallica. Navnlig ved
dette Værk, sonn i talrige Udgaver Aarh.
igennem blev M.’s klassiske Haandbog, blev
Agricola M.’s egl. Grundlægger. Det er
karakteriseret ved en for sin Tid forbavsende Klarhed
og giver en overordentlig værdifuld
Fremstilling af de i Praksis anvendte Metoder, Ovne
etc.; det lærer endvidere at anvende de
tidligere ikke agtede Biprodukter ved
Processerne, saaledes at indvinde Svovlet fra Kisens
Ristning, at anvende Ovnrester fra Zinkmalme
til Messingfremstilling, at skille Guld fra Sølv
ved Salpetersyre, at udvinde Sølv ved
Amalgamering. Perioden fra 1550 til vor Tid har
inden for M. særlig været karakteriseret ved,
at de stadig forøgede naturvidenskabelige
Kundskaber har gjort det muligt at opbygge
M. paa et mere og mere rationelt Grundlag,
hvorved de paagældende Metaller har kunnet
fremstilles langt billigere end før, til Trods for,
at det i de fleste Tilfælde har været
nødvendigt at anvende fattigere Malme end tidligere,
da de rige Malme som oftest er udtømte.
Ogsaa er Udvinding af en Række Metaller
kommet til, særlig Zink, Aluminium, Nikkel, Platin
etc. Af stor Bet. inden for M. har været
Udviklingen af Elektroteknikken. M. udgør en Del
af den tekn. Kemi, men danner dog i mange
Henseender et særlig skarpt afgrænset Afsnit
af denne, der i mange Tilfælde dyrkes i særlige
Læreanstalter (»Bjergakademier«) og
Forsøgsanstalter, behandles i en stor Speciallitteratur
etc.
Carl J.
Metalmikroskopi er en i Nutiden i stigende
Grad anvendt Undersøgelsesmethode for
Metaller, saavel til teoretiske Undersøgelser over
deres Konstitution (se Metallografi) som til
Kontrol med deres tekn. Egenskaber, Indhold af
Urenheder m. m. M. er først bragt til
Anvendelse af den eng. Læge Sorby, der under
Arbejdet med den af ham opfundne til
petrografiske Undersøgelser af Mineraler nu alm.
anvendte Metode, der bestaar i at fremstille et
ganske tyndtslebet, gennemsigtigt Slib af
Mineralet og betragte dette i gennemfaldende Lys i
et Mikroskop, i 1864 blev ført til at betragte
planslebne, polerede og ætsede Metalstykker i
paafaldende Lys under Mikroskopet; at slibe
Metallet saa tyndt at det kunde betragtes i
gennemfaldende Lys vilde være om ikke umuligt
saa dog ganske omsonst, da Strukturen herved
vilde forsvinde. Det lykkedes allerede Sorby ved
M. at iagttage vigtige Strukturbestanddele i
Staalet, f. Eks. Perlit (s. d.); M.’s Teknik er
senere særlig udviklet og bragt til en høj Grad
af Fuldkommenhed af Forskere som Osmond,
Le Chatelier, Martens o. m. a., i mange
Tilfælde i intimt Samarbejde med de ledende
optiske Firmaer, Zeis, Reichert o. a.
Metalstykket (»Slibet«), som ved Savning o. l. er givet
en passende ydre Form, bliver først planslebet
ell. planfilet, derpaa givet en ganske plan og
ridsefri Overflade ved at holdes ind mod
roterende Skiver, der enten kan paaklæbes
Smergelpapir ell. være beklædt med Klæde, der stadig
paaføres Vand med opslemmet fint Slibepulver, i
Reglen ganske fintkornet glødet Lerjord. Der
arbejdes med stadig finere og finere
Slibepulver, og saaledes at de Revner en Finhedsgrad
af Slibemidlet har frembragt, stadig fjernes af
det næste. Tilsidst poleres med Polerrødt ell.
slemmet Lerjord; i visse Tilfælde træder da
allerede Strukturen frem ved at de enkelte
Korn er synlige; i Reglen maa dog Slibet
underkastes en Ætsning, f. Eks. med Saltsyre i
Alkohol, Pikrinsyre opløst i Alkohol, en vandig
Opløsning af Kobberammoniumklorid o. s. v.
Efter Afskylning og Aftørring bringes nu Slibet
ind i »Metalmikroskopet«, af hvilke der findes
en Række forsk. Konstruktioner. Fra et alm.
Mikroskop adskiller det sig i alle Tilfælde ved
at det maa indeholde Organer, ved hvilke der
kan kastes Lys ind vinkelret paa Slibets
Overflade, i Reglen sker dette ved en paa
Mikroskopets Rør anbragt Vertikalilluminator. Af
særlig anvendte Metalmikroskoper skal nævnes de
af Martens og af Le Chatelier
konstruerede; det sidste udmærker sig bl. a. ved at
være særdeles nemt at anvende, idet Slibet bringes
i en i Forhold til Objektivet rigtig Stilling blot
ved at lægges paa Objektbordet med den slebne
Flade vendt ned mod dette. Næsten altid kan
Billedet af Metalstrukturen efter at den
subjektive Iagttagelse har fundet Sted fastholdes ved
et Fotografi, idet Mikroskopet er kombineret
med et Fotografiapparat (se
Mikrofotografering). (Litt.: se Metallografi).
Carl J.
Metalnitrider kaldes Metallernes
Forbindelser med Kvælstof f. Eks. Magniumnitrid
Mg3N2.
M. M-r.
Metaloxyder, Metalilter, er
Metallernes Forbindelser med Ilt; de fremstilles ofte
ved Ophedning af Metallernes Karbonater,
Nitrater ell. Hydroxyder ell. ved Forbrænding af
Metallerne i atmosfærisk Luft ell. i Ilt, hvorfor
de ogsaa i tidligere Tid betegnedes som
Metalaske ell. Metalkalk (se Oxyder).
M. M-r.
Metalpatron, til Haandskydevaaben,
Maskingeværer og hurtigskydende Kanoner, er en
Enhedspatron, idet et Metalhylster holder
Skarp, Ladning og Tændmiddel
sammen. Hovedfordelen ved M., der indførtes
omkr. 1860—70, var den gastætte Lukning, som
besørgedes af det elastiske Metalhylster. Derved
kunde Bagladegeværernes Mekanismer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
