Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metamorfose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjergarternes Struktur, som modificeres ved de af
Trykket frembragte indre Knusninger og
Forskydninger; den vigtigste og mest iøjnefaldende
Virkning af denne Art er
Trykskifrigheden (Clivage); dels forandrer
Regionalmetamorfose tillige Bjergarternes
Mineralsammensætning, ofte endog i den Grad, at alle de opr.
Mineralkorn erstattes af andre, idet en hel
Omkrystallisation finder Sted. Det er især m.
H. t. Forandringerne i denne Retning, at
Anskuelserne om Aarsagsforholdene endnu
divergerer stærkt. De vigtigste
regionalmetamorfose rede Bjergarter er de krystallinske
Skifre (s. d.).
(N. V. U.). O. B. B.
M. (bot.) kaldes i Formlæren den Forandring
i Form og Udseende, som Grundorganerne,
særlig hos højere Planter, Stængel, Blad, Rod
og Haar, undergaar ell. kan undergaa. Navnet
skriver sig fra Goethe, som i sit berømte Skr.:
»Versuch die Metamorphose der Pflanzen zu
erklären« (Gotha 1790) dermed betegnede den
Omdannelse og Tilpasning af successivt sig
udviklende Akse-, Blad- og Haardannelser til
Organer af egenartig Beskaffenhed og Funktion,
som kan iagttages hos enhver mere indviklet
bygget Plantes Udviklingsgang. Vi kan saaledes
betegne Luftroden, Hæfteroden og Ammeroden
som M. af Grundorganet Rod, hvis hyppigste
Skikkelse vi ellers ser i den sædvanlige
Jordrod. Lavblade, Løvblade, Højblade og
Blomsterblade er Eksempler paa »Bladets« M., og inden
for sidstnævnte Forvandlingsform kender vi
atter Bloster-, Støv- og Frugtblade som
yderligere Trin i M., der fjerner dem mest fra det,
vi sædvanlig forstaar ved et Blad. Der ligger
altsaa i den Goethe’ske Opfattelse af M. en
naturfilosofisk Betragtning; han ser det ideale
Blad, den ideale Stængel o. s. v. som en
Abstraktion bag ved de iagttagne, konkrete
Fænomener, og det var vel særlig
Fejlslagning og Misdannelser af visse Blomster,
som førte ham ind paa denne Tankegang. Den
Goethe’ske Lære har haft en betydelig
Indflydelse1 paa Morfologien; den Udvikling, som
denne Videnskab senere tog i Tyskland under
Alexander Braun og Hanstein, er underbygget
af Goethe’s Anskuelser,, om end stærkt
omformede. Den nyere Tids Metamorfoselære, som
særlig Goebel og hans Skole slaar til Lyd for,
vil ikke vide af de »ideale« Organer; for dem
er M. en real Proces, der staar i Forbindelse
med Funktionsskifte, og som endog visse
Steder eksperimentelt kan hidføres. »Bladets«
forskellige Forvandlingsformer er saaledes
Omformninger af den Bladform, der vel ogsaa
fylogenetisk maa anses som den ældste, nemlig
Løvbladet; det er udelukkende den Gerning,
dette faar at udføre i Plantens Husholdning,
som dikterer Anlægget den Form, det skal
antage, ikke dets Plads paa Skuddet ell.
Skuddets Art. Denne nyere Betragtningsmaade
lægger ikke i samme Grad som den ældre den
store Vægt paa Studiet af Misdannelserne.
(Litt.: Wigand, »Gesch. u. Kritik d.
Metamorphose« [Leipzig 1846]; Sachs, »Gesch. d.
Botanik« [München 1875]; Goebel,
»Vergleichende Entwickelungsgeschichte der
Pflanzenorgane« [i Schenk’s »Handbuch d. Botanik«,
Bd III, 1884]; Samme, »Organographie der
Pflanzen« [1898—1901]).
(V. A. P.). A. M.
M. (zool.). Naar Ungen kommer ud af
Ægget, afviger den altid mere ell. mindre fra
Moderdyret. Afvigelserne kan være ret
ubetydelige og væsentlig kun referere sig til en
Forskel i Størrelse og til en mangelfuld
Udvikling af Kønsorganerne. Ofte er dog
Afvigelserne langt betydeligere, og i de Tilfælde, hvor
Ungen frembyder væsentlige og stærkere
iøjnefaldende Forskelligheder fra Moderdyret,
kaldes Ungen for Larve, og Arten siges i saa Fald
at gennemgaa en Forvandling, en M. Som
Aarsager til denne plejer man som oftest særlig at
fremhæve to Forhold. I talrige Tilfælde
fremkommer M., fordi Ægget er for lille og den
Næringsværdi, der findes i dette, for
ubetydelig til, at Embryets Udvikling kan gennemføres
gennem alle Instanser; paa et vist givet
Tidspunkt, naar Næringen i Ægget er opspist,
sprænger Ungen Ægget og maa nu paa anden
Vis erhverve sig den Næring, der er
nødvendig for at naa det kønsmodne Dyrs højere
Udviklingsstadium. Hos Hovedmassen af
Krebsdyrene kommer Ungen frem paa et meget
lidet udviklet Stadium, og Æggene er i saa Fald
som oftest meget smaa; man har imidlertid
kunnet paavise, at i de Tilfælde, hvor Larverne
kommer frem i en mere fuldkommen Skikkelse,
er Æggene ogsaa af langt betydeligere
Størrelse.
Endvidere plejer Forskelligartethed i Levevis
hos unge og gamle at fremkalde et ganske
forskelligt Udseende. En stor Mængde Havdyr er
Bundformer, deres Larver derimod som oftest
pelagiske; ikke faa Former er som Larver
Vanddyr, som udviklede Dyr Landdyr; i begge
Tilfælde afviger Larverne ved anderledes
byggede Bevægelsesorganer, Aandedrætsorganer o.
s. v. fra de voksne Dyr.
Meget ofte gennemløber en Form ikke alerte
et enkelt Larvestadium, men hyppig eet, to
ell. undertiden en hel lang Rk.; hvor dette er
Tilfældet, skifter Dyret ofte Opholdssted i de
forsk. Larvestadier, og disse kan i saa Fald
opfattes som Tilpasningsstadier til de ny
Livsforhold (mange Snylteformer). I andre Tilfælde
fremkalder den forøgede Vækst stærkere
Udvikling af Svæve- ell. Bevægelsesapparater,
hvorved ligeledes forskelligartede Larvestadier
kan fremkomme (mange pelagiske Krebsdyr).
Endelig kan saadanne ogsaa skyldes det
ejendommelige Forhold, at de forsk. livsfunktioner
er fordelte til forsk., ofte ret skarpt markerede
Tidspunkter i Individets Liv. Hos Insekterne er
Ernæring og Vækst næsten indskrænkede til
Larvestadiet, Forplantningen til det udviklede
Stadium, i hvilket Organismen som oftest kun
tager ringe og ofte aldeles ingen Næring til sig.
Paa Grænsen mellem de to Stadier er da i
mange Tilfælde det hvilende Puppestadium
indskudt, i hvilket Fordøjelseskanalerne
omdannes, det store Fedtlegeme anvendes til
Uddannelse af Kønsorganer, Vinger skyder ud etc.
I Overensstemmelse med den forskelligartede
Levevis mangler Larverne selvfølgelig mange
af det voksne Dyrs Organer, til Gengæld er
Larverne udstyrede med saadanne, der forsvinder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
