Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meteor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af alle Jordskorpens Mineraler, Kvarts,
Ortoklas, Glimmer, Hornblende o. a. findes ikke i
M., ligesom ogsaa ethvert Spor af Vand
mangler. Efter Sammensætningen inddeles M. i
tre Hovedgrupper: Jern-M. (Meteorjern,
Sideritter ell. Holosideritter), som overvejende
bestaar af Jern; Sten-Jern-M. (Syssideritter),
som indeholder baade Jern og stenagtige
Mineraler i rigelig Mængde, og Sten-M.
(Sporadosideritter og Asideritter), som overvejende
bestaar af stenagtige Mineraler (Silikater).
Til Jern-M. hører noget under Halvdelen af
de kendte M. og deriblandt adskillige af
overordentlig Størrelse. Det er dog kun et særdeles
ringe Antal af dem, hvis Nedfald er iagttaget;
herhen hører bl. a. Faldet ved Agram i
Kroatien 26. Maj 1751, som vakte stor Opsigt og
blev undersøgt paa Maria Theresia’s Befaling,
samt den ved Braunau i Böhmen 14. Juli 1847.
De fleste Jern-M. har henligget i Tidsrum af
ubekendt Længde paa Jordoverfladen, inden de
blev fundne. Enkelte formentlige Jern-M. har
ved senere Undersøgelser vist sig at være af
jordisk Oprindelse; saaledes de berømte store
Jernklumper fra Uifak paa Disko, som
Nordenskjöld hjembragte 1870, og af hvilke den
største (nu i Sthlm) vejede over 20000 kg; at disse
Jernmasser stammer fra Jordens eget Indre,
viste K. J. V. Steenstrup i 1880. For de flestes
Vedk. er dog den ikke-jordiske Oprindelse
utvivlsom. Bl. de største kan nævnes det fra
Ranchito i Meksiko (c. 50000 kg) samt et fra
Kap York i Nordgrønland paa c. 40000 kg, der
tilligemed to mindre af Peary blev ført til
New York, hvor de nu findes opstillede; et
fjerde paa c. 10000 kg er af Knud Rasmussen
fundet i samme Egn, og en Ekspedition blev 1923
udsendt for at hente det til Kbhvn. Jern-M.
indeholder oftest 80—95 % Jern og 6—10 (og
derover) % Nikkel; p. Gr. a.
Nikkelholdigheden kan de være næsten sølvhvide paa
Brudflader. De to Metaller danner i M. forsk.
Legeringer, der oftest afveksler i krystallografisk
ordnede Lameller; naar en poleret Flade ætses
med Salpetersyre, angribes de forsk. Lameller
i ulige Grad, og der opstaar en ejendommelig
Tegning, de saakaldte
Widmannstätten’ske Figurer; denne Struktur kan fremstilles
eksperimentelt med Smeltning og langsom
Afkøling af Bestanddelene. Endvidere indeholder
Jern-M. ofte Forbindelser af Jern ell.
Nikkeljern med Svovl (Troilit FeS), med Fosfor
(Schreibersit Ni2Fe4P), med Kulstof (Cohenit o.
a.). Ogsaa frit Kulstof (Grafit) kan findes i dem;
smaa bitte Diamanter er paaviste i sjældne
Tilfælde. Helt ukendt mellem jordiske
Mineraler er en i visse Jern-M. paavist
Kromforbindelse (Daubréelit GrS).
Til de forholdsvis faa M. af den anden
Hovedgruppe hører det berømte, opr. henimod 700
kg vægtige »Pallasjern«, som blev fundet 1771
af den tyske Naturforsker Pallas og af ham
bragt til Krasnojarsk i Sibirien, hvorfra senere
det meste kom til Petrograd. Det bestaar af
talrige Olivinkrystaller, indlejrede i en
svampagtig Jernmasse.
Sten-M. indeholder kun enkelte smaa
Jernkorn ell. intet Jern; de sammensættes
overvejende af Silikater (Olivin, Broncit, Pyroxen,
Anortit o. a.); bl. sjældne Bestanddele kan
nævnes Oldhamit (CaS), der ikke er kendt som
jordisk Mineral. Af og til findes ogsaa
Kulbrinter, som kan farve Stenen sort; i Alm. er
Sten-M. lysegraa og let kendelige ved deres
tynde, sorte Smeltningsskorpe. Vægtfylden er
ringe (3 og derunder). Til denne Afdeling hører
de allerfleste M., hvis Nedfald er iagttaget;
derimod er der kun fundet yderst faa Sten-M.,
hvis Nedfald ikke var set, hvad der hidrører
fra, at de er lidet iøjnefaldende og i Tidernes
Løb smuldrer hen. De enkelte Sten er oftest
smaa; kun sjælden overstiger Vægten 50 kg, og
 |
| Fig. 1. Jernmeteor fra Willamette, Oregon. Vægt: 13 1/2 t. |
 |
| Fig. 2. Widmanstätten’ske Figurer i Meteorjern. |
 |
| Fig. 3. Meteorstenen fra Mern. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
