Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meteorograf - Meteorologi - meteorologiske Central - meteorologiske Institutter - meteorologiske Instrumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Apparater og har vist sig mindre paalidelige,
ligesom de let kan komme i Uorden. Man bruger
nu bedst eet Instrument til Optegnelse af
Lufttrykket (Barografer, se Barometer), et
andet til Optegnelse af Temp. (Termografer) o. s. v.
(W. J-n.). H.-P.
Meteorologi (gr.) er Læren om Atmosfærens
Tilstand, specielt med Henblik paa de
Fænomener ell. fys. Processer deri, som vi plejer at
sammenfatte under Betegnelsen »Vejret«.
Studiet af M. kan drives i to specielle Retninger,
nemlig enten som Klimatologi, hvis
Formaal er rent statistisk at skaffe Oplysning om,
hvorledes de »meteorologiske Elementer«
(Temperatur, Nedbør, Fugtighed, Vind o. s. v.)
almindeligvis forandrer sig fra Sted til Sted og
til de forsk. Aarstider, ell. som
Vejrforudsigelse, hvor Opgaven er at forudsige,
hvorledes den enkelte Vejrsituation vil udvikle sig
i den nærmeste Fremtid. At M. har været
drevet i Aartusinder, foreligger der Vidnesbyrd om
i Form af Beskrivelser af Regnmaalere fra
Oldtiden (Klimatologi) og i de talrige alm.,
saakaldte »Vejrregler«, der jo i Virkeligheden er
Resultater af ubevidste statistiske Opgørelser
over Vejrforandringer, drevne igennem mange
Menneskealdre; selv om de fleste saadanne
Regler vel næppe har meget paa sig, er der dog
ubestridelig nogle af dem, til hvilke man nu
kan angive Aarsager, og som man derfor maa
tillægge en vis Værdi. Af saadanne gl.
Observationer foreligger f. Eks. en meteorologisk
Dagbog, som Tycho Brahe lod føre paa Hven
i 14—15 Aar, og en Bog med talrige Vejrregler,
skreven af Tycho Brahes Elev Peder
Jacobsen Flemløse. Fuld Værdi for Nutiden har
jo imidlertid kun virkelige Maalinger, foretaget
med nogenlunde paalidelige Instrumenter og
under betryggende videnskabelig Kontrol;
saadanne Observationer, af Temp. f. Eks.,
foreligger for Kbhvn fra 1768, ligesom der ogsaa
enkelte andre Steder er ført saadanne længere
Observationsrækker. Det er dog først efter
Midten af forrige Aarh., at den alm. Interesse for
Sagen blev vakt, saa der i de forsk. Lande blev
organiseret Net af ensartede
Observationsstationer og efterhaanden oprettet meteor.
Ihstituter ell. Centralanstalter, hvorfra
Observationerne ledes, og hvor det indkomne Materiale
bearbejdes. Nu er Forholdet vel det, at der i
de fleste civiliserede Lande forefindes mere ell.
mindre fuldstændige Net af Stationer, hvor der
regelmæssig, fl. Gange om Dagen tages
Observationer af de forsk. meteor. Elementer, hvilke
Observationer, f. Eks. efter hver Maaneds
Udløb, indsendes til de respektive Centralanstalter
til Bearbejdning. Men ved Siden heraf
indsendes fra et mindre Antal Stationer
Observationerne telegrafisk til Centralanstalterne,
straks efter deres Udførelse, for at der paa
Grundlag af dem, ved Udarbejdelsen af
Vejrkort (s. d.) over den øjeblikkelige
Vejrsituation, kan udtales et Skøn over den sandsynlige
Forandring af Vejret i den nærmeste Fremtid
(Vejrtjeneste). Haand i Haand med disse
Arbejder med et mere praktisk Formaal er der
saa gaaet et betydeligt, rent videnskabeligt
Arbejde, idet man, efterhaanden som der forelaa
et mere og mere paalideligt
Observationsmateriale fra stedse større Omraader af Jordens
Overflade, har søgt at finde de Regler, der
gælder for Bevægelserne og de øvrige
Forandringer, der finder Sted i Atmosfæren, alt paa
Baggrund af de faa, kendte fys. Love, der
behersker det hele; det er imidlertid en ganske
overordentlig vanskelig Opgave p. Gr. a. den
Mangfoldighed af Virkninger, der spiller med
ind. I indeværende Aarh. er der sket meget
betydelige Fremskridt, idet man er naaet til
ogsaa at kunne skaffe Observationsmateriale fra
de højere Lag af Atmosfæren (se
Lufthavet), men der er dog endnu overmaade
langt igen; man er endnu ikke længere, end at
Vejrforudsigelserne for en væsentlig Del maa
bygges paa stat. Metoder, det er paa Viden om,
hvordan en given Vejrsituation
erfaringsmæssig plejer at udvikle sig, uden at der
kan gives Grund derfor; saadanne Metoder maa
jo være behæftede med en vis Usikkerhed.
Maalet maa naturligvis være at kunne sige, hvordan
en given Vejrsituation maa udvikle sig, som
Følge af de gældende Love.
Klimatologi er Loven om Klimaet, d. v. s.
Læren om, hvordan de forsk. meteor.
Elementer, som Temp., Nedbør, Lufttryk, Vinden o. s.
v., forholder sig paa forsk. St. af Jordens
Overflade og til forsk. Tider. Hvis Jordens Overflade
havde været ens over det hele, vilde K. kun
have omfattet de forsk. Breddegraders Klima;
da dette jo imidlertid bliver i højeste Grad
modificeret af de geogr. Forhold (Land, Hav,
Bjerge, Lavland o. s. v.), maa en udtømmende
K. indeholde overordentlig mange detaillerede
Oplysninger. K. benævnes undertiden geogr.
Meteorologi eller Atmosfærografi.
(En udmærket Klimatologi er: Julius Hann,
»Handbuch der Klimatologie«).
H.-P.
meteorologiske Central anstalter, se
meteorologiske Institutter.
meteorologiske Institutter er de
Institutioner, hvor alt det meteor. Materiale fra de
meteor. Stationer samles, bearbejdes og
offentliggøres, ligesom Kontrollen med alle meteor.
Instrumtenter besørges derfra. M. I. findes nu
i de fleste europ. Lande og benævnes undertiden
Centralanstalt, som i Sthlm; i Hamburg
hedder Institutionen »Deutsche Seewarte«.
Staterne i Nord- og Sydamerika, Indien, Japan og
Australien har ogsaa oprettet m. I.
Offentliggørelsen af de meteor. Observationer sker
igennem meteor. Aarbøger og Maanedsoversigter,
medens Tidsskr. udg. af de meteor. Selskaber. Se i
øvrigt ogsaa Meteorologi.
(W. J-n.). H.-P.
meteorologiske Instrumenter er
Apparater, der benyttes til at anstille meteor.
Observationer, altsaa til at maale Luftens Tryk, Temp.
og Fugtighedsgrad, Vindens Retning og Styrke,
Nedbøren og Solskinnets Varighed, endvidere
til at maale Luftens Elektricitet, Temp. under
Jordens Overflade m. m. Af meget stor Bet. for
den meteor. Forskning er det blevet, at der er
konstrueret »registrerende m. I.«, der selv
nedskriver Værdien af det paagældende meteor.
Element enten kontinuerligt (som en Kurve) ell.
med visse, korte Tidsmellemrum, f. Eks. hver
Time ell. hvert Kvarter. Ang. de enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
