Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metodister - Metoik - Metol - Meton - Metonomasi - Metonymi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfor ikke erhverves, men er udelukkende
Guds Gerning, for Mennesket gælder det kun
om at »være stille« og modtage; men Troens
Sandhed maa bevises i et sandt og virksomt
Kristenliv, og intet er Wesley og M. fjernere
end Antinomisme og Kvietisme. Sakramenterne
fornægtes ikke, men sættes noget til Side og
har ingen organisk Plads i deres Lære, hvor
overhovedet det subjektive spiller en stærkt
fremtrædende Rolle — til Dels paa det
objektives Bekostning.
Allerede tidlig kom det til Spaltninger inden
for M.’s Rækker. Wesley og Whitefield tænkte
meget forsk. om Prædestinationsspørgsmaalet,
idet den sidste var calvinistisk, medens
Wesley hævdede Menneskets frie Vilje. Trods John
Fletscher’s Forsøg paa at faa dem til at forstaa
hinanden gik dog hver til sit; Whitefield fik stor
Hjælp af Lady Huntingdon, men hans Parti
sygnede hen efter hans Død. De senere
Splittelser skyldtes ikke Lærespørgsmaal, men
Forfatningsspørgsmaal. Stridsemnerne var
Konferensens Myndighed, hvor Stemningen
var delt enten i oligarkisk eller
demokratisk Retning, og Læghjælpernes Indflydelse i
Forhold til Prædikanternes. Den første
Udskillelse var the Methodist New Connexion, som
dog aldrig er bleven af stor Betydning; langt
stærkere var the Primitive Methodist
Connexion, begyndt af to Lokalprædikanter Hugh
Bourne og William Clowes 1810, som
foranstaltede temmelig eksalterede Markmøder og ikke
vilde bøje sig for Konferensens Tilrettevisning.
Bryanitterne (efter Prædikanten O’Bryan) ell.
Bibelkristne ansaa lønnede Rejseprædikanter
for en Uting og vilde vende tilbage til den
apostoliske Simpelhed. Stærkest er det kirkelige
Demokrati repræsenteret af United Metodist
Free Churches, hvor Forskellen mellem
Lægmedhjælper og Prædikant er helt udslettet i de
aarlige Forsamlinger, som er Samfundets
øverste Myndighed. Arbejdet har til Tider lidt
grumme meget ved disse oprivende indre
Stridigheder. Den Organisation, som Wesley
dannede, bestaar i sine Hovedtræk indtil nu. Man
regner for Tiden 4—5 Mill. M. i Storbritannien
og i Amerika c. 17 Mill.; af disse er c. 1/4
Kommunikanter; der er c. 50000 Prædikanter; som
Regel skifter Prædikanterne hvert 3. Aar; de
kan da selvfølgelig ikke blive kendte i
Menigheden, men Sjælesorgen besørges jo ogsaa af
Klasselederne. Henved 2/3 af det samlede Antal
er Wesleyanske M. (i Amerika Biskoppelige
M.), de øvrige hører til de mindre Samfund.
I Danmark fandtes der (1921) 4858 M. I Norge
fandtes der c. 6000.
M. har udfoldet en ganske overordentlig stor
Virksomhed baade paa den indre og den ydre
Missions Omraade og har været en i meget høj
Grad offervillig Menighed, baade naar der ses
hen til personlig Virksomhed og til Indsamling
af Penge til forsk. Øjemed. Søndagsskoler,
Totalafholdsforeninger, Folkeskoler, Børnehjem,
Redningshjem er oprettede af dem, og andre
Kirkeafdelinger og Denominationer er ved
deres Arbejde blevne ansporede til at tage fat.
Efter Verdenskrigen har M. i Amerika og i de
neutrale Lande indsamlet store Gaver til deres
Trosfæller i de krigshærgede Lande. De har
udmærkede Læreanstalter til Uddannelse baade
af Præster og Lærere. Deres Missionsselskab er
et af de største i Verden, og de har Missionærer
i alle Verdensdele. (Litt.: J. F. Hurst, The
History of Methodism [1901]; J. L. Nuelsen
og Th. Mann, »Kurzgefasste Geschichte des
Methodismus« [1907]; W. Essmann, »Die
Missionen der bischöflichen Methodistkirchen«
[1909]; Townsend, Workmann og
Eayrs, »New History of Methodism« [1909];
A. Listov, »Om Brødrene Wesley og
Methodismen« [1861]; Fr. Nielsen, »John Wesley
og den eng. Statskirke« [1891]).
(H. O-d.). A. Th. J.
Metoik [-’å^ik] kaldtes i det antikke
Grækenland enhver fri Mand, der var fast bosat i en
Stat, hvor han ikke havde Borgerret; til denne
Klasse regnedes ogsaa de Frigivne. Vi kender
bedst Forholdet fra Athen, men de fleste andre
St. i Grækenland synes der at have raadet lgn.
Bestemmelser. I Athen var enhver M. forpligtet
til at have en Patron (προσάτης) bl. Borgerne
til at varetage sine Interesser, da de selv ikke
havde Adgang til Raadet og Folkeforsamlingen.
En M., der forsømte at skaffe sig en saadan
Patron, straffedes med Formuekonfiskation. M.
havde at udrede forsk. særlige Afgifter, men
maatte ogsaa betale de alm. Skatter, og
Formueskatten synes for deres Vedk. at være
bleven beregnet paa en ugunstigere Maade end for
Borgernes. De var ogsaa forpligtede til at gøre
Krigstjeneste; dog anvendtes de ikke som
Ryttere. Det var dem ikke tilladt at besidde
Grundejendom i Landet, men fra denne Bestemmelse
kunde de dispenseres, ligesom der ogsaa var
M., der havde Isoteli, d. e. betalte de
samme Skatter som Borgerne, ell. Ateli, d. e.
Fritagelse for bestemte Afgifter. I fl. Stater var
M.’s Antal meget betydeligt.
H. H. R.
Metol er Metyl-p-amido-m-Kresolsulfat og
danner gullige, letopløselige Krystaller. Det
bruges som Fremkalder i Fotografien, som
Farvningsmiddel for Pelsværk.
E. K.
Meton, gr. Astronom, Ophavsmand til en
forbedret Indretning af Kalenderen, se
Kalender, S. 388,
H. H. R.
Metonomasi (gr.), Forandring af Navn ved
Oversættelse til andre Sprog. I den Tid, da
Latin var lærd Sprog i hele Europa, oversattes
ofte Navne, især Personnavne paa Latin,
undertiden paa Græsk. Den bekendte Reformator
Melanchthon hed egl. Schwarzerd. Undertiden er
ved M. Navne sammensatte af lat. og gr.
Bestanddele; men de fleste er enten helt latinske
ell. helt græske. I Sverige er mange Navne
sammensatte med Endelsen -ander (af det
gr. ανήρ, ανδρος, »Mand«). M. var bl. a. meget
anvendt ved Immatrikulationen ved Univ., idet
Studenten fik Navn efter sin Fødeby, oversat
paa Latin. Ikke faa danske Familienavne er
opstaaede paa denne Maade ved M. med
Bortkastelse af den lat. Endelse -usf. Eks.
Pontoppidan (d. e. fra Broby), Lacoppidan (fra
Søby), Lucoppidan (fra Lundby).
V. S.
Metonymi (gr.), Navneombytning, og
Synekdoke (Medopfattelse) er retoriske Figurer, der
har det fælles, at de sætter en Forestilling for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
