Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 1029 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metronom - Metronymikon - Metroon - Metropolis - Metropolis (By i U. S. A.) - Metropolit eller Metropolitan - Metropolitankirke - Metropolitanskolen - Metrorrhagi - Metrosideros

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

f. Eks. M. M. = 100, og Halvnoden skal
derefter have den Varighed, som
Penduludslaget angiver. Men lige saa nyttigt og i mange
Tilfælde retledende M. kan være, lige saa
sikkert maa det benyttes varsomt og med stor
Skønsomhed. Den, som vilde udføre et
Musikstykke, der var forsynet med M.-betegnelse,
helt igennem med streng Overholdelse af det
givne Tempo, vilde næppe komme
Komponistens Tankegang paa nært Hold, ligesom det
mindre vilde blive Musik, end anvendt
Matematik, han præsterede. De saakaldte
»M.-Dirigenter« er næppe at foretrække for deres
polære Modsætninger, de overdrevne
»Rubato-Dirigenter«, der driver Vilkaarligheden til den
modsatte Yderlighed. I
det hele taget er der
mange Komponister, der
slet ikke anvender
M.-Betegnelser, idet de gaar
ud fra, at den, der
overhovedet har de fornødne
Evner til rigtig at opfatte
et Musikstykke, ikke
behøver noget M., medens
den, der ikke er i
Besiddelse af saadanne, vilde
være slet hjulpen med
Alverdens M. Sandheden
ligger antagelig her, som
overalt, i Midten.

Opfindelsen af M. i
sin nuværende Form
ligger ikke langt tilbage i Tiden. Ganske vist
havde forsk. Musikere og Mekanikere i det 18.
Aarh. søgt at løse Opgaven; først Loulié, hvis
»Kronometer« var konstrueret som de nu
brugelige Lomme-M.: en Snor forsynet med en
Blyvægt og en Skala, inddelt i 72 forsk.
Hurtighedsgrader; endvidere Sauveur, Pelletier,
Gottfried Weber, Stöckel o. fl.; men Løsningen
strandede imidlertid stadig paa
Nødvendigheden af at give Pendulet en uforholdsmæssig
Længde for blot at opnaa en nogenlunde
langsom Bevægelse. Først i 1812 fandt en
Mekaniker Winkel i Amsterdam paa at forsyne
Pendulet med en Vægt paa begge Sider af
Ophængningspunktet og opnaaede derved at
fremstille et Dobbeltpendul, hvis Svingninger
var lige saa langsomme som ved et alm.
Pendul af 5—6 Gange saa stor Længde. Winkel
høstede imidlertid ikke stort Udbytte af sin
Opfindelse; en tysk Musiker og Mekaniker,
Johann Nepomuk Mälzel, der tidligere havde
beskæftiget sig med Konstruktionen af M., lærte
den at kende paa et Besøg i Amsterdam, drog
til Paris, udtog Patent derpaa i sit eget Navn,
anlagde en Fabrik af M., og nu gaar
Opfindelsen stadig under Malzel’s Navn, uagtet
Winkel i sin Tid opnaaede at se sin
Førstehaandsret anerkendt af en i Holland nedsat
Kommission.
S. L.

Metronom.

Metronymikon (gr.), Personbenævnelse
dannet efter Moderens Navn smlgn.
Patronymikon.
H. H. R.

Metroon (gr.) kaldtes et Tempel for
Gudemoderen Kybele ved Torvet i det antikke
Athen. Det brugtes til Statsarkiv.
H. H. R.

Metropolis (gr.), dels Moderstad (i Forhold
til dens Kolonier), dels Hovedstad. Det var
ogsaa Navn paa fl. Byer i det antikke
Grækenland og i Lilleasien.
H. H. R.

Metropolis [m_e’tråp_ə£_is], By i Staten Illinois,
U. S. A., ved Ohio. Den har et Seminarium,
Skibsværksted, Korn- og Savmøller, Stentøjs- og
Tobaksfabrikker. (1910) 4655 Indb.
N. H. J.

Metropolit eller Metropolitan (gr.),
oldkirkelig Betegnelse for Biskoppen i en
Provinshovedstad (Metropolis). Da
Provinssynoderne begyndte at komme i Gang, og alle
Provinsens Biskopper samledes til Møde, var
Hovedstadens Biskop gerne selvskreven Leder, og
han fik derved en vis Myndighed, især naar
hans Bispestol tillige var et af de saakaldte
sedes apostolicæ (apostolske Sæder), ɔ: oprejst
paa et St., hvor en Apostel havde virket.
Ogsaa i Middelalderen finder vi Benævnelsen og
Begrebet M. I det frankiske Rige og navnlig
under Karl den Store spillede M. saaledes en
stor Rolle, og de fik bl. a. den Opgave
overdraget af Kongen at visitere hos de
underordnede Biskopper. Men disse var langtfra
glade ved M., og de søgte Tilknytning til Rom,
hvis Biskop var saa langt borte, at hans
Overherredømme aldrig vilde føles saa haardt som
M.’s. Et godt Vaaben mod M. fandt Bisperne i
de pseudoisidorske Dekretaler.
Paven støttede naturligvis Biskopperne i
Kampen mod M., og disses Magt sank snart. Selv
M. i sedes apostolicæ tabte deres Magt, da
Pavedømmet begyndte at udfolde sig. M. kaldes
senere Ærkebiskop, og kun i den gr.-kat.
Kirke er Titlen M. bevaret.
A. Th. J.

Metropolitankirke, den Kirke i
Provinshovedstaden, i hvilken Metropolitten prædiker.
A. Th. J.

Metropolitanskolen (ɔ: Hovedstadens Skole)
er Betegnelsen for den offentlige lærde Skole i
Kbhvn. Den er oprettet af Sjællands Biskop
Peder Sunesøn som Skole ved det Aar 1209
oprettede Domkapitel ved Vor Frue Kirke,
hvorfor den ogsaa bl. a. har ført Navnet »Vor
Frue Skole«. Ved Reformationen blev den
stillet under Univ., og Rektor skulde være lector
musicus ved Univ. og som saadan tillige med
en Hører lede Korsangen i Frue Kirke. Dens
Historie har i godt og ondt været et Billede af
den lærde Skoles Historie overhovedet, og
ifølge Skolens Bet. som den eneste offentlige
lærde Skole i Hovedstaden har Omformninger
og Forbedringer, som ad offentlig Vej
indførtes i det lærde Skolevæsen, først truffet den.
Skolen har i 19. og 20. Aarh. i Alm. udmærket
sig ved et dygtigt, stundom ogsaa ypperligt
Lærerkorps. Den nuværende Skolebygning,
indviet 1816, er bygget af C. F. Hansen. (Litt.:
C. G. Dalberg og P. M. Plum, »M. gennem
700 Aar« [Kbhvn 1916]).
Cl. W.

Metrorrhagi [-ra-] (gr.), Blødning fra
Livmoderen, men, modsat Menorrhagi, ikke
afhængig af Menstruationen
J. P. H.

Metrosideros Banks, Slægt af Myrtefam.
(Leptospermum-Gruppen), Træer ell. Buske med
modsatte, læderagtige Blade og røde ell. hvide
Blomster med talrige Støvdragere. Frugten er
en Kapsel. Ca. 20 Arter, de fleste australske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>