Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metz - Metzingen - Metzner, Franz - Me-u - Meudon - Meulan - Meulebeke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3., 4. og 6. Korps samt Garden, gjorde intet
Forsøg paa at slippe ud af Fæstningen,
forinden han underrettedes om MacMahon’s
Fremrykning fra Châlons mod Maas. Bazaine
foretog da et Gennembrudsforsøg i Retning af
Thionville, hvilket førte til den for
Franskmændene uheldige Kamp 31. Aug. og 1. Septbr.
ved Noisseville. Imidlertid forstærkede
Tyskerne deres Cerneringslinie og forberedte alt paa
det omhyggeligste til at kunne møde
Gennembrudsforsøg. Bazaine forholdt sig imidlertid
passiv, og de fr. Foretagender indskrænkedes
til Skydning fra Forterne, samt
Forpostfægtninger og enkelte lidt større Udfald, der let
afvistes. Som Tiden gik, forværredes Tilstanden
i M. Hæren demoraliseredes, den havde i de
udstaaede svære Kampe forinden
Indeslutningen lidt store Tab, ugunstigt Vejr med megen
Regn gjorde Bivuakpladserne usunde, hvilket i
Forbindelse med den knappe og ensformige
Forplejning fremkaldte stor Sygelighed. 10.
Oktbr. besluttedes det i et Krigsraad at træde
i Underhandlinger med Fjenden, men et
Forsøg paa, hos den preuss. Regering, at opnaa
fri Afmarch for den indesluttede Hær mod, at
den forpligtede sig til ikke under Krigen at
tjene mod Tyskland, lykkedes ikke, og Bazaine
henvistes til direkte Forhandling med Prins
Friedrich Karl. En saadan Forhandling
begyndte 25. Oktbr og endte med en fuldstændig
Overgivelse, da Levnedsmidlerne var opbrugte,
og Bazaine ansaa enhver Kamp for haabløs.
Kapitulationen underskreves 27. Oktbr. To Dage
senere besatte Tyskerne Værkerne, og den
afvæbnede fr. Hær forlod Byen for at føres i
Fangenskab. I alt maatte c. 4000 Officerer og c.
170000 Mand (inkl. c. 20000 Syge og Saarede)
overgive sig. Af Materiel erobredes 800
Kanoner, Materiel til 85 Batterier, 66 Mitrailleuser,
c. 300000 Geværer og 2000 milit. Køretøjer, og
endelig faldt 53 Ørne og Faner i Tyskernes
Hænder. Kapitulationen var for hele Udfaldet
af Felttoget af den allerstørste Bet., navnlig
derved, at der nu frigjordes store tyske
Troppemasser til Dækning af Belejringen af Paris,
der netop paa dette Tidspunkt truedes paa en
betænkelig Maade af nydannede fr. Massehære.
Ved Fredsunderhandlingerne gjordes store
Anstrengelser for at bevare dette vigtige Punkt
for Frankrig, men forgæves. M. blev tysk.
Under Verdenskrigen er der ikke kæmpet om
M. som Fæstning; som Led i andre
Slaghandlinger har der staaet enkelte Kampe i dens
fjerne Forterrain, og Byen har fl. Gange været
angrebet af fr. Flyvere. Den 19. Decbr 1918
rykkede Marskal Pétain ind i Byen, som ved
Versaillesfreden 1919 atter blev fr. (Litt.:
Klipffel, M. cité épiscopale et impériale
[Bryssel 1867]; Coster, »Geschichte der Stadt
und Festung M.« [Trier 1871]; Westphal,
»Geschichte der Stadt M.« [Metz 1875—77];
Chabert, M. ancien et moderne [Metz 1881];
Freiherr von Fircks, »Die Vertheidigung von
M. im Jahre 1870« [Berlin 1872]. Desuden
findes en meget betydelig Litt., saavel fr. som
tysk, vedrørende Belejringen af og Kampene
om M.).
(B. P. B.). E. C.
Metzingen [’mætseŋən], By i den
württembergske Schwarzwaldkreds ved Erms og
Jernbanelinierne Stuttgart-Tübingen og M.-Urach,
har (1910) 6337 hovedsagelig evangeliske Indb.;
en Realskole; Bomulds- og Uldspinderi,
betydelig Klædefabrikation, endvidere Fabrikation af
Strømper, Baand og Maskiner, Garveri,
Ølbryggeri samt Handel med Korn og Kvæg, i
Omegnen Vin- og Frugtdyrkning.
N. H. J.
Metzner [’mætsnər], Franz, tysk-bøhmisk
Billedhugger, født 1870 i Wscherau, død
1919 i Berlin:. M. levede længe som
Mønstertegner i Pilsen; i Berlin blev han en
af de førende i Corinth’s ny Berlin-Secession.
Til hans første betydelige Arbejder hører
Statuerne »Jord« og »Kvinde«. Han skabte
monumentale Værker i Reichenhall, Teplitz,
Prag (»Niebungen-Brunnen« med Markgrev
Rudigerds Statue) og a. St. i Bøhmen. 1903 blev
han Prof. ved Wiens Kunstgewerbeschule. Hans
Hovedværk er Kolossalfigurerne paa Leipzigs
Folkeslagsmonument. Fra seneste Tid et
Hindenburg-Monument. Tidlig havde han
arbejdet i nøje Tilknytning til Arkitekturen; heri
laa hans Styrke; han gjorde sine Figurer
til en Del af det monumentalt-arkitektoniske,
men disse muskuløse Figurer, hvormed han
vilde forny den monumentale Plastik — stærkt
stiliserede Mandsskikkelser i
Gigant-Kampstride-Type o. l. — virker ikke sjælden barokt
maniererede og skabte ofte hos Efterlignere megen
Unatur.
A. Hk.
Me-u, kin. Markmaal.
Meudon [mø’då], By i Nordfrankrig, Dept
Seine-et-Oise, ligger midt mellem Paris og
Versailles paa et Bakkedrag ved Vestbanen og
venstre Bred af Seine og i Nærheden af en Skov,
der er et yndet Udflugtssted for Pariserne. I
Byen, (1911) 12292 Indb., findes der store
Værksteder og Skole for det milit. Flyvevæsen, et
astron. Observatorium, der optager en Del af
et tidligere Lystslot, et stort Vajsenhus og Asyl,
der 1885 stiftedes af Hertuginden af Galliera. I
Kirken findes et Mindesmærke for »Præsten fra
M.«, Digteren Rabelais. Af særlige Erhverv
drives Fabrikation af Artilleriammunition, Kridt og
Glassager. Det tidligere Lystslot blev bygget
1695 for Dauphinen, Ludvig XIV’s Søn, og
senere prægtig restaureret af Napoleon I. Det
omgives af smukke Haveanlæg, der er udførte
efter Lenotre’s Tegninger. Under det andet
Kejserdømme var Slottet Sommerresidens for
Jerôme Napoleon og efter hans Død (1860) for
hans Søn Prins Napoleon. Et ældre Slot, opført
under Frantz I af Kardinalen af Lorraine,
blev ødelagt 1804. Højderne ved M. og den
nærliggende Landsby Bellevue (s. d.) besattes
under Paris’ Belejring 1870—71 som strategisk
vigtige Punkter af Tyskerne.
N. H. J.
Meulan [mø’lã], nordfr. By, Dept
Seine-et-Oise, ligger ved højre Bred af Seine og ved
Vestbanen; 2800 Indb. Af gl. Bygninger findes en
Kirke og Rester af et befæstet Slot. For
Erhvervslivet er Brændevinsbrænding, Mølledrift, nogle
Sten- og Gipsbrud af særlig Bet.
N. H. J.
Meulebeke [’mø.£əbe.kə], Flække i belg. Prov.
Vestflandern 6 km SV. f. Thielt ved
Jernbanelinien Thielt-Courtray; 9400 Indbyggere;
Kniplingsfabrikation, Bomulds- og Lærredsvæveri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
