Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 1039 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meurthe - Meurthe-et-Moselle - Meuse - Meusnier, Jean Baptiste Marie Charles - Meute - Mevagissey - Mevania - Mevar - Mevius, David - Mevlevi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fra højre optager den Vezouse, fra venstre
Mortagne og bliver neden for Nancy sejlbar for
mindre Skibe. Ved Frouard udmunder den, 170
km neden for sine Kilder, i højre Side af Mosel.
Den staar i Forbindelse med
Marne-Rhin-Kanalen og ved en Kanal fra Laneuveville til
Messein ved Mosel i Forbindelse med Østkanalen.
N. H. J.

Meurthe-et-Moselle [’mört-e-må’zæl], Dept
i det nordøstlige Frankrig, dannedes 1871 efter
Freden i Frankfurt af de tiloversblevne Dele af
Dept.’erne Meurthe og Moselle; det omfatter
Dele af det gl. Hertugdømme Lorraine og de
tre Bispedømmer Metz, Toul og Verdun. Det
har et Fladeindhold af 5280 km², der for største
Delen tilhører det lothringske Højland og mod
Ø. hæver sig mod Vogeserne. Det
gennemstrømmes af Mosel og dens Sidefloder Madon,
Meurthe og Orne og i den nordlige Del af Chiers,
en Sideflod til Meuse. Det er et af de
frugtbareste af Landets Dept; 56 % er under Ploven, og
9 % er Græsgange; Højderne bærer Skove (27
%) og Vinplantninger (3 %). M-et-M. havde
1921 503810 Indb. (95 pr. km²) og hører saaledes
til Frankrigs bedst befolkede Egne. Agerbruget
lægger Beslag paa over 3/5 af Arealet. Af
Kornsorter dyrkes især Hvede og Havre, hvortil
kommer Kartofler og desuden Tobak, Frugt og
Vin. Bjergværksdriften er meget betydelig, og
Dept er i denne Henseende Frankrigs bedste;
saaledes er Jern- og Saltproduktionen her større
end i noget andet fr. Dept.
Fabriksvirksomheden er mangfoldig; størst Udbytte giver
Jernudsmeltningen og Fabrikationen af Jernvarer,
Glas og Lervarer, men ogsaa Uld- og
Bomuldsindustrien er meget omfattende; dertil kommer
en Række andre Erhverv som Tilvirkning af
Papir, kunstige Blomster (i Nancy), Lys, Tobak,
Læder og Skotøj, Øl, Brændevin og Mel. De
mange Produkter, der frembringes ved
Landbrug og Industri, har fremkaldt en betydelig
Handelsvirksomhed. Dept deles i 4
Arrondissementer, 29 Kantoner og 596 Kommuner. Det
udgør Bispedømmet Nancy under Ærkestiftet
Besançon og hører i milit. Henseende til 6.
Hærkorps. Hovedstaden er Nancy.
N. H. J.

Meuse [mø.z], Dept i det nordøstlige
Frankrig, omfatter det tidligere Hertugdømme Bar
og Landskabet Verdunois, ligger paa begge
Sider af Meuse og grænser mod N. til Belgien,
mod Ø. til Meurthe-et-Moselle, mod S. til les
Vosges og Haute-Marne og mod V. til Marne og
Ardennes. Det omfatter 6241 km², der for
største Delen er et lavtliggende Bjergland, hvis
højeste Punkt er 423 m. Mod N. opfyldes det
af Ardennernes Forgreninger, og langs begge
Bredder af Meuse strækker sig de skovrige
Argonner. Mod S. hæver Landet sig op til
Langres-Plateauet og mod Ø. til Lorraines Højland.
De nordlige Egne er tørre og stenede, den
sydlige Del er derimod frugtbar. Hovedfloden er
Meuse, der gennemstrømmer Dept i dets
længste Udstrækning fra S. til N. og optager Chiers
i højre Bred. Aisne, Aire, Ornain og Saulx
flyder mod N. og V. til Seines Dalføre. Klimaet
er noget køligt og fugtigt, men tilsteder dog
Vinavl. Folketallet var 1921 207300 (33 pr. km²)
mod 288875 i 1896; Dept hører saaledes til
Frankrigs tyndest befolkede Egne. Af Arealet er
58 % Agerland, 8 % Græsgange og 24 % Skove.
Det er særlig i Dalene, at den frugtbare Jord
findes, og her dyrkes Hvede og Havre, Roer og
Kartofler ved Siden af Hamp, Raps og nogen
Vin (gennemsnitlig 3—400000 hl pr. Aar). Ved
Siden af Agerbrug er Kvægavl den vigtigste
Næringsvej; der sælges en Del Ost og Smør og
drives betydelig Biavl. Jernet er det vigtigste
Mineral og danner Grundlaget for en omfattende
Jernindustri. Desuden fabrikeres Uld- og
Bomuldsvarer, Glas og Papir, og fra Bjergene faar
man Skifer og Bygningssten. Marne-Rhin
gennemløber Dept en Strækning af 96 km. Dept
deles i 4 Arrondissementer, 28 Kantoner og 586
Kommuner, udgør Bispedømmet Verdun under
Ærkestiftet Besançon og hører i milit.
Henseende til 6. Hærkorps. Hovedstaden er
Bar-le-Duc.
N. H. J.

Meusnier [mø.’n_ie] (skrives ofte Meunier),
Jean Baptiste Marie Charles, fr.
General og naturvidenskabelig Lærd, f. 1754,
falden i en Træfning ved Cassel 1793. Ved
Siden af sin milit. Virksomhed, i hvilken han
udmærkede sig under Revolutionens Krige,
beskæftigede M. sig meget med Matematik, Kemi
og Fysik; 1784 blev han Medlem af Akademiet.
Han er især bekendt gennem den Sætning om
Krumningen af Kurver, tegnede paa en Flade
(se Krumning), der bærer hans Navn. Det
vigtigste af, hvad han har skrevet, findes i fire
Afh. i Recueils de l’académie des sciences (Sav.
étrang. [1776], Mém. acad. sc. [Paris 1781, 82,
84]).
Chr. C.

Meute [’mø.t]. Et Kobbel Hunde (Støvere)
dresserede til Parforcejagt.
S. F.

Mevagissey [mev_ə’gis_i ell. -’dзis_i?], Fiskerby
i det sydvestlige England, i Cornwallshire,
ligger ved en smuk Bugt ud mod Kanalen, 10 km
N. f. Dodman Point. 2300 Indb.
N. H. J.

Mevania, Oldtidsby i Umbrien, se Bevagna.

Mevar, se Udaipur.

Mevius [’me.v_ios], David, tysk Jurist, f. 6.
Decbr. 1609 i Greifswald, d. sammesteds 14.
Aug. 1670, 1634 Prof. extraord., 1636 Prof. ord.
i sin Fødeby, 1638 Syndikus i Stralsund, 1641
Gesandt i Sverige og virksom ved
Fredsunderhandlingerne i Brömsebro og Osnabrück, 1653
Vicepræsident for Tribunalet i Wismar. Hans
autoritative Decisiones (6 Bd 1664—69, 3 Bd
1672—75 og senere talrige Udg.) lægger lige
saa lidt som hans øvrige Skr Vægt paa
Syntesen ell. Systematikken, men har en praktisk,
kasuistisk Karakter. M.’s Commentarius in jus
Lubecense (I—II 1642. III—IV 1643 og senere
Udg.) og hans Synoptica tractatio de arrestis
(1646) er benyttede af nord. Forf., bl. a. af
Henrik Stampe.
Fz. D.

Mevlevi (af arab. mevla ɔ: Herre), i Indien
og Centralasien den alm. Betegnelse for en
islamitisk Teolog, som i Tyrkiet kaldes Ulema.
M. er ogsaa Navnet paa Medlemmerne af et af
den pers. mystiske Digter Dschelal-eddin Rumi
(d. 1273) stiftet religiøst Broderskab, der
bekender sig til en panteistisk Sufisme. Navnlig
er dette Broderskab, der findes repræsenteret
i de fleste store orientalske Byer, bekendt for
sine ejendommelige Former for deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>