Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mexiko (Forbundsrepublik) - Mexiko (Stat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udenrigsministeren Fransisco de la Barral
skulde træde tilbage. Overenskomsten blev
underskrevet 21. Maj 1911; 25. Maj fratraadte
Diaz og drog i Landflygtighed til Europa, hvor
han døde 2. Juli 1915. Efter at der var
foretaget nogle Ændringer i Valgloven blev Madero
Præsident. 6. Novbr 1911 tiltraadte han, men
regerede kun til Febr 1913. Hans Regeringstid
var fuld af indre Uro; saa snart han blev
Præsident, begyndte Revolterne og bredte sig
hurtigt. Administrationen gik daarligt, og Landets
Finansvæsen, som Diaz havde efter ladt i god
Stand, stod snart daarligt. 12. Oktbr 1912 indtog
Felix Diaz, Ekspræsidentens Nevø Vera Cruz,
men blev snart taget til Fange. Mange Steder
udspandt der sig Kampe, og 19. Febr 1913
foretog General Victoriano Huerta, som stod i
Spidsen for Regeringstropperne, et Statskup, idet
han arresterede Madero og tvang ham til at
fratræde. Huerta blev derefter Statsoverhoved,
men anerkendtes ikke af U. S. A. som
Præsident, idet han havde bevirket, at Madero var
blevet myrdet 22. Febr s. A. U. S. A.
(forlangte Præsidentvalg, hvor Huerta ikke maatte
stille sig. Allerede i April 1913 udbrød der
Borgerkrig i M., og under General Carranza vandt
Oprørerne talrige Sejre, saa at Huerta 15. Juli
1914 maatte trække sig tilbage til Fordel for
Fransisco Carbajal. Denne regerede dog kun en
Maaned, idet han 13. Aug. forlod Hovedstaden,
medens Caranza, der var blevet
Udenrigsminister, 21. Aug. drog ind i Mexico som
Statsoverhoved. Den indre Uro vedblev, og i Løbet af
1915 var det ikke mindre end fire Partier,
hvoraf det ene under General Villa, der gjorde
Fordring paa Magten. Det endte med, at Carranza
19. Oktbr 1915 anerkendtes som Overhoved for
den mexikanske Regering af 9 amerikanske
og senere af de fleste andre amerikanske
samt europæiske Stater. General Villa’s
Tilhængere lod dog ingen Ro. Fl. Gange dræbte de
Amerikanere, hvorfor U. S. A. udsendte
Straffeekspeditioner. 9. Marts 1916 overfaldt Villa
Byen Columbus i New Mexico, U. S. A., og en
større Straffeekspedition sendtes til M. under
General Pershing, saaledes at der var 12000
amerikanske Soldater i M. og 18000 ved
Grænsen. Carranza nægtede U. S. A. Ret til at sende
Tropper ind i M. for at forfølge Røverne, men
Straffeekspeditionen var først trukket tilbage 5.
Febr 1917. Samme Dag offentliggjordes M.’s
ny Forfatning og 11. Marts s. A. valgtes
Carranza til Præsident. De indre Forhold var
temmelig rolige og Regeringens Magt steg. Senere
opstod der Vanskeligheder med
Petroleumsomraaderne, som Carranza vilde nationalisere
og vanskeliggøre Udlændinge Udnyttelsen; han
kom derved i Konflikt med England og
Amerika, som var interesserede i disse Egne. Under
Verdenskrigen erklærede M. sig neutralt, men
udviste dog tyske Sympatier. 1917 forsøgte
Tyskland at slutte Forbund med M.
(Zimmermann-Noten), men det mislykkedes. Carranza’s
Regering havde ikke Støtte ved nogen
betydelig Del af Befolkningen, og da den ny
Forfatning stadig ikke traadte i Kraft i
Virkeligheden, bredte Uroen sig. Særlig stærk blandt
Oppositionen var General Obregon, og i Slutn.
af Apr. 1920 maatte Carranza trække sig
tilbage. Han flygtede, men blev 21. Maj skudt i
Staten Pueblo. Sonoras Guvernør Adolpho de
la Huerta blev midlertidig Præsident; men 1.
Decbr 1920 blev Obregon Republikkens
Overhoved. De indre Forhold har under ham været
rolige, men udtadtil hersker stadig, særlig p.
Gr. a. Petroleumsfelterne, Uoverensstemmelse
med Stormagterne, som endnu ikke har
anerkendt den ny Regering. (Litt. foruden det
under Cortez og Amerikanske
Oldsager anførte: Torrente, Historia general
de la revolution moderna hispano-americana
[5 Bd, Madrid 1829—30]; Documentos para la
historia de M. [20 Bd, Mexico 1853—57];
Mora, M. y sus revoluciones [3 Bd, Paris 1836];
Cuevas, Parvenir de M. [1821—57];
Labédollière, Histoire de la guerre de M. [Paris
1866]; Kendall, M. under Maximilian [Lond.
1872]; P. F. Martin, Maximilian in M.,
1861—1867 [Lond. 1914]; Niox, Expédition du M.
Récit politique et militaire [Paris 1877];
Lester, The mexican Republic, a hist. study
[New York 1878]; Frost, History of M. from
the earliest ages to the present time [New
Orleans 1882]; Bancroft, Popular history of
the mexican people [San Francisco 1887]; J. H.
Cornym, Diaz y M., I—II [Mexico 1910];
R. J. Mac Hugh, Modern M. [London 1914];
Mac Leish, High Lights of the Mexican
Revolution [Aurora 1910]; O’Shaughnessy,
Intimate Pages of Mexican History [New York
1921]; J. H. Smith, The War with M., I—II
[London 1920]; L. S. Hasbrouck, M. from
Cortez to Carranza [New York 1918]; C.
Lloyd-Jones, M. and its Reconsitruction
[Lond. 1922]; C. K. Jones, Bibliography of
the Mexican Revolution [Washington 1920]; H.
H. Bancroft, A History of M. [New York
1915]; M. Torrente, Historia de la
Independencia de M. [Madrid 1919]).
N. H. J.
Mexiko (Mejico) [’mækikå], Stat i den
mexikanske Forbundsrepublik, grænser mod
Nord til Hidalgo, mod Øst til Tlascala og
Puebla, mod S. til Morelos og Guerrero
og mod Vest til Michoaoan og Queretaro.
Arealet er 23909 km2 med (1921) 869432
Indbyggere, hvilket bliver 36 pr km2. Inden
for Statens Omraade ligger Forbundsdistriktet
med Hovedstaden M. Staten strækker sig fra
N. til S. over en Del af Anahuac samt en Del
af Anahuacs Sydskraaning ned mod Rio
Mexcala. Paa Plateauranden staar Vulkanerne
Toluca, Popocatepetl og Ixtaccihuatl. Paa selve
Plateauet ligger Bassinet ved M. med de fire
Søer Tezcuco, Chalco, Cristoval og Zumpango.
I den førstes brakke, udrikkelige Vand lever
Axoloitlen. Dybden er overalt meget ringe,
næppe over 1,6 m. For at forhindre de
Oversvømmelser, som et Regnskyl let kan
foraarsage, er der anlagt Kanaler og Tunneler. 1900
fuldendtes det store Kanal- og Tunnelsystem,
som skaffer den nordøstlige Del af M. Afløb til
Rio Panuco. Det mest betydelige af
Vandløbene er Rio Lerma. Jordbunden er frugtbar,
hvor den kan vandes. Der dyrkes Majs, Hvede,
Bønner, Byg, Sukkerrør, Sesam og Anis.
Skovbruget er ikke uden Betydning, da Bjergene fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
