Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michelangelo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham; først i Novbr 1506 lod M. sig bevæge til
at møde Paven i Bologna, hvor Julius
knurrende gav den angrende M. sin Tilgivelse.
Forsoningen fejredes ved, at M. udførte en
kolossal siddende Bronzestatue af Julius over
Hovedindgangen til S. Petronio i Bologna
(opstillet 1508, ødelagt 1511 af Folket i Forbitrelse
mod Paven, delvis omstøbt til Kanon). Men nu
vilde Paven have M. til at smykke det sixtinske
Kapels Loft med Malerier og halvvejs nødte
(der føg Gnister af de to lige opbrusende
Mænd) den modstrittende Kunstner dertil.
Efter Pavens Død 1513 og iflg. hans Testament
fornyedes Bestillingen paa Mausoleet, men nu
i beskednere Maalestok; efter et storladent
Udkast (nu Vægbygning i 3 Stokværk) tog M.
ivrig fat, men plaget af Arvingerne fik M. ikke
Lov til i Ro at arbejde paa Gravmælet hjemme
i Toscana; nu kom imidlertid efterhaanden de
fra Pave Leo og Medicierne, for M. saa
fristende Bestillinger paa Lorenzo-Facaden,
Medici-Kapellet m. v. (se ndf.), og tillige pavelig
Tilladelse til at hæve Kontrakten om
Julius-Monumentet. Atter ny og beskednere Kontrakt,
evindelige Plagerier og Bryderier, M. selv
plaget af daarlig Samvittighed over for Julius’
Arvinger — han kom nu mere og mere til at
betragte dette Monument som sit Livs
Forbandelse — og efter ny Kontrakter, som M. stadig
ikke faar gennemført, daler Projektet til dets
beskedne, arkitektonisk lidet tilfredsstillende
endelige Form (1545) i S. Pietro in Vincoli i
Rom, det hele nu stemt i en ganske anden
Tone end tidligere, præget af
Modreformationens Aand (der greb M. dybt paa de ældre
Dage); ingen lidenskabelig mægtige nøgne
Gigantskikkelser, men de smukke, fuldt
paaklædte ydmyge »Leda« og »Rachel«, adskilligt
kun andenhaands efter M. ell. udført af denne
uden luende Begejstring; selve Julius II’s
kedelige Gravskikkelse udført af Maso di Bosco.
Men i Midten troner i uovervindelig Energi (og
i mesterlig indgaaende Marmorbehandling)
Kæmpeskikkelsen »Moses« (første Udkast 1505,
Statuen 1513, først paa Plads 1550). Af andre
Værker, M. havde udført med Monumentet for
Øje, kom de 4 ufuldendte Statuer af Slaver
til Boboli-Haven (nu Akademiet i Firenze),
herkuliske Legemer af momentant Liv, med
Muskelkraften spændt til det yderste og med
pragtfuld Udnyttelse af Stenens
Rummuligheder; den dramatisk virkende, den senere
Barokstil indvarslende Gruppe »Sejren« (der
dog ikke sikkert hører Monumentet til), kom
til Firenzes Mus. nazionale; de to berømte
Slaver (vistnok fra 1512—16, ikke fuldendte) — to
af M.’s skønneste Storværker — solgte M.
egenmægtig og uberettiget, i Uvillie over sin store
Plans Stranding; de havnede i Louvre i Paris.
1508 begyndte M. paa Udsmykningen af
Loftet i det sixtinske Kapel i Vatikanet.
Ved en Skæbnens Ironi skulde M., der først og
fremmest følte sig som Billedhuggeren, med
Foragt udtale sig om Oliemaleriet (en
Beskæftigelse for Kvinder og Børn) og følte sig
usikker i Freskoteknikken, her skabe sit
betydeligste Storværk. Det gik ogsaa i Beg. vanskeligt
med Freskobehandlingen, og det
Kæmpearbejde at male oppe paa Stilladset under Loftet i
de vanskeligste Stillinger, sled paa ham,
Kroppen smertede, Farverne dryppede ham i
Øjnene — »Arbejdet gaar vanskeligt og er ikke
min Profession!« Over Loftet, nærmest en
Tøndehvælving, med de nedadgaaende Flige mod
Væggen m. v. malede han en Skinarkitektur,
yderst (paa Vindueslunetter og Svikler) en
Billedzone med Kristi Forfædre, et Mylder af
mindre Figurer af næsten genremæssig
Karakter; paa de nedadgaaende Flige 7 Profeter og 5
Sibyller, ogsaa efter Størrelse mægtige
Skikkelser, siddende paa Troner med Putti paa
Sidekonsollerne; ved malede Gesimser i Loftets
Længde tredelte M. Rummet og gjorde herved
Loftet med dets i og for sig tunge Arkitektur
lettere og højere; ved Gjordbuer tværs over
Loftet inddeltes dette i 9 Felter, 5 mindre,
omgivne hver af 4 herlige unge nøgne Mænd
(Slaver), siddende i Gjordbuens Retning over
Tronerne, paa tværs af Midtfelternes
Figurer (altsaa en Loftsdekoration med rumlig
Illusion, men ikke ud fra et enkelt Øjepunkt). I
de 9 Midtfelter Hoved-Billedzonen: Noah’s
Historie, Syndfloden, Eva’s, Adam’s, Klodernes
Skabelse m. v.; paa Loftets 4 Hjørner Scener
fra det gamle Testamente. Ornamentikken:
lutter Menneskelegemer (Pave Hadrian VI
fandt, det lignede mere Dekorationen af et
Badeværelse end af et Kapel); Putti og
Fyldfigurer malede som Sten ell. Bronze (Skjolde
med Figurfremstillinger), Farverne i øvrigt
gerne dæmpede, ofte grisaillevirkende, mest i
gult og grønt, men ogsaa rødt, hist og her
lidt blaat, det hele af rolig, sluttet
Totalvirkning; under Arbejdets Fremadskridelse faar
M.’s Pensel større Fylde og naar storladen
malerisk Virkning i Fordeling af Lys og Skygge.
M. malede først Midtfelterne fra Kapellets
Indgang: »Noah’s Forbandelse« o. s. v. til »Eva’s
Skabelse«, i reliefagtig Stil med smaa
Skikkelser; efterhaanden hæver han disses Virkning
ved at gøre dem større og færre,
Proportionerne bliver monumentale, og i stigende
mægtig Skabertrang og -fryd blæser han sin
Lidenskabs Vælde ind i Skikkelserne, der til Tider
i voldsom Bevægelse synes at ville bryde
Rummet, men dog er avet i behersket
Liniespænding. En plastisk Stil, hvor den formdannende
Plastiker tillige bliver den geniale
rumskabende Maler. M. synes at have gjort 1. Halvdel af
Loftet færdigt til c. Midten af Aug. 1510, 2.
Halvdel 1512 (nogle Forf. mener, Arbejdet er
gjort hurtigere); den ydre Billedzone paa
Lunetterne m. v. (hvortil M. maaske har været
nødt til at ty til Elevernes Hjælp, hvad
adskillige Skødesløsheder vel kunde tyde paa) skulde
herefter være fuldført de flg. Aar. — Der kan
naturligvis i dette Kæmpeværk anføres
adskillige Indflydelser ude fra, dekorativt fra Titus’
Termer m. v., figurligt fra Masaccio, maaske
endog Dürer o. s. v., men det har dog alt
Originalitetens Stempel. Vel mere end
nogetsteds ellers har M. her beriget Kunsten
med en Fylde af ny Motiver i Form og
Bevægelsen. Hvad enten man bedømmer
Værket æstetisk, efter Komposition og Samspil af
Linier sugger ende Bevægelsen i Fladen, ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
