Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michetti, Paolo Francesco - Michiels, Joseph Alfred Xavier - Michon, Jean Hippolyte - Michigan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paris og London. I Beg. malede han smaa
Billeder i Fortuny’s Manér, gjorde betydelig
Lykke ved det med stort Raffinement malede
»Corpus-Domini-Processionen« (1877, købt af den
tyske Kejser) og blev verdensberømt paa
det store, 1878 i Paris udstillede, straalende
friske, figurrige »Foraar«. Bosat i Abruzzerne
(Francavilla sul Mare) skildrede han, med Evne
for stor Stil og med farvevoldsom
impressionistisk Malemaade, Folkelivet der i farveglitrende
Olie-, Vandfarve- og Pastelbilleder med skønne
Landskaber. Til hans berømteste Værker hører
»Ex voto« (»Løftet«, Pilegrimmes ekstatiske
Bodsøvelse [1883, Roms Galeri]), »Jorio’s
Datter« (falden Kvinde, der forfølges af haanende
Mænd [1895, efter d’Annunzio’s Skuespil;
Berlins Nationalgal.]), »Bønder fra Abruzzerne«
(kgl. Galeri i Monza), »Bryllupstog« o. m. a.
M.’s maleriske Stil blev med Tiden roligere.
Hans Portrætter (mange fra den fine Verden:
Kongens Rytterportræt [1890], Dronningen af
Italien etc.) omtales som brillant malede, men
uden Dybde i Karakteristikken. Som Raderer
sættes han meget højt.
A. Hk.
Michiels [mi’∫iæl], Joseph Alfred Xavier,
fr. Forf., f. i Rom 26. Decbr 1813, d. i Paris
28. Oktbr 1892. Faderen var holl., Moderen fr.;
1817 kom han til Frankrig, studerede Jura i
Strasbourg, rejste i Tyskland, slog sig som
Forf. ned i Paris, opholdt sig 1843—46 i
Bryssel og blev senere Bibliotekar ved École des
Beaux-Arts. Af M.’s kunsthistoriske Arbejder,
der særlig beskæftigede sig med flamsk Kunst,
maa anføres: Histoire de la peinture flamande
et hollandaise depuis ses débuts (4 Bd, 1845,
ny Udg. i 10 Bd, 1865—76), Rubens et l’école
d’Anvers (1854, 4. Udg. 1877), Van Dyck et ses
élèves (1880) og Memlinc et ses élèves (1883).
Desuden har han udgivet litterære og politiske
Studier, Rejsebeskrivelser og Noveller.
S. Ms.
Michon [mi’∫å], Jean Hippolyte, fr.
Arkæolog og religiøs Forf., f. 21. Novbr 1806,
d. 8. Maj 1881. Efter 1830 at være bleven viet
til kat. Præst høstede han snart i forsk. fr. Byer
meget Bifald ved sine Prædikener. M. har
udgivet talrige Skr af religiøst-polemisk Indhold,
men var samtidig en ivrig Oldgransker, af
hvem man har forsk. arkæologiske
Afhandlinger. M. følte en levende Interesse for
Østerlandene, lige saavel for Planteverdenen som for
Levningerne fra Oldtiden. Saavel 1850 som 1863
ledsagede han Arkæologen F. de Saulcy paa
dennes Rejse til Ægypten og Syrien. M. gav
sig ogsaa meget af med grafologiske Studier og
antages gerne for at have skrevet om
Grafologien under Forfattermærket Abbé***. (Litt.:
Varinard, J. H. M., sa vie et ses œuvres
[Paris 1883]).
V. S.
Michigan [’mi∫igən], en af de nordvestlige
Stater i den nordamerikanske Union, ligger
mellem 41° 40′ og 48° 20′ n. Br. og 82° 12′ og
90° 30′ v. L. f. Grw. M. begrænses mod N., NØ.
og Ø. af Lake Superior, St Marys River, Lake
Huron, Floden og Søen St Clair, Detroit-River
og Lake Erie, mod S. af Staterne Ohio, Indiana
og Wisconsin, mod V. af Lake Michigan og af
Floderne Menomanee og Montreal, som danner
Grænsen mellem M. og Minnesota.
Fladeindholdet er 150162 km2, hvonaf 1245 km2 er Indsøer.
Staten bestaar af to fra hinanden adskilte
Halvøer, en mindre, nordlig, Øvre-M., mellem Lake
Superior og Lake Michigan, og en større,
sydlig, mellem Søerne Michigan, Huron, St Clair
og Erie. Den sydlige Halvø, som udgør omtr.
3/5 af det hele Areal, er et bølgeformet,
ensformigt Sletteland, hvis højeste Punkter kun naar
50—60 m over Søernes Niveau (300 m o. H.).
Kun langs med Kysterne af Lake Huron og Lake
Michigan har det et mindre ensformigt
Udseende og stiger nogle Steder til en Højde af
90 m. De vigtigste Floder er Saginaw til Lake
Huron og Grand River, Kalamozoo og St Josephs
til Lake Michigan. Smaa Indsøer er talrige.
Frugtbart, vel vandet Land findes især mod S.;
dog er der ogsaa en Del ufrugtbart Land, hvis
Opdyrkning næppe vil kunne lønne sig. Skovene
har endnu, særlig paa den nordlige Del af
M.-Halvøen, en temmelig stor Udstrækning. De
bestaar af Fyr, Bøg, Valnødtræer, Eg, Ælm, Løn,
Kastanje, Lind. Den nordlige Halvø har en
ganske anden Natur og en langt mangfoldigere
formet Overflade. Den østlige Del fra Halvøens
Spids til Pictured Rocks (af Vandet
undergravede Sandstensklipper) er bølgeformet og stiger
mod det Indre til et højere Plateau. Længere
mod V. falder Landet med en stejl Klippekyst
ned mod Lake Superior og har en barsk, uvenlig
Karakter. Keweenaw Halvøen, som opfyldes af
Mineral Range, er kendt som det tidligere
vigtigste Kobberminested paa Jorden
(Phønix-Minen). Her ligger Lag af algonkisk Lava, i
hvis Blærerum bl. a. findes gedigent Kobber og
Sølv. Vigtig er i denne Henseende ogsaa Isle
Royal. Den eneste større Flod er Menominee,
som falder ud i en Bugt af Lake Michigan.
Fiskerage Søer er talrige. Landet dækkes af
udstrakte Skove, navnlig af Fyr, og selv om
der findes enkelte frugtbare Dale endog ved
Lake Superior, er dog denne Del af Staten lidet
egnet til Agerbrug. Mangelen paa større
Vandveje erstattes af de fem store Søer, som M.
omgives af, og som staar i Forbindelse med
hverandre ved Floderne Detroit, St Clair og
St-Mary samt Mackinac-Stræderne. M.’s
Kyststrækning ved disse Søer beløber sig til 2820
km. Alligevel har M. kun faa gode Havne, som
kan yde Beskyttelse mod de Storme, der tit
raser paa Søerne. M.’s Klima er paa den
sydlige Halvø temmelig mildt og har p. Gr. a. de
store Søers Nærhed mere Karakter af et
Kystklima med ringere Temperaturmodsætninger
end de østlige Stater under samme Breddegrad.
Majs trives her endnu ved Siden af Vintersæd.
Den nordlige Halvø har et nordisk Klima, som
ikke tillader Majsdyrkning. Det nordligste Strøg
kaldes endog M.’s Sibirien. Marquette ved
Lake Superior har for koldeste Maaned (Febr)
÷ 9,0° og for varmeste Maaned (Juli) 18,3°,
medens Detroit ved Lake St Claire har Jan.
÷ 4,5° og Juli 22,3°. Vinteren er saaledes
meget streng, og Maokinac-Strædet mellem Lake
Huron og Lake Michigan er i Reglen dækket af
Is fra 1. Decbr til 1. Maj. Den aarlige
Regnmængde er 82 cm. Befolkningen beløb sig 1920
til 3668412, hvoriblandt 60082 Negre.
Befolkningstilvæksten i de sidste 10 Aar var 30,5 %.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>