Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelfart - Middelfejl - Middelgrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Transport m. m. Af Pengeinstitutter er der
Diskontoinstituttet (oprettet 1854), Spare- og
Laanekassen for M. og Omegn (oprettet 1853) samt
en Filial af Andelsbanken. Det største
industrielle Anlæg er Nordiske Kabel- og
Traadfabrikkers Filial, som har egen Havneplads og
beskæftiger c. 600 Arbejdere (anlagt 1899);
endvidere er der Hess & Søn’s Jernstøberi med
c. 150 Arbejdere (grundlagt 1852),
Lervarefabrik, fl. Maskinsnedkerier, Væveri og
Uldspinderi, Tobaksfabrikker, Kalkbrænderi,
Teglværker, Bryggeri og Mejeri; fl. Hoteller, deriblandt
»Melfar« (tidligere Behrendt’s Hotel) med den
smukke gl. Bygning i Brogade.
Havnen, som er anlagt 1834, og senere
udvidet, sidst 1921, har nu en Dybde af indtil 4,7
m og ved Bolværket Ø. for Byen 7,5 m. Den
hjemmehørende Flaade bestod 1920 af 11
Fartøjer over 4 Reg. T. med i alt 173 Reg. T.;
desuden var der 263 mindre Baade. S. A.
indgik fra udenlandske Havne 77 Skibe med 13200
Toms Ladning (deraf 23 Dampskibe med 10085
Tons Ladning), og fra danske Havne 161 med
8763 Tons Ladning (deraf 9 Dampskibe med
4428 Tons Ladning), medens der udgik til
udenlandske Havne 115 med 930 Tons Ladning
(deraf 18 Dampere med 119 Tons Ladning) og til
danske Havne 148 med 3327 Tons Ladning
(deraf 18 Dampere med 2185 Tons Ladning).
Der er Dampskibsforbindelse 2 à 3 Gange
ugentlig med Kbhvn, Fredericia og Kolding, og
om Sommeren fl. Gange daglig saavel med de
to sidstnævnte Byer som med Udflugtsstederne
ved Bæltet; desuden hele Aaret Motorfærge til
Snoghøj, navnlig for Automobiler.
Kommunens Indtægter var 1919—20 675000
og Udgifterne 586000 Kr; dens Formue og Gæld
s. A. henh. 2527000 og 2268000 Kr.
Vurderingen til Ejendomsskyld 1920: 21,8 Mill. Kr, deraf
Jordværdi 5,1 Mill. Kr. Til Byen hører et
Landdistrikt, bestaaende af Hovedgaarden
Hindsgavl samt Fænø. M. med Landdistrikt udgør
et Pastorat under Vends Herreds Provsti (Fyns
Stift); i verdslig Henseende hører den til 43.
Retskreds (M. Købstad og Vends Herred samt
Resten af Wedellsborg Birk), 32. Politikreds
(samme Omraade) med Dommer og
Politimester i M., Amtets 5.
Folketings-Opstillingskreds, Assens Amitsstuedistrikt, M. Læge-,
Skatte- og Skyldkreds og 3. Udskrivningskreds
(220. Lægd).
Historie. Navnet, der første Gang findes
i Valdemar II’s Jordebog som Mæthlæfar og
Mæthælfar, kommer af, at det var det
mellemste af de tre Overfartssteder over Lille Bælt:
Strib, M. og Fønsøre. Stedet, hvor der paa
Valdemar Sejr’s Tid skal have ligget en
Kongsgaard »Gormsborg«, har vistnok fra Beg.
været et Fiskerleje. 1496 gav Kong Hans Byen
Købstadsprivilegier. Den nævnes fl. Gange i
Middelalderens Historie, saaledes 1287, da den
afbrændtes af Kongemorderne, og 1359, da
Niels Bugge til Hald med to andre Adelsmænd
blev myrdet her paa Hjemrejsen fra Slagelse,
hvor de havde forhandlet med Kongen;
Gerningsmændene var nogle Fiskere, men
Mistanken faldt paa Kongen; (de saakaldte
»Buggespenge«, en Skat, der som Blodpenge blev lagt
paa Beboerne af de Huse i Vestergade, hvori
de nævnte Fiskere boede, blev først ophævet
1874). Byens Bet. laa væsentlig i, at den var
Overfartssted, hvilket dog ogsaa medførte
Farer for den i Ufredstider, saaledes i Grevens
Fejde og i Svenskekrigen 1659; i den første
slesvigske Krig blev den, skønt aaben By,
bombarderet af Preusserne 8. Maj 1848. Efter
Svenskekrigen, da den havde lidt meget, gik
den tilbage; 1672 havde den 756 Indb.; og
Tilbagegangen fortsattes i 18. Aarh., da Brande
og Farsoter hærgede dem; saaledes brændte
store Dele af den 1746 og 1791; 1769 havde den
735 Indb. I 19. Aarh. er den gaaet en Del
frem, navnlig i Aarh.’s sidste Halvdel. Et
Marsvinfangerlav, hvis Skraa er fra 1593, men som
vistnok er langt ældre, drev i sin Tid en
betydelig Jagt i Gamborg Fjord; endnu efter
Midten af 19. Aarh. kunde der aarlig fanges
7—800 Stkr (i Vinteren 1854—55 endog 1742);
men senere ophørte Fangsten helt, og nu er
Lavet ophævet (kgl. Resol. af 4. Maj 1899). —
I M. er Biskop Mads Jensen Medelfar født 1579.
(Litt.: J. Bluhme, »Beskr. over M.
Købstad« [Odense 1795]; S. H. Clausen, »Ved
Lillebælt ell. M. Sunds Historie« [M. 1867]; C.
C. Clausen, »M. og Omegn« [Kbhvn 1900];
Trap, »Stat.-topogr. Beskr. af Danmark« [4.
Udg., III, Kbhvn 1922]).
M. S.
Middelfejl, se Fejllære.
Middelgrund, et meget alm. Navn paa
Grunde i danske Farvande. 1) M. i Agger
Sund er en Hage, hvorpaa der er 1/2 m
Vand, og som fra Troldholme strækker sig c.
4 1/2 km V. efter, stejlt affaldende langs
Sydsiden mod Sejlløbet. 2) M. i Als Sund er en
afmærket Grund paa Østsiden af Sundets
nordlige Del med en mindste Dybde af 7,9 m. 3)
M. i Fakse Bugt er en landløs Grund Ø. f.
Midten af Fedet. Dens mindste Dybde er 4 1/2
m. 4) M. i Flensborg Fjord er en
landløs Grund, der ligger 2 3/4 km fra Land ud for
Sønderby paa Kekenæs. Dens mindste
Dybde er 2,8 m; den er afmærket med en
Lystønde og Baaketønder. 5) M. i Fur Sund
ligger paa Sydsiden af Sundets østlige Indløb.
Paa Grunden, der ogsaa kaldes Kirkegrund,
ligger store Sten, der ved Lavvande kan være
tørre. 6) M. i Grønsund ligger paa Østsiden
af Hestehoved Dyb, mellem Nyt Løb og Nordre
Løb. Paa Grunden er 2 à 3 m’s Dybde. 7)
M. i Helnæs Bugt er en lille Sandplade
med 4 m Vand, der ligger tæt Ø. f. Yderetnden
af Flakket ud for Helnæs Hoved. 8) M. i
Isefjordens Munding har under 1 m Vand og
ligger Ø. f. den dybe Rende, der kaldes Vester
Løb. 9) M. paa Flakket mellem Lilleø og
Fejø, Smaalands Farvandets vestlige Del,
har Dybder af 1 à 2 m. 10) M. i Læsø
Rende ligger S. f. og inden for Dvalegrunde og
bestaar af Puller og Revler med 4 à 6 m Vand.
11) M. paa Flakket mellem Masnedø og
Farø, Smaalands Farvandets østlige Del, har
en mindste Dybde af 2,3 m. 12) M. i Nakskov
Fjord ligger NØ. f. Enehøj og har knap 1
m Vand. 13) M. i Præstø Fjord er den
sydlige Del af Holme Grund, hvorover er
gravet en 4 m dyb Rende-, der fører til Præstø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
