Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - midlertidig Bevillingslov - midlertidige Love - Midongy - Midouze - Midrash
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Finansloven ikke bliver færdig i rette Tid, bevilger
provisoriske Tolvtedele (douzièmes provisoires).
I Danmark maatte man allerede i den
allerførste Samling efter Grundlovens Indførelse ty
til Udstedelse af en m. B. af 26. Marts 1850 —
kaldet Lov om foreløbig Indtægts- og
Udgiftsbevilling —, da den ny Rigsdag først traadte
sammen 30. Jan. og derfor ikke kunde naa at
faa Finansloven færdig inden 1. April. Men
navnlig under Grundloven af 1866, da de to
Ting snart kom i Konflikt med hinanden, viste
det sig mere og mere nødvendigt af ty til denne
Udvej, uagtet Grundloven ikke gav nogen
Anvisning derpaa; og i et langt Tidsrum
udstedtes der en m. B. næsten hvert Aar, ja i 1881 kom
den endog til at gælde for hele Finansperioden,
indtil Uenighed om Lovens nærmere Affattelse
og den stadig skærpede Konflikt mellem
Tingene bevirkede, at Tingene til sidst i 1884—85
heller ikke kunde blive enige om Vedtagelse af
en saadan Lov. I Stedet hjalp Regeringen
(Ministeriet Estrup) sig en Aarrække — fra 1885
til 1893 — med provisoriske Finanslove,
udstedte af Kongen paa egen Haand i Henhold til
Grundlovens § 25, hvorved den efterhaanden
skaffede sig fuldstændig frie Hænder. Men efter
det politiske Forlig 1894 vedtoges det ved en
Rigsdagsbeslutning for at undgaa ny
provisoriske Finanslove, at man skulde vende tilbage
til Systemet med m. B., vedtaget af Rigsdagen,
dog saaledes, at en saadan ikke maatte gives
for længere Tid ad Gangen end to Maaneder.
Det er dog først ved Grundloven af 5. Juni
1915 § 47, at der er skaffet grundlovsmæssig
Hjemmel for Udstedelse af en m. B. Det
bestemmes her, at naar Behandlingen af
Finanslovforslaget for det kommende Finansaar ikke
kan ventes tilendebragt inden Finansaarets
Begyndelse, skal der af Regeringen fremlægges
Forslag til en m. B., hvorved Regeringen
bemyndiges til at opkræve saavel de lovhjemlede
Skatter som Statens øvrige Indtægter samt til
indenfor visse nærmere Grænser at afholde de
Udgifter, der er fornødne for
Statshusholdningens uforstyrrede Førelse. Derimod giver
Grundloven ingen Regel ang. Lovens Varighed,
men overlader dette Punkt ganske til, hvad
Tingene her kan blive enige om.
En m. B. kan ogsaa kaldes og kaldes
undertiden en foreløbig ell. provisorisk Bevillingslov,
da den ikke giver nogen endelig, men kun en
foreløbig Bevilling, jfr den foran nævnte Lov
af 26. Marts 1850, men den maa ikke forveksles
med en foreløbig ell. provisorisk Bevillingslov i
formel Forstand. En m. B. er tværtimod
normalt en endelig Lov i formel Forstand, naar
den, som det sædvanlig vil være Tilfældet og
saaledes som det kræves iflg. den danske Grundlov
af 1915 § 47, er vedtaget af Kamrene paa samme
Maade som den ordentlige Finanslov. Imidlertid
er det i og for sig ikke udelukket, at en m. B.
efter Omstændighederne ogsaa kan udstedes af
Regeringen paa egen Haand, jfr i Danmark
foreløbig Lov 12. Maj 1853, der provisorisk
forlængede den m. B. af 28. Marts 1853. Dette er
imidlertid i Danmark nu udelukket siden
Grundloven af 1915 ved den udtrykkelige
Bestemmelse i § 48, der til Skatters Opkrævelse
og Statsudgifters Afholdelse, naar Finansloven
ikke er vedtaget, kræver en af Rigsdagen
vedtaget m. B.
K. B.
midlertidige Love kaldes oftere Love, naar
det er Forudsætningen, at de kun skal gælde en
vis kortere Tid ell. til en senere mere
omfattende Lov er givet, jfr f. Eks. de mange i
Danmark ved Verdenskrigens Udbrud 1914 givne
m. L. og det midlertidige Straftelovstillæg af 1.
Apr. 1911, der kun skal gælde, indtil den alm.
borgerlige Straffelov er blevet underkastet et
Gennemsyn af Lovgivningsmagten. Paa samme
Maade indeholder Grundlovene i Reglen en
Række midlertidige Bestemmelser, som det er
Meningen kun skal være af forbigaaende
Varighed. Imidlertid ligger der ikke heri noget
skarpt formelt Skelnemærke fra andre Love,
der ikke betegnes som m. L. Thi paa den ene
Side gælder det om alle Love, ogsaa om
Grundlove, at de kun gælder indtil videre, d. v. s.
indtil de afløses af ny paa gyldig Maade
vedtagne Love, og mangfoldige Love, der ikke
betegnes som blot m. L., gælder endog kun indtil
en vis bestemt Tid, ell. skal inden en vis Frist
optages til fuldstændigt Gennemsyn. Og paa den
anden Side er der mange saakaldte m. L., for
hvilke der ingen Tidsfrist er sat og som derfor
gælder indtil videre ligesom alle andre Love,
indtil de ændres ell. ophæves ved en ny Lov,
jfr f. Eks. den m. L. af 7. Aug. 1914 om
Regulering af Prisen paa Livsfornødenheder og
Varer, der gjaldt »indtil videre« og som det
derfor viste sig meget vanskeligt at faa
ophævet selv efter Verdenskrigens Ophør. Paa
lgn. Maade kan ogsaa midlertidige
Grundlovsbestemmelser kun ligesom andre ophæves ved
ny Grundlovsbestemmelse.
M. L. kaldes ogsaa undertiden noget
vildledende for foreløbige Love, jfr foreløbig Lov
ang. Valgene til Rigsraadet af 2. Oktbr 1855,
men maa ikke forveksles med foreløbige ell.
provisoriske Love i formel Forstand, d. v. s.
saadanne Love, der undtagelsesvis kan
udstedes af Kongen paa egen Haand iflg. D. Grl. 1915
§ 25 (se provisoriske Love). M. L. vil
tværtimod som Regel være endelige Love, men
naturligvis kan de ogsaa gives ved foreløbig
Lov, jfr f. Eks. foreløbig Lov 28. Novbr 1857.
K. B.
Midongy, Mondongy, By i det indre af
Madagaskar, ligger paa den vestlige Grænse af
Betsileo-Landet. Hovaerne og Sakalaverne har
her leveret hinanden blodige Kampe; navnlig
er den bekendt for det Slag, hvori Radama I
vandt den afgørende Sejr over Sakalaverne.
C. A.
Midouze [mi’du.z], Flod i det sydlige
Frankrig, i Dept Landes, Biflod til Adour. Den
opstaar ved Byen Mont-de-Marsan ved
Foreningen af den 112 km lange Douze, der kommer
fra højre, og Midou. Efter de to Floders
Forening til M. flyder denne gennem flade,
lavtliggende Egne først mod V. og derefter mod
SV. og falder 43 km neden for Mont-de-Marsan
i højre Bred af Adour.
N. H. J.
Midrash [mi’dra.∫], »Forskning«, de jødiske
opbyggelige Udlægninger af det gl. Test., som
er vokset frem paa Grundlag af Prædikener o.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
