Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Milano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ældste Del af Byen nærmest Dompladsen er
Hovedgaderne skæve og krumme, hvorimod de
bliver lige og brede i de ældre Forstæder
(borghi), der ligger hen imod Voldene. De
vigtigste er den livlige Corso Vittorio Emmanuele
med dens Fortsættelse Corso Venezia, Via
Torino, Corso di Porta Romana, Via Alessandro
Manzoni, Corso di Porta Nuova samt Corso
Principe Umberto. Fra Dompladsen til Piazza
della Scala fører den prægtige Buegang
Galleria Vittorio Emmanuele, der 1865—67 opførtes
af Mengoni mellem 4 Palæer, der i Stueetagen
har Caféer og Butikker; Buegangen, der er
14,5 m bred, har Form af et Kors, hvis Arme er
105 og 105,5 m lange. Rummene mellem
Hovedgaderne opfyldes af et Net af snævre, krumme,
ujævne Gader, hvis Ensformighed hist og her
afbrydes af en Kirke, et adeligt Familiepalæ ell.
af Kanalen, der gennemkredser Byen
koncentrisk med Volden. Op til Dompladsen støder
Piazza dei Mercanti, der var Midtpunktet for
det ældste M. Paa Piazza della Scala staar
Magni’s Mindesmærke for Leonardo da Vinci,
der oprejstes 1872. Paa Piazza san Fedele staar
Manzoni’s Mindesmærke, paa Piazza Beccaria
en Statue af Juristen Beccaria, oprejst 1871, og
paa Piazza Cavour Tabacchi’s Bronzestatue af
Cavour, der oprejstes 1865. Barzaghi’s
Rytterstatue af Napoleon III tillod de Radikale ikke
at blive opstillet, hvorfor den nu staar i
Senatspalæets Gaard. Paa den store, firkantede
Eksercerplads Piazza d’Armi, der er 712 m lang og
680 m bred, ligger Visconti’ernes og Sforza’ernes
Citadel, der nu bruges til Kaserne, samt den
af Napoleon I anlagte Væddeløbsarena, der kan
rumme 30000 Tilskuere. M.’s vigtigste Promenader
er de offentlige Haver (Giardini publici)
mellem Porta Venezia og Porta Nuova samt
Kastanjealléen paa Bastioni di Porta Venezia.
Bl. de 14 Porte er den pragtfuldeste Arco della
Pace ell. del Sempioni, en Triumfbue af hvidt
Marmor, prydet med talrige Skulpturer og med
Sangiorgio’s Fredsgudinde; den paabegyndtes
af Cagnola 1807 til Ære for Napoleon I, men
fuldendtes først 1838 af Kejser Frants Josef.
Desuden bør nævnes den 1828 byggede Porta
Venezia og den 1861 restaurerede Porta
Ticinese, der begge er udstyrede med smukke
Relieffer.
Bl. M.’s Kirker er Domkirken den
pragtfuldeste; den er Italiens vigtigste gotiske
Katedral og næst efter Peterskirken Landets
største Kirke. Dens Opførelse varede 5 Aarh. 1386
paabegyndtes den efter Befaling af Giovanni
Galeazzo Visconti, der ønskede at give M. en
Kirkebygning, som kunde maale sig med de
gotiske Katedraler paa Rhin-Bredderne.
Bygningen blev derfor betroet til tyske Arkitekter, der
lagde en Byggeplan, som i meget minder om
Kölner Domens; men de senere lombardiske
Arkitekter modificerede i høj Grad dens gotiske
Stil i Retning af de vandrette Liniers Fremhersken
og Overlæsselsen med Ornamenter. I det
16. Aarh. tegnede Pellegrini Façaden med
Renaissancevinduerne, der imidlertid først
fuldendtes under Napoleon I. Kuplen er bygget
1759—75 af Croce og Merula. Kirkens Ydre gør
ved sit prægtige Lago-Maggiore-Marmor, sine
talrige Spidstaarne, der stiger frem over Taget,
samt ved sin overvældende Mængde
Billedhuggerværker (i alt har Domkirken ca. 6000) et
imponerende Indtryk, men er uden den strenge
Stilens Renhed. I det indre, hvor Stilblandingen
er mindre iøjnefaldende, er Indtrykket endnu
stærkere og dybere ved det hemmelighedsfulde
Halvlys og ved de mægtige Rækker af høje,
slanke Piller. Grundplanen er en korsformig
Basilika med femskibet Længde- og treskibet
Tværbygning. Kirkens Længde er 148 m,
Bredden 88 m, Grundfladen 11700 m2, og den har
Plads til 40000 Mennesker. Hovedskibet er 47 m,
Kuplen 64 m og Taarnet 174 m højt. I det indre
findes Gravmæler over Brødrene Giovanni og
Gabriele dei Medici, Kardinal Carracciolo og
Vimercati. Statuer af St Bartholomæus og Pius
IV, Agostino Busti’s Alterrelieffer, en syvarmet
Bronzelysestage samt talrige fuldendte Dekorationer.
I den nyeste Tid har man tænkt paa at
ombygge Façaden i den opr. gotiske Stil. Fra
Hovedtaarnets øverste Galeri har man en
storslaaet Udsigt over Byen og den lombardiske
Slette med Alpetoppene i Baggrunden. (Litt.
til Domkirken: Rupp og Bramati, Il duomo
di Milano [M. 1823]; Boito Camillo, Il
duomo di M. e i disegni per la sua facciata [M.
1889]).
Ældre end Domkirken er San Ambrogio, der
stammer fra det 4. Aarh., men ombyggedes i
12. som romansk, treskibet Søjlebasilika; den er
berømt ved, at i den foregik Kroningen med den
lombardiske Jernkrone, samt ved sit Alterciborium
fra Karolingertiden. Rimeligvis endnu
ældre er San Lorenzo, en 8-kantet Bygning med
4 store toetages Apsider, der i det 16. Aarh.
ombyggedes af Martino Bassi. Fra det 15. Aarh.
stammer Santa Marie delle Grazie, der støder
op tiil det Refektorium, hvor Leonardo da Vinci’s
Nadverbillede findes; Klostret, hvortil
Refektoriet hører, bruges nu til Kaserne. Af ældre
Kirker bør endnu nævnes Chiesa del Monastero
Maggiore ell. San Maurizio, der er opført 1503—09
af Dolcebuono og indeholder talrige
Fresker af Luini. 1847 indviedes en af de nyeste
Kirker i M. San Carlo Borromeo, der er opført
i Stil med Pantheon i Rom. NV. f. Byen ligger
den 200000 m2 store, af Søjlehaller omgivne
Kirkegaard, der aabnedes 1866; den har et
Templo di Cremazione for Ligbrænding.
Af de ikke mange Levninger af det gl
Mediolanum er den store antikke Søjlegang med 16
korinthiske Søjler i Nærheden af San Lorenzo
den vigtigste. Fremmest blandt de offentlige
Bygninger staar Brera, et mægtigt Palads, der
opførtes i det 12. Aarh. til kirkeligt Brug, 1571
forandredes til Jesuiterkollegium, hvorefter det
i det 17. Aarh. ombyggedes og forstørredes af
Richini. Nu kaldes det Palazzo di scienze,
lettere ed arti; Stueetagen anvendes siden 1863
til arkæol. Museum; den øvre Etage indeholder
en Malerisamling med Billeder af Rafael samt
lombardiske og venetianske Mestre, et
Bibliotek paa 250000 Bd, der indeholder fl. kostbare
Haandskrifter samt nogle af de ældste trykte
Værker, en Afstøbningssamling af antikke
Skulpturer, en Møntsamling paa 50000 Mønter samt
et Observatorium. Det store Sygehus (Ospedale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
