Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Militssch - Militz - Militær - Militærakademi - Militærarbejder - Militærattaché - Militæretat - militære Tjenestemænd - Militærgeografi - Militærgrænsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hører flere Riddergodser og et Slot. (1910) 3795
Indb.
N. H. J.
Militz, se Milicz.
Militær (fr. af lat.) er en Fællesbetegnelse
for alle til Hæren og Flaaden henhørende og i
Tjenesten værende Personer, der udgør
Militæretaten.
(B. P. B.) E. C.
Militærakademi er en alm. Betegnelse for
højere milit. Fagskoler (Generalstabsskoler og
tekn. Uddannelsesskoler), men anvendes ogsaa
undertiden som Betegnelse for Institutioner, der
forbereder Drenge ell. unge Mennesker til at
indtræde i Officerskorpset (i Danmark det
tidligere Landkadetakademi).
(B. P. B.) E. C.
Militærarbejder. Af det i Henhold til vor
Hærlov udskrevne Mandskab indkaldes aarlig
en Del Værnepligtige, der under deres
Tjenestetid udfører Vagt-, Kaserne- og Magasintjeneste
o. l. for derved at fritage Troppe afdelinger m.
fl. for Afgivelse af Mandskab dertil. De nævnte
Værnepligtige benævntes indtil 1909 M.; ved
Hærlov af 1909 forandredes Betegnelsen til
Arbejdssoldat, der endnu bruges.
E. C.
Militærattaché [-↱sje] kaldes en Officer af
Hæren, der er knyttet til sit Lands Gesandtskab
i et fremmed Land. Hans Opgave er at studere
vedk. fremmede Lands Hærorganisation samt at
komme til Klarhed om Landets milit.-politiske
Situation i det hele taget, om hvilke Forhold
han derefter gør Indberetning til sin Regering.
De fleste Lande, dog ikke Danmark — har
saadanne M.
(B. P. B.) E. C.
Militæretat anvendes hos os som Betegnelse
for Hær og Flaade under ét som Stand
betragtet; andetsteds, f. Eks. i Tyskland, betegner
M. det milit. Budget.
E. C.
militære Tjenestemænd kaldes undertiden
de Tjenestemænd, der er ansat i Hæren uden at
være Officerer, men ligestillede med disse,
saaledes i Danmark Auditører, Læger, Dyrlæger,
Intendanter o. fl.
(B. P. B.) E. C.
Militærgeografi er en Beskrivelse af Jorden
med Krigen for Øje. M. behandler derfor alle
Forhold, som kan faa Bet. for Krigsføring. Den
beskriver Jordens Overflade paa en saadan
Maade, at det kan ses, hvilken Indflydelse den
udøver paa Bevægelser og Kamp. Den omhandler
de forsk. Landes naturlige og kunstige
Forsvarslinier, Beskaffenheden af Landenes
Grænser, Kyster, Fæstninger, Krigs- og Handelshavne
samt Transportmidlernes Udvikling. Den
oplyser endvidere om Befolkningsforholdene,
Statsforfatning, Finansvæsen, Frugtbarhed og
Næringsveje samt giver alle andre statistiske
Oplysninger, der kan faa Bet. under en Krig.
(B. P. B.) E. C.
Militærgrænsen, en smal Strimmel Land
paa Sydgrænsen af det tidligere Østerrig-Ungarn
fra Adriaterhavet til Siebenbürgen, der i
Aarh. havde en særegen militær Organisation
og 1849—73 udgjorde et Kronland.
Sin ejendommelige Stilling skyldte M.
Nødvendigheden af at opretholde en Forsvarslinie
mod Tyrkernes Indfald, og den første Oprindelse
skriver sig fra Matthias Corvinus, der tillod
flygtende Serbere at nedsætte sig i Kapitanatet
Zengg mod at gøre Krigstjeneste. I Tidens Løb
kom der flere og flere Flygtninge til, og 1538
organiserede Ferdinand I de fordrevne Serbere
i 3 Kapitanater, der tilsammen udgjorde
et Generalat. Denne første, saakaldte
øvreslovenske M. eller Generalat med Warasdin til
Hovedstad efterfulgtes 1578—80 af den
kroatiske M., hvis Hovedstad var Karlstadt.
1699 efter Freden i Karlowitz dannedes den tredie
M., Banat-Generalatet. Det S. f. den kroatiske
M. liggende Distrikt, der 1689 erobredes fra
Tyrkerne, blev 1712 bragt under militær
Forvaltning og føjet til det kroatiske Generalat.
1702 dannedes af Egnene mellem Donau, Theiss
og Miaros et nyt Generalat, den slavonske M.
Egentlig skulde Institutionen have været
ophævet som overflødig, efter at Tyrkernes Magt
var brudt ved Prins Eugen’s Sejre; men
Befolkningen, der efterhaanden havde faaet
vigtige Privilegier, som Religions- og Skattefrihed,
modsatte sig Forandringen, hvorefter man ikke
alene vedligeholdt M., men endogsaa 1764—69
skred til at organisere Resten af Banatets
og Siebenbürgens Sydgrænse som M., ligesom
man 1763 i Egnene mellem Donau og Theiss
anviste Jord til en Bataillon Tschaikister, der
udgjorde Bemandingen paa en Donau-Flaade,
som Østerrig holdt. M.’s Opgave var nu ikke
alene den at hindre fjendtlige Indfald, men
ogsaa at holde Øje med Smughandelen og
afspærre for Pestens Fremtrængen. 1807
omorganiseredes M. og fik en Grundlov, efter hvilken
den deltes i 4 Genenalater, det kroatiske, slavonske,
ungarske eller Banat’ske og siebenbürgske.
1848 sluttede M. sig til Kronen og
hjalp til at kue det ung. Oprør. Til Løn herfor
blev M. 1849 Kronland og fik 1850 en ny Grundlov
med vigtige Forrettigheder. Den siebenbürgske M.
ophævedes atter, og det fastsattes, at de
3 øvrige skulde stille 14 Infanteriregimenter
samt en Grænsebataillon. Samfundsforholdene
i M. havde hidtil været rent middelalderlige.
Man opretholdt kunstig et kommunistisk
Fællesskab af ren oldslavonsk Form. Det
Jordstykke, der var optaget af den opr. indvandrede
Nybyggerfamilie, forblev i dennes Besiddelse og
kunde ikke deles mellem Medlemmerne.
Familien, der levede i Husfællesskab, spiste i samme
Rum og dyrkede den samme Jord under
Ledelse af den ældste Mand og ældste Kvinde,
talte hyppig 2—300 Medlemmer. Hver vaabenfør
Mand var pligtig til Militærtjeneste fra sit 20. Aar.
Landet stod direkte under Krigsministeriet.
I Spidsen for hvert Generalat stod
Generalkommandoen, medens Distriktet styredes
af Regimentet, der ikke alene besørgede de
milit. Forretninger, men ogsaa den civile
Administration og Retsplejen. Da Østerrig selv
havde faaet en Forfatning, forbedredes
efterhaanden Forholdene, Beboernes personlige og
borgerlige Rettigheder udvidedes, Brugen af
Landets Sprog tillodes, den korporlige
Afstraffelse ophævedes, Erhvervelsen af Grundejendom
lettedes, og Fremmede fik Lov at nedsætte sig
i M. — Ved Folketællingen 1869 havde M. en
Befolkning paa 1200370 paa et Areal af 33422
km2. Efter Ungarns statsretslige Udskillelse
1867 besluttede man at ophæve M., hvilket saa
er gennemført lidt efter lidt. Den ungarske
ell., som den senere hyppig kaldtes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
