Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mineralogi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naumann, »Elemente der Mineralogie«
[talrige Opl.]; G. Tschermak, »Lehrbuch der
Mineralogie« [7. Udg., Wien 1915]; Bauer,
»Lehrbuch der Mineralogie« [Stuttgart 1904];
Niggli, »Lehrbuch der Mineralogie« [Berlin
1920]. Mineralsystematik: P. Groth,
»Mineralogische Tabellen« [München og Berlin 1921].
Mineralbestemmelse: Brush og Penfield,
Determinative Mineralogy [New York 1901]. —
Af mineralogiske Fagtidsskrifter er at nævne:
»Neues Jahrbuch für Mineralogie, Geologie u.
Paläontologie« [Stuttgart fra 1833];
Tschermiak’s »Mineralogische u. petrographische
Mittheilungen« [Wien fra 1872]; The Mineralogical
Magazine [London fra 1876]; Groth’s »Zeitschr.
f. Krystallographie u. Mineralogie« [Leipzig
1877—1920], efterfulgt af »Zeitschr. f.
Krystallographie« [fra 1921]; Bulletin de la société
française de minéralogie [Paris fra 1878]).
(N. V. U.). O. B. B.
Mineralolier er Betegnelsen for en stor
Mængde Olier, der alle har det tilfælles, at de
næsten udelukkende bestaar af Kulbrinter, i
Modsætning til de fede Olier, hvis
karakteristiske Bestanddele er forsk. Glycerider (se
Fedtstoffer); og medens de fede Olier faas
af nulevende Dyr og Planter, er det en uddød
Dyre- og Planteverden, der danner
Grundlaget for Fremstillingen af M. Denne
Fremstilling kan enten være besørget af Naturen selv,
som Tilfældet er i de store underjordiske
Beholdninger af Nafta, der benyttes til
Udvinding af Petroleum, Benzin,
Smøreolier o. a., ell. den kan ske ved Kunst, idet
man underkaster Brunkul, Tørv, bituminøse
Skifere ell. Ozokerit en tør Destillation. Det er
saavel disse Natur- og Kunstprodukter som de
ved brudt Destillation af disse vundne, ofte
paa forsk. Maade rensede Fraktioner, der
benævnes M. De naturlig forekommende M.,
Nafta, Stenolie, Raapetroleum,
bestaar af Parafiner, Olefiner, Naftener, en
ringe Mængde aromatiske Kulbrinter samt
forskellige Svovlforbindelser og Spor af
Kvælstofforbindelser. Der har været opstillet mange
Hypoteser om Oprindelsen til disse M., men
her skal kun nævnes den af Engler fremsatte,
ifølge hvilken de stammer fra Sødyr, som,
skyllede sammen i store Mængder, er blevne
bedækkede med Ler og Kalkslam, hvorefter de
saaledes dannede Lag senere er blevne
underkastede uhyre Tryk og rimeligvis samtidig
Opvarmning. Til Støtte for denne Hypotese tjener
bl. a., at Tran o. a. Fedtstoffer ved et Tryk af
5—10 Atmosfærer og en Temp. af ikke over
350° omdannes til netop de samme Kulbrinter,
som findes i naturlig M. Disse forekommer
udbredte Over hele Jorden i de forskelligste geol.
Formationer, baade forholdsvis unge og meget
gl. og i meget forsk. Dybder. Det samme
Hulrum, som indeholder M., indeholder oftest
Saltvand og forsk. luftformede Kulbrinter, der
er sammenpressede under stærkt Tryk. Naar
nu ved Boringer efter M. Borehullet træffer
Luftlaget, vil der først komme en stærk
Udstrømning af brændbare Luftarter, hvorefter
M. maa pumpes op, medens Olien, naar
Borehullet træffer denne, ofte af den et andet Sted
i Laget sammentrykkede Luft med stor Kraft
drives ud af Borehullet. Inden man havde
faaet Indretninger til i rette Øjeblik at lukke
Borehullet, er der paa denne Maade gaaet
uhyre Mængder af M. tabt, saaledes f. Eks. ved
tre 1883 i Kaukasus borede Oliekilder, af hvilke
Druzba-Kilden gav en Oliestraale paa indtil 90
m’s Højde og udsendte 80000 Centner M. i
Døgnet. Fra Borehullerne ledes M. nu
sædvanlig gennem underjordiske Rørledninger til de
ofte fjerntliggende Raffinaderier, hvor den ved
Destillation deles i forsk. Dele (se nærmere
herom under Petroleum), ell. til
Havnepladserne, for derfra i Tankskibe at befordres
videre. Øverst bl. de mineralolieproducerende
Lande staar Nordamerika, hvor man
rimeligvis allerede før Indianernes Tid har kendt
og udvundet Olien, men senere er dette gaaet
i Glemme, og, først efter 1850 bliver der igen
Tale om M.-Industri. Oliedistriktet i Fristaterne
strækker sig for den vigtigste Dels
Vedk. over Oklahama, Kansas og Kalifornien.
Meget store Olielejer findes i Meksiko,
mindre i Kanada, særlig i Prov. Ontario, i
Argentina udvindes M. ved Byen Mendoza,
og ogsaa i Venezuela og Peru findes ret
udstrakte Oliedistrikter. I Rusland
udvindes M. paa et 32000 km2 stort Territorium i
Kaukasus. Den langt overvejende Mængde faas
fra Halvøen Apscheron ved Baku. Ogsaa i det
nordlige Kaukasus, i det sundhenskiske
Distrikt, og i Petschora-Distriktet i det nordlige
Rusland findes overordentlig store Mængder M.
Andre mineralolieproducerende Lande er
Hollandsk Indien, Ægypten, Ostindien,
Persien, Japan, Trinidad,
Galizien, Rumænien, Tyskland, Italien
(ved Piacenza og Veleja), Frankrig (i Dept
Hérault), og i øvrigt findes M. ogsaa paa fl.
Steder i Australien, Kina og i mindre Mængder
i Schweiz, Grækenland, Spanien, England og
Skotland.
Produktionen af Raapetroleum er steget
overordentlig hurtig. 1857 kom de første 12
Fade amer. M. til New York, medens de russ.
Kilder, om end i ringe Maalestok, har været
udnyttede siden Slutn. af 17. Aarh. 1885
androg Produktionen i Nordamerika c. 3500 Mill.
kg, i Rusland c. 2100 Mill. kg, i andre Lande
c. 2,5 Mill. kg. 1889 var Produktionen for de
samme Lande c. 4400 Mill. kg, c. 3400 Mill. kg
og c. 2,7 Mill. kg, medens 1899 Rusland
havde overfløjet Amerika, saaledes at Tallene
for dette Aar bliver c. 8200 Mill. kg, c. 8900
Mill. kg og c. 11 Mill, kg. 1918 stod U. S. A.
øverst med c 69 %, derefter kom Meksiko med
12,4 %, Rusland med c. 8 % og Hollandsk
Indien med 2,6 % af Verdensproduktionen.
Den paa disse vidt forsk. Steder indvundne M.
er af ret forsk. Sammensætning, hvorfor de
deraf ved Destillation fremstillede Produkter ogsaa
har væsentlig forsk. Egenskaber; ang. disse og
deres Udvinding henvises til Petroleum.
Som nævnt fremstilles M. ogsaa ved
Destillation af forsk. kulstofholdige Naturprodukter,
i størst Mængde af Brunkul og bituminøse
Skifere. Fremgangsmaaden er omtr. ens ved de
forsk. Raaprodukter og bestaar i Hovedsagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
