Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 88 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Miniatur - Minié, Claude Étienne - Minié-Gevær - Minieh - Minié-Skarp - Minima - minimal - Minimalflader - Minimer - Minimum - Minimumslov

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

u. XI Jahrh.« [Leipzig 1901]; G. F. Warner
and H. A. Wilson, The benedictionel of St
Æthelwold [London 1910]; A. Boinet, La
miniature carolingium, ses origines, son
développement [Paris 1913]; G. Biagi, Reproductions of
illuminated manuscripts in the R. Medicean
Laurentian library [Firenze 1914]; E. H.
Zimmermann, »Vorkarolingische Miniaturen«
[Berlin 1916]; E. Sullivan, Book of Kalls
[London 1920]; P. Durrieu, La miniature
flamande au temps de la cour de Bourgogne
(Bryssel 1921]; Greeck and Latin illuminated
manuscripts in Danish collections [Kbhvn 1921];
A. W. Byvauck et G. J. Hoogewriff,
La miniature hollandaise dans les manuscrits
des 14.—16. siècles [Haag 1921 ff.]; H.
Martin, La miniature française du XIII au XV
siècle [Paris 1923]; Artiklen »Malerei« i Hoop’s
»Reallexikon der germanischen
Alterthumskunde« [med talrige litteraturhenvisninger]).
(E. G.). C. S. P.

Minié [mi↱n_ie], Claude Étienne,
Vaabenkonstruktør, f. 1814 i Paris, d. smst. 1879,
var Søn af en fattig Haandværker, blev Soldat,
avancerede til Officer og gik 1830 med til
Algier, beskæftigede sig derfter udelukkende med
at forbedre Haandskydevaabnene og opfandt
det efter ham benævnte M.-Skarp. 1852 blev
M. udnævnt til Bataillonskommandør og var
derefter i længere Tid Lærer i Geværskydning
paa Normalskolen i Vincennes. Da han 1858 gik
af som Oberst, rejste han til Ægypten, hvor
Kediven ansatte ham som Leder af en
Geværfabrik og en Skydeskole samt udnævnte ham
til General. I Slutn. af sit Liv boede han i
Paris, hvor han beskæftigede sig meget med
Geværkonstruktioner.
(E. P.). C. Q.

Minié-Gevær [mi↱n_ie-] ell. Minié-Riffel,
riflet Forladégevær, indrettet til Udskydning af
Minié-Skarp. I den danske Hær brugtes i
Krigen 1864, foruden Tapriflen, et M. af
Kaliber 17,8 mm, tilvejebragt ved Omdannelse og
Rifling af ældre glatløbede Geværer. P. Gr. a.
sin større Skudsikkerhed og simplere
Lademaade (lettere Ladestok) fortrængte M.
overalt Tapriflen og var i de fleste europ. Hære
Fodfolksbevæbning indtil Bagladegeværemes
alm. Indførelse i Slutningen af 1860’erne.
(E. P.). C. Q.

Minieh, Minje, Minyeh, By i
Øvreægypten, Hovedstad i Prov. M. (1686 km² med
763900 Indb.), ligger 257 km S. f. Kahirah ved
venstre Bred af Nilen og Jernbanelinien
Kahirah—Siut. Stor Sukkerfabrik, Bomuldsspinderi
samt Pottemagervarer, især efterspurgte
Vandkrus. (1917) 34945 Indb.
C. A.

Minié-Skarp [mi↱n_ie-], gammeldags
Spidsprojektil til Haandskydevaaben, opfundet
1849 af Minié, har Ekspansionsføring. M. egnede
sig særlig til Indførelse ved Omdannelsen af de
gl. glatløbede Militærgeværer til riflede Geværer,
idet det tillod større Spillerum i Løbenes Kaliber,
derved at Krudtgassen udvidede den bageste hule
Del af Skarpet og pressede Blyet ud i Riffelgangene.
Det M. (se Fig.), der i Krigen 1864 anvendtes i den
danske Hær, havde afplattet Spids, een Rille og
en Udhuling bagtil, der var begrænset af Pyramide-
og Kegleflader. Det vejede 36 g, og dets Kaliber var
17,3 mm; den tilsvarende Krudtladning vejede 4,65
g og den hele Patron 45 g.
(E. P.). C. Q.

Minié-Skarp.

Minima (lat.), i Mensuralmusikkens
Begyndelse den mindste af de da brugelige
Nodeværdier, svarende til vor Halvtaktsnode.
S. L.

minimal (af lat. minimum, det mindste),
overordentlig lille, mindst mulig.

Minimalflader kalder man i Matematikken
Fladestykker med det mindst mulige Areal,
som opfylder givne Betingelser. Bestaar disse
Betingelser i, at M. skal begrænses af givne
Kurver, vil i ethvert Punkt af M. de to
Krumningsradier i Hovedsnittene (se Krumning)
være lige store, men rettede til modsat Side;
som Eksempler paa Flader med denne
Egenskab kan nævnes vindskæve Skrueflader og
Omdrejningsfladen beskrevet af Kædelinien
(s. d.) ved Drejning om X-Aksen i det
Koordinatsystem, hvor den har Ligningen

y = h/2 (e ^{x / h} + e ^{-x / h} ). Vædskehinder udspændte
i Rammer af Metaltraad danner M. Problemet
om M. er først bemærket af Lagrange; en
udførlig Behandling af det findes i Darboux’s
Leçons sur la théorie générale des surfaces
(1. Bd, Paris 1887).
Chr. C.

Minimer ell. Minimi, se Frans fra
Paola.

Minimum (mat.), se Maksimum.

Minimumslov (Liebigs). En normal
Udvikling hos Planterne er betinget af
Tilstedeværelsen af en Række forsk. Faktorer, en
passende Temp., Lys, Vand, Kulsyre samt forsk.
Askebestanddele i Jordbunden. Mangler der
blot en af disse Faktorer, finder der ingen
Udvikling Sted. Saaledes vil man, naar man
dyrker Planter i Vandkultur, ɔ: i en meget
fortyndet vandig Opløsning af uorganiske
Stoffer, kunne iagttage, at Udeladelsen af blot en
af de nødvendige Askebestanddele vil standse
Udviklingen helt. Efterhaanden, som man
tilsætter den paagældende Askebestanddel i
større og større Mængde, vil ogsaa Plantens
Tørstofproduktion stige, indtil man naar en
Grænse, da en yderligere Tilsætning ikke bringer
Udbyttet til at stige mere. Den Lov, der gør
sig gældende her, er den saakaldte
Minimumslov, der først er opstillet af Liebig, og som
udsiger, at det er den Faktor, der er til Stede
i Minimum, som virker bestemmende m. H. t.
Udbyttets Størrelse (Kurve a). I nyere Tid har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>