Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Modregning - Modrus-Fiume - modsatte Blade - modsatte Operationer - modsatte Tal - Modsigelsens Grundsætning - Modstand - Modstand mod Øvrigheden - Modtagelsesbevis - Modtagelsespligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fordringen. Fremdeles skal begge Fordringer
være forfaldne og af samme Art samt generisk
bestemte — det praktiske Tilfælde vil være, at
begge Fordringer enten opr. er ell. senere er
blevne omformede til Pengekrav. Naar disse
Betingelser foreligger, vil M. i Alm. kunne
forlanges, og efter Retspl. 1916 §§ 279, 280 og 231 er
Anlæg af særligt Kontrasøgsmaal ikke længere
nødvendigt for at gøre Modkrav gældende.
Men ligesom M. ved udtrykkelig Aftale kan
være udelukket, kan en videregaaende Ret til M.
(en egl. Modregningsret) være hjemlet ved en
tidligere derom truffen Aftale (pactum de
compensando). Og selv, hvor ingen særlig Aftale herom
er sket, maa en egl. Modregningsret altid
anerkendes, hvor de modstaaende Krav er
konnekse, ɔ: udspringer af samme Skyldforhold,
jfr f. Eks. Køberens og Sælgerens gensidige
Fordringer efter samme Købekontrakt. Her vil
nemlig Kravene, saa snart de staar som
kompensable over for hinanden, ligefrem opveje
hinanden, saaledes at altid kun Differencen skyldes.
Endelig gælder en særlig Modregningsret i
Tilfælde af en Kreditors Konkurs, idet efter
Konkurslov 25. Marts 1872 § 15 enhver, der skylder
noget til et Konkursbo, deri kan afkorte, hvad
han har at fordre i Boet, d. v. s. hele den
Fordring, han har paa Fallenten, uanset hvilken
Dividende Boet giver, og uden Hensyn til
Fordringens eller Modfordringens Beskaffenhed;
dog er det en Betingelse, at Modfordringen af
Skyldneren er erhvervet inden Konkursens
Begyndelse eller hidrører fra en Forpligtelse, som
han har paadraget sig inden denne.
K. B.
Modrus-Fiume [mo↱dru∫-↱fiume], kroatisk
Modruš-Rieska, tidligere ungarsk
Komitat i Kroatien-Slavonien, nu Jugoslavien. Af de
c. 250000 Indb. er 2/3 Kroater og 1/3 Serber.
N. H. J.
modsatte Blade (bot.), se Blad, S. 365.
modsatte Operationer i Matematik og
Regning. To Operationer kaldes modsatte ell.
omvendte, naar man ved at udføre den ene med
et vilkaarligt Tal a ell. en vilkaarlig Funktion
φ(x) og derefter den anden med Resultatet
kommer tilbage til a ellerφ(x). At tage en
Funktion og at tage den omvendte Funktion
(se Funktion) er altsaa m. O. Af den
elementære Aritmetiks Regningsarter er Addition
og Subtraktion af samme Tal m. O. (a + b —
b = a), ligesaa Multiplikation og Division med
samme Tal (a · b : b = a), Potensopløftning og
Roduddragning med samme Eksponent (n√an = a);
i den højere Analyse er f. Eks. Differentiation
og Integration m. H. t. samme variable m. O.
(∫((d·φ(x))/dx)·dx ≣ φ(x)). Naar, som i de to
sidste Eksempler, Anvendelsen af de m. O. efter
hinanden giver fl. Resultater, er det naturligvis
Meningen, at et af dem skal være = a eller
φ(x).
Chr. C.
modsatte Tal kaldes to Tal, der har samme
numeriske Værdi, men modsatte Fortegn.
Modsigelsens Grundsætning ell.
Kontradiktionsprincipet er en af de logiske
Grundsætninger, hvori udtrykkes, at man ikke
kan forbinde et Begreb med dets egen
Negation til en gyldig Dom; A er ikke = Ikke-A;
ell. anderledes udtrykt, at to hinanden
kontradiktorisk modsatte Domme ikke samtidig, i
samme Betydning og Relation kan gælde om
det samme. M. er først klart formuleret af
Platon.
W. N.
Modstand, se elektrisk
Ledningsmodstand.
Modstand mod Øvrigheden vil som Regel
fremtræde aktivt som Tvang mod Øvrigheden
for at bevæge den til at undlade at foretage en
Embedshandling (f. Eks. aktiv Modstand mod
en Anholdelse) og straffes i saa Fald som
ulovlig Tvang mod Øvrigheden. Hvis Modstanden
udelukkende er passiv, kan den straffes, for saa
vidt som den kan betegnes som Hindringer, der
lægges i Vejen for Embedsmandens Udførelse
af hans Embedsforretninger, med Fængsel ell.
Bøder (f. Eks. en Anholdt kaster sig paa
Jorden og nægter at følge med Anholderen, uden
dog at sætte sig positivt til Modværge). Det
rent negative Forhold ikke at efterkomme
lovlige Paalæg, udstedt af Øvrigheden, straffes
som særlige Delikter i Medfør af den
Lovbestemmelse ell. Øvrighedsbekendtgørelse, der
indeholder Paalægget (f. Eks. Udeblivelse fra
Session ell. fra Indkaldelse til Militærtjeneste,
Forsømmelse af at møde som indkaldt
Nævning o. l.), og betragtes kun i ganske særlige
Tilfælde som en Forbrydelse mod Øvrigheden,
f. Eks. i Strfl.’s § 104, hvorefter en paa
offentligt Sted forsamlet Mængde 3 Gange af
Øvrigheden i Kongens og Lovens Navn kan opfordres
til at skilles ad saaledes, at de, der herefter
ikke efterkommer Befalingen, straffes med
Fængsel ell. Bøder.
A. Gl.
Modtagelsesbevis (fr. avis de réception) er
den postale Betegnelse for en Blanket, som paa
Begæring af Afsenderen af en Postforsendelse
medsendes denne for at faa Modtagerens
skriftlige Tilstaaelse for, at Forsendelsen er
kommet ham i Hænde. M. kan imod Erlæggelse
af et Gebyr, svarende til Taksten for et alm.
Enkeltbrev, forlanges for anbefalede
Brevforsendelser, Værdibreve, Pakkeforsendelser og
Postanvisninger, men ikke for alm.
Brevforsendelser ell. for Postopkrævninger, som hviler
paa alm. Brevforsendelser, ell. for
Postindkasseringer. I den internationale Forbindelse
træder for Postanvisningers Vedk. et
Udbetalingsbevis, udfærdiget af det udbetalende
Postkontor, i St. f. M. Indenlandske Forsendelser, for
hvilke M. ønskes, skal paa Forsiden tydeligt
være paategnet »Modtagelsesbevis«.
Fr. O.
Modtagelsespligt. En saadan Pligt
paahviler i Alm. ikke en Fordringshaver, idet
Skyldnerens Interesse i Reglen ikke gaar videre end
til, at han frigøres for sin Forpligtelse. Naar
der ikke desmindre i gensidige Fordringsretsforhold
ikke sjældent tales om. Fordringshaverens
Pligt til at modtage den af Skyldneren
tilbudte Ydelse, er Meningen dermed kun, at
udtrykke en Paastand om, at han er pligtig at
anerkende Tilbudet som kontraktmæssigt og
følgelig ikke berettiget til at nægte Opfyldelsen
af sine egne Kontraktspligter. Se i øvrigt Mora.
A. D. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
