Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mole - Molé, François René - Molé, Louis Matthieu - Molé, Mathieu - Molecule - Molekul - Molekyl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Færdsel mod Søen. Naar M. ikke skal benyttes
til Anlæg for Skibe, faar den ofte Skraaninger
paa begge Sider, i modsat Fald faar den kun
Skraaning paa udvendig Side, medens den
indvendige Side gøres lodret, ell. forsynes med en
Væg af spredte, langs den indvendige
Skraaningsfod rammede lodrette Pæle, afstivede mod
Molen og indbyrdes forbundne med vandrette
Tømmer (Afviserværk, s. d.). M. er da ofte
bygget af løse Sten, idet Yderfladen
forsynes med Stenglacis med foran liggende
Stenkastning. I de senere Aar er man, hvor Bunden
er fast og god, i stedse højere Grad kommet
ind paa at bygge Moler med begge Sider
lodrette. M. udføres da af Betonblokke, lagt i
regelmæssige Skifter, af Kister af Tømmer ell. af
tætte Kasser af Træ ell. Jernbeton, der bugseres
svømmende til Arbejdsstedet og her bringes til
at staa paa Havbunden ved Fyldning med Sand,
Grus ell. Sten. Ofte benyttes jordfyldte M., og
disses Bredde kan da gøres saa stor, at der paa
M. kan anbringes de til Skibenes Losning
fornødne Kraner, Skure, Jernbanespor m. m.; M.
begrænses i saa Fald ind mod Havnen af
Kajmure ell. Bolværker, medens den udvendig
beskyttes ved Stenglacis og Stenkastning.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Molé [må↱le], François René, fr.
Skuespiller, f. 24. Novbr 1734 i Paris, d. 11. Decbr 1802
smst., debuterede 1754 paa Théâtre Français,
men trængte først igennem efter at have
udviklet sig paa Provinsscenerne; 1761 blev han
optaget bl. Societærerne. M. spillede i Beg.
tragiske Roller, men savnede Anlæg for det
patetiske; derimod uddannede han sig efterhaanden
til en fuldendt Mester i Fremstillingen af
letkomiske Roller og distancerede ved sin elegante
Skønhed sine Forgængere i Damernes Gunst (f.
Eks. i »Kavaleren efter Moden«). Hans
Popularitet var saa stor, at han var den eneste af
Personalet, som ikke blev arresteret under
Revolutionen. M. var Lærer ved Konservatoriet,
hvor de danske Skuespillere Rosing, Saabye og
Preisler 1788 overværede hans Undervisning.
Han udgav nogle Skr om Skuespilkunst og
Skuespillere (Litt.: Karl Mantzius:
»Skuespilkunstens Historie« V—VI [Kbhvn 1907—16]).
R. N.
Molé [må↱le], Louis Matthieu, Greve,
fr. Statsmand, (1781—1855), var Søn af en
Parlamentspræsident, der blev guillotineret 1794, og
levede under Revolutionen i Udlandet; vendte
hjem 1796 og vakte Opsigt 1805 ved sit Skr.
Essai de morale et de politique, der varmt
forsvarede Kejserdømmet som Værn baade mod
Aristokrati og Demokrati. Han blev straks ansat
under Statsraadet, skrev en Betænkning til
Bedste for Jødernes Ligestilling og var Sekretær
ved det jødiske Sanhedrin; blev 1807 Præfekt,
1809 Statsraad og Direktør for Vejvæsenet samt
Greve; endelig 1813 Justitsminister. Efter
Napoleon’s Fald sluttede han sig til Kongedømmet
og vilde under de 100 Dage ikke fornægte dette,
hvorfor han afslog en Ministerpost. Han fik 1815
paa ny Embedet som Direktør for Vejvæsenet
og blev Pair (stemte for Ney’s Domfældelse),
var Septbr 1817—Decbr 1818 Marineminister og
spillede en vigtig Rolle i Pairskammeret som
Ordfører for de Maadeholdne. 1830 blev han
Ludvig Filip’s første Udenrigsminister, dog kun
i 3 Maaneder, og var Aug. 1836—Marts 1839
Første- og Udenrigsminister, ret en Statsmand
efter Kongens Hjerte, indtil han fortrængtes ved
et Forbund mellem de Doktrinære under
Guizot, de Liberale under Thiers og Legitimisterne
under Berryer. Efter Guizot’s Afgang i Febr
1848 blev M. først udset til at være hans
Efterfølger, men kunde ikke danne et Ministerium.
I Nationalforsamlingen 1848—51 hørte han til
Højres Førere, men støttede dog Cavaignac’s
Valg til Præsident; han gjorde Indsigelse imod
Statskuppet 1851 og trak sig derefter tilbage i
Privatlivet. Siden 1840 var han Medlem af det
fr. Akademi.
E. E.
Molé [må↱le], Mathieu, fr. Dommer, f.
1584, d. 3. Jan. 1656. Han kom tidlig ind i
Paris-Parlamentet, hvis Præsident han blev; han vandt
her stort Ry for sin ubøjelige Retsindighed.
Under Frondebevægelsen optraadte han som
Mægler mellem Regeringen og dens Modstandere, og
da denne Strid var til Ende, traadte han ind i
Regeringen som Kansler. Hans Mémoires er
offentliggjort af Société de l’Histoire de France
1855—57. (Litt.: De Barante, Vie de M. M.
[Paris 1859]).
P. M.
Molecule [molə↱ky.lə], d. s. s. Molekyl.
Molekul, d. s. s. Molekyl.
Molekyl. Et M. er den mindste Del af et
Grundstof ell. af en kemisk Forbindelse, der
kan optræde i fri Tilstand ell. deltage i kemiske
Processer; ad mekanisk Vej lader et M. sig ikke
yderligere sønderdele, men ved kemisk
Indvirkning lader det sig vise, at Stoffernes M. er
sammensat af Atomer.
Allerede i Oldtiden blev den Betragtning gjort
gældende, at Stoffet var opbygget af
Smaapartikler, men en saadan Anskuelse fik først Bet.
som videnskabelig Hypotese, efter at Dalton
1808 udformede den ved Loven om de
konstante Proportioner og Loven om
de multible Proportioner (se Atom).
I de flg. 100 Aar viste Atom- og Molekylteorien
sig som en storartet og stadig anvendt
Arbejdshypotese baade inden for Kemien og Fysiken,
men den var ikke bevist, og under den store
Udvikling af Energilæren og Termodynamiken
i Slutn. af 19. Aarh. ved Arbejder af Clausius
Kelvin, Helmholtz o. a., var der en Del
Fysikere og Kemikere bl. a. Ernst Mach og
Wilhelm Ostwald, der tvivlede paa Molekylernes
og Atomernes reelle Eksistens og ansaa
Molekylhypolesen for noget forbigaaende, idet
deres hele Betragtning var energetisk. Først i
de senere Aar er man, ved Arbejder af
Perrin, Einstein, Svedberg,
Rutherford, Bohr o. m. a, bleven fuldt overtydet
om M.’s og Atomernes reelle Eksistens, og det
har været muligt med megen Nøjagtighed at
bestemme deres virkelige Masse (Vægt) og
deres omtrentlige Størrelse.
Molekylteorien anser alle Stoffer for
opbyggede af meget smaa mekanisk udelelige
Partikler. I Luftarterne bevæger disse Partikler sig
med stor Hastighed mellem hverandre og
støder mod hverandre og mod Karrets Vægge og
deres Hastighed stiger med Temperaturen, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
