Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 201 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mommsen, Christian Matthias Theodor - Mommsen, Friedrich - Momordica - Momoro, Antoine François - Momos - Momotidæ

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev afskediget 1850 af politiske Grunde. 1852
blev han Prof. i Romerret i Zürich, kom 1854
i samme Egenskab til Breslau og blev 1858
Prof. i Oldtidshistorie i Berlin. Ved Siden
af Professorstillingen har han 1873—95
beklædt den betydningsfulde Stilling som
Sekretær ved Videnskabernes Akademi i
Berlin. 1873—82 var han Medlem af
den preussiske Landdag, hvor han tilhørte det
nationalliberale, senere det liberale Parti.

M.’s videnskabelige Virksomhed samler sig
om den rom. Oldtidshistorie, men saaledes, at
man stadig mærker hans jur. Interesse ved
Siden af den hist. I sin Ungdom udgav han
foruden en hel Del Skr om rom.
Oldtidsforhold, »Oskische Studien« (1845) og »Die
unteritalischen Dialekte« (1850) og desuden de to
Indskriftsamlinger Inscriptiones regni Neapolitani
Latinæ (1852) og Inscriptiones confoederationis
Helveticæ Latinæ (1854). Dernæst følger hans
Hovedværk »Römische Geschichte« (3 Bd,
1854—55; 8. Opl. 1888—89). Han fremsætter her en
Opfattelse af den rom. Historie, som er helt
forsk. fra den tidligere. Bag ved de politiske
Kampe, som fylder den rom. Republiks
Historie, ser M. stadig de sociale Modsætninger, som
han med energisk Partitagen bedømmer ud fra
Nutidens Synspunkter. Hans Helt er Cæsar,
som ved Grundlæggelsen af et Monarki, der
bygger paa Folkets Suverænitet, løser de sociale
Problemer, som den aristokratiske Republik
ikke havde kunnet magte. I et 5. Bd af
»Römische Geschichte« (1885, 4. Opl. 1894)
behandler M. de rom. Provinsers Historie i
Kejsertiden, hvorimod 4. Bd, som skulde behandle
Rigets centrale Organers Historie i den samme
Tid, ikke er udkommet. Af mindre Skr, der
behandler enkelte Punkter af den rom. Historie,
nævnes »Die Rechtsfrage zwischen Cäsar und
dem Senat« (1857), »Die römische Chronologie
bis auf Cäsar« (1858), »Geschichte des römischen
Münzwesens« (1860). En stor Del Afh. er
samlede i »Römische Forschungen« (2 Bd,
1863—79). M.’s andet Hovedværk er »Römisches
Staatsrecht« (3 Bd, 3. Opl. 1887—88), som har
bidraget i høj Grad til Forstaaelse og
retfærdigere Bedømmelse af Kejsertidens politiske
Forhold, uagtet ganske vist en formel juridisk
Konstruktion anvendes lovlig meget deri. I høj
Grad fortjenstfuldt er M.’s Arbejde med
Udgivelsen af de lat. Indskrifter. Han har
Hovedæren af Udgivelsen af den store Samling Corpus
inscriptionum Latinarum, og særskilt har han
udg. den store Indskrift fra Angora om
Augustus’ Regeringsvirksomhed (Res gestæ Divi
Augusti, 2. Opl. 1883). Af Monumenta
Germaniæ historica har han ogsaa udg. fl. Dele, og
af Corpus juris civilis har han udg.
»Digesterne« (7. Opl., 1895). Endelig maa nævnes
»Römisches Strafrecht« (1899). 1902 fik han
Nobel-Prisen i Litteratur. Efter hans Død udgaves
hans »Gesammelte Schriften« (Berlin 1905 ff.).
(Litt.: Bardt, »Th. M.« [Berlin 1903]).
H. H. R.

C. M. T. Mommsen.

Mommsen [↱måmz_ən], Friedrich,
slesvigsk-tysk Retslærd, f. i Flensborg 3. Jan. 1818,
d. 1. Febr 1892 i Rom, Student 1836, cand. jur.
1841, Medlem af den slesvigske Overret 1848, s.
A. tillige interimistisk Chef for
Justitsdepartementet og Medlem af Landsforsamlingen i Kiel.
Udelukket fra den første Amnesti 1851 søgte M.
til Tyskland, blev 1852 Dr. jur., 1853
Privatdocent, 1854 ekstraord., 1859 ord. Prof. i
Göttingen, 1864 Medlem af Appellationsretten i
Flensborg, 1867 af Overappellationsretten i
Berlin, 1868 Præsident for det evangelisk-lutherske
Konsistorium for Slesvig-Holsten, hvor han
virkede med stor Kraft, ikke mindst i legislativ
Retning, 1879 Kurator for Univ. i Kiel. Foruden
et af det juridiske Selskab i Berlin prisbelønnet
Udkast til en Rigsarvelov skrev M. »Die
Nichtigkeit des Londoner Vertrags v. 8. Mai 1852«
(1863), sammen med H. F. Chalybäus »Die
Kirchengemeinde und Synodalordnung für
Schleswig-Holstein« (1878). Bet. baade for Teori og
Praksis fik M.’s Hovedværk: »Beiträge zum
Obligationenrecht« (I—III 1853—55) (Læren om
Mora og Ydelsens Umulighed). I »Erörterungen
aus dem Obligationenrecht«, I (1859), II (1879)
besvarede han i Afhandlingen »Ueber die
Haftung der Contrahenten bei der Abschliessung von
Schuldverträgen« Jhering’s Angreb.
Fz. D.

Momordica L., Slægt af Græskarfam., en-
ell. fleraarige Urter med hele, lappede ell.
sammensatte Blade og enkelte el. togrenede
Klatretraade. Blomsterne er en- ell. tvebo;
Hunblomsterne sidder enkeltvis, Hanblomsterne enlige ell.
i Stande. Deres hjulformede ell. bredt
klokkeformede Krone er hvid ell. gul. Den
flaskeformede ell. cylindriske Frugt er bæragtig,
undertiden opspringende. C. 25 Arter. De to ndf.
nævnte er begge enaarige og har hele ell.
lappede Blade og enlige Hanblomster; de findes i alle
tropiske Egne. Af M. Balsamina L., hos hvem
Støttebladet sidder ved Spidsen af
Blomsterstilken, benyttes Blade og Frugter i
Folkemedicinen, medens de umodne Frugter saltes og
spises. Ogsaa af M. Charantia L. spises Frugterne;
de er gule og aabner sig ved Modningen, saa det
skarlagenrøde Kød ses.
A. M.

Momoro [måmå↱ro], Antoine
François (1756—94), var en ivrig fr.
Revolutionspolitiker af de mest yderliggaaende; han
henrettedes sammen med Hébertisterne.
P. M.

Momos (gr.: Dadel), gr. Gud, den
personificerede Dadlesyge. Efter Hesiodos’ Teogoni var
han en Søn af Nyx (Natten); i den ældre gr.
Digtning spiller M. i øvrigt ikke nogen Rolle;
derimod optræder han stundom i den
alexandrinske Litt. og hos den rom. Kejsertids Forf.
C. B.

Momotidæ kaldes en af 17 Arter i flere
Slægter delt Familie af sydamerikanske
Skrigefugle, i Udseende mindende noget om Biædere
(Meropidæ), som disse med smukke Farver.
Næbbet er som hos Tukanerne takket i
Randen, Halen ret lang. Det er Skovfugle, der altid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>