Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 211 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mongoliet - Mongolisme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	km2	Indb.
Urga (østl. Chalka)	757000	200000
Uliassutai (vestl. Chalka)	627000	100000
Kobdo	516000	250000
Tarbagatai	64000	50000
Ydre M.	1964000	600000

Til M. slutter sig endnu den væsentlig af
Mongoler beboede Prov. Kuku Nor (720000 km² med
150000 Indb.), der dog efter sine alm. geogr.
Forhold snarere vil være at henregne til
Thibet. Af det til M. forhen hørende Areal er
endelig henh. 150000 km² og 40000 km² af
Grænselandet mod det egl. Kina blevne indlemmede
i Prov. Petshili og Shansi, idet disse Arealers
Befolkning ved Indvandring er bleven
væsentlig kin. M. er Højslette og Bjergland. Medens
Bjergene er nogenlunde rige paa Nedslag og
navnlig ved Grænserne af M. fl. St. har gode
Naaleskove, er Sletterne Ørkener ell. Stepper
(om Naturforholdene se i øvrigt Han-hai).
Befolkningen bestaar af fl. forsk.
Folkeslag. Længst mod V. bor fl. tyrk.
Nomadestammer: Kirgiser og Urjanchajer, mod
Ø. de tungusiske Soloner. Overalt i de
bedre Egne er Kineserne talrige som
Agerdyrkere og Handlende. Hovedfolket er dog
Mongolerne, der dog synes stadig at tage
af i Antal. De deles i fl. Nationer: Kalmykker,
Chalka, Olyter, Uroter, Ordos
o. fl. Af Næringsvejene er Agerbruget
kun af ringe Bet. Det drives udelukkende af
Kinesere, men er i stadig Fremgang ved den
kin. Grænse og var det indtil den kin. Revolution
(1912) ligeledes i de frugtbare Egne mod
N. Størst Bet. har iflg. Landets Natur
Kvægavlen. Mongolerne holder uhyre Faarehjorde
og desuden Geder, Kameler og smaa, men
fortrinlige Heste. Handelen er ikke ringe. Der
udføres Huder og Slagtekvæg baade til Kina og
Sibirien. Af stor Bet. er Karavanhandelen
mellem Kina og Sibirien, der foregaar ved Hjælp
af Kameler. Der befordres især Pelsværk og
Te. Alm. Betalingsmiddel i M. er Teglstenste
ɔ: Te, presset i firkantede Kager. Den vigtigste
Karavanvej gaar fra Urga over Kalgan til
Peking, men den har dog tabt i Bet., efter at
de kin. Havne er blevne aabnede for Handelen,
og endnu mere efter Aabningen af den sibiriske
Jernbane. M. deles i talrige af hverandre
uafhængige Bannere, hvis Kommandanter staar
under arvelige Kaner. I Nutiden er imidlertid kun
det indre M. under kin. Overherredømme.
M. V.

Kort efter den kin. Revolution erklærede det
ydre M. sig uafhængigt og proklamerede »den
levende Buddha« (Hutuktu), Landets øverste
Gejstlige som Regent. Den kin. Amban blev
forjaget, og en mongolsk Regering dannedes i
Urga. Dermed ophørte dog ikke Splittelsen inden
for Mongolerne selv, idet nogle af Høvdingene
ønskede hel Adskillelse fra Kina under russ.
Beskyttelse, medens andre vilde bevare
Tilknytningen til Kina. I Løbet af 1912 udvidede
Urga-Regeringen sin Magt over Provinserne Uliasutai
og Kobdo, men et Forsøg paa Oprør i det
indre Mongoli strandede paa de kin. Troppers
Indgriben. Imidlertid sluttede Rusland Traktat
med Hutuktu Lama (3. Novbr 1912), anerkendte
ham som Hersker i det ydre M. og lovede
Bistand mod kin. Tropper og Kolonister. Efter
langvarige Forhandlinger og tvunget af
Nødvendigheden indgik Kina og Rusland en
Overenskomst (5. Novbr 1913) i Peking, hvorved
Kina anerkendte M.’s Selvstyre, medens Rusland
anerkendte Kinas Suverænitet over det ydre M.
(ɔ: Provinserne Urga, Kobdo og Uliasutai).
Efter yderligere Forhandlinger sluttede
Rusland, Kina og Hutuktu en Overenskomst i
Kiakhta (Septbr 1914) i Overensstemmelse med
Pekingtraktatens linier, og en kin.
Generalresident ansattes i Urga.

Ruslands Sammenbrud 1917 ændrede ganske
Stillingen. Kina øgede sine Garnisoner i Urga
o. a. St. for at imødegaa Indfald fra
Burjæternes ell. Bolschevikernes Side. Juni 1919
anmodede det ydre M.’s Regering selv Kineserne om
Hjælp mod saadanne Indfald, og nordkinesiske
Tukhuner (Provinsembedsmænd) bistod med at
afværge Angreb fra Kosakhetmanen, General
Semenoff, der vilde udnytte den pan-mongolske
Bevægelse til at styrke sin anti-bolschevikiske
Politik. Novbr 1919 tvang den kin. Resident
Hutuktu’en og hans Regering til at opgive
Selvstyret og annullere Kiakhta-Traktaten. Det
haarde og vilkaarlige kin. Styre vakte megen
Misnøje, og man søgte paany Hjælp udefra hos
Russere, Burjæter ell. Japanere. I Beg. af 1920
trængte Østerrigeren, Baron Ungern-Sternberg
ind i M. med en russ.-burjætisk Hær
(deriblandt Resterne af Semenoff’s Tropper).
Kineserne holdt Hutuktu’en fangen som Gidsel og
tyranniserede Befolkningen i Urga, indtil Byen
erobredes af Ungern-Sternberg (19. Febr 1921).
Hutuktu’en erklæredes for Hersker over det
uafhængige Kongerige M., med Baron Ungern
som militær Øverstkommanderende. Ungern
brugte blot Urga som Operationsbasis i Kampen
mod den Østsibiriske Republik, men blev slaaet
og henrettet af Sovjetmyndighederne (15. Sept.
1921). Sovjettropperne blev i Urga med
omliggende Egne, og en national, mongolsk Regering
tog Magten under Moskvasovjets velvillige
Overhøjhed. Januar 1923 sendtes en sovjetrussisk
Mission til Peking for at underhandle med
Kineserne om de mongolske Spørgsmaal. Ydre
M. er saaledes nu en Republik i Alliance med
Moskva. Indre M. er derimod stadig
underlagt Kina og deles i tre Provinser: Jehol,
Chahar og Suiyuan, hver styret af en kinesisk
Embedsmand. (Litt.: Demidow, After wild
sheep in the Altai and Mongolia [Lond. 1900];
Lesdain, En Mongolie [Paris 1903]; D.
Carruthers, Unknown Mongolia [London
1913]; H. Consten, »Weideplätze der
Mongolen« [Berlin 1920]; R. C. Andrews, Across
Mongolian Plains [New York 1921]).
F. de F.

Mongolisme ell. mongoloid Idioti er
en Form for Aandssvaghed, der formentlig
skyldes en Standsning af Udviklingen i
Fosterlivet (nogle har, men vistnok med Urette, ment,
at den skyldes en Lidelse af de saakaldte
endokrine Kirtler). Sygdommen er ikke arvelig, den
ses aldrig hos fl. Søskende undtagen undertiden
hos Tvillinger. Iøvrigt er den dybere Aarsag
ukendt. De mongoloide Idioter ligner hinanden
indbyrdes, og deres Ansigt minder noget om
de mongolske Racers: de har smaa skæve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>