Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monitor - monitum - Moniuszko, Stanislaus - Monk, George - Monk-Bretton - Monkwearmouth - Monme - Monmouth - Monmouth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Betegnelse for Typen, der i større ell.
mindre Antal er blevet indført i næsten alle
Mariner som Kyst- og Flodforsvarsskibe, og som f.
Eks. i Danmark repræsenteredes af
Panserskibene »Rolf Krake«, »Gorm« og »Lindormen«.
Monitortypen fortrængtes en Tid af andre
Typer og bibeholdtes kun til Brug paa Floder;
men i Verdenskrigen byggede England atter M.
til Støtte for Kystforsvaret og har senere
endog bygget Undervands-M.
C. B-h.
monitum (lat.), Paamindelse, Advarsel,
Udsættelse i en Regnskabspost; tage ad m. ɔ: til
Minde, til Advarsel o. l.
H. H. R.
Moniuszko [må↱nju∫kå], Stanislaus, polsk
Komponist, f. 5. Maj 1819 i Litauen, d. 4. Juni 1872
i Warszawa, var først Organist i Vilna og
blev 1858 Kapelmester og Lærer ved
Konservatoriet i Warszawa. M. har skrevet Operaer
(»Halka«, »Pariaen« o. s. v.), Kirkemusik,
Sange, Klaverstykker o. s. v. Biografier af M. er
udg. af Al. Walicki (Warszawa 1873) og
Boleslaw Wikzynski (Petrograd 1900).
S. L.
Monk [măŋk], George, Hertug af
Albemarle, eng. General, f. 6. Decbr 1668 i
Devonshire (Potheridge), d. i London 3. Jan. 1670,
var af god Familie og begyndte, efter at være
uddannet i nederlandsk Tjeneste, allerede i en
Alder af 17 Aar sin lange militære Løbebane.
Efter først at have gjort Tjeneste paa Flaaden
gik han over i Landhæren og avancerede, da
han var en særdeles dygtig Officer, koldblodig
og beregnende og over for Soldaterne i Stand
til baade at holde udmærket Disciplin og vinde
deres Hengivenhed, i forholdsvis kort Tid til
Oberstløjtnant, inden Borgerkrigen brød ud.
Han sluttede sig til Royalisterne og blev som
Oberst sendt til Irland, hvor han i et Par Aar
under de vanskeligste Forhold, da hans
Soldater manglede alt, holdt Kampen gaaende
med Parlamentets Tropper. 1642 gik han tilbage
til England og var nu Stabschef i Kongens Hær,
indtil han 1644 blev gjort til Fange af
Parlamentstropperne. Først 2 Aar efter blev han fri
og opgav nu Kongens Sag, hvorpaa han blev
sendt til Irland (1647) mod Royalisterne, der i
Juli 1649 nødte ham til at kapitulere og
rømme alle sine Stillinger. Hans Underhandlinger
i den Anledning gjorde ham mistænkt i
Parlamentet, der ikke vilde godkende Kapitulationen,
men Cromwell, som forstod at vurdere hans
militære Evner, ansatte ham som Generalløjtnant
i den Hær, han 1650 førte til Skotland, hvor
M., der gentagne Gange udmærkede sig i
Kampen mod Karl II’s Tilhængere, nu forblev som
kommanderende General indtil 1660, naar
undtages, at han 1653 under Blake deltog i
Søkrigen mod Holland og blandt andre Træfninger
ogsaa var med i det blodige Slag ved Katwijk
(8.—10. Aug.), hvor Martin Tromp faldt. Under
sit Ophold i Skotland afviste han vel
Royalisternes Tilnærmelser, men Cromwell’s Parti
stolede ikke paa ham, og efter Protektorens
Død og hans Søns Tilbagetræden Aaret efter
(1659) ventede man alm., at M. vilde gøre Ende
paa Militærherredømmet. Med sin sædvanlige
Forsigtighed forhastede han sig ikke, og først
Nytaarsdag 1660 marcherede han med 6000
Mand ind i England og drog mod London, som
han besatte uden Modstand. De af Cromwell
1648 udelukkede Parlamentsmedlemmer blev nu
atter indkaldte og indtog igen deres Sæder i
Parlamentet, og Forhandlingerne mellem M. og
Karl II havde saa god Fremgang, at det
nyvalgte Parlament, der 25. Apr. afløste »det
lange Parlament«, allerede 8. Maj kunde
erklære Karl for Englands Konge, hvorpaa hans
festlige Landstigning fandt Sted 26. s. M.
M. blev selvfølgelig overøst med
Hædersbevisninger af den taknemmelige Konge, der
udnævnte ham til Hertug af Albemarle,
Hosebaandsridder, Overstaldmester, Kammerherre
og Medlem af Geheimeraadet. M. kom dog ikke
til at spille nogen Rolle som Politiker ell. ved
Hoffet, men fandt Lejlighed til atter at
udmærke sig som Kriger, idet han som Admiral
kæmpede med den hollandske Flaade under
Ruyter i det vældige 4-Dages-Slag ved
Dunkerque (11.—15. Juni 1666), hvor Hollænderne
sejrede, men et Par Uger efter tilføjede M. dem
et føleligt Nederlag. Lige til sin 4 Aar efter
paafølgende Død var M. Genstand for stor
Respekt fra alle Sider. (Litt.: Gumble, Life of
general M. [Lond. 1671]; Guizot, M., chute
de la république et rétablissement de la
monarchie en 1660 [Paris 1837 og oftere]; Corbett,
M. [English men of action, Lond. 1889]).
(C. F.). C. A. T.
Monk-Bretton [↱măŋk-↱bretən], se Dodson.
Monkwearmouth [măŋk↱wæ.əməþ], Forstad
til den eng. By Sunderland.
Monme, se Momme.
Monmouth [↱månməþ], By i Staten Illinois,
U. S. A., Hovedstad i Grevskabet Warren, har
et College, et teologisk Seminarium og en Del
Fabrikker, hvor der tilvirkes Agerbrugs- og
Haandværksredskaber, Kirke- og Skoleinventar.
(1910) 9128 Indb.
N. H. J.
Monmouth [↱månməþ], Shire i det vestlige
England, grænser til Wales og Shirerne
Hereford og Glouchester samt mod S. og SØ. til
Severns brede Munding. Østgrænsen dannes af
Wye og dens Biflod Monnow, medens
Rhymney-Floden betegner Vestgrænsen. Den midterste
Del gennemstrømmes af Usk, der ligesom de to
forrige falder i højre Bred af Severn-Mundingen.
Shiret omfatter 1383 km2 og er langs
Kysten saa lavt, at disse Egne ved Digeanlæg maa
beskyttes mod Flodbølgen, som her kan naa
en Højde af indtil 18 m. Egnene i det indre er
opfyldte af Høje og rigt forsynede med Skove,
og i den nordlige Del findes lave Bjerge, længst
mod NV. saaledes de sidste Udløbere af Black
Mountains, der i Sugar Loaf naar en Højde af
596 m. Den største Del af Shiret hører til den
devonske Kalkstensformation; i den midterste
Del forekommer siluriske Skifere, og i de
nordvestlige Egne findes et værdifuldt Kuldistrikt.
Befolkningen, der (1921) beløb sig til 450700
Indb., benytter det engelske Sprog; men alle
Stednavne er kymriske, og V. f. Usk tales endnu
Kymrisk ved Siden af Engelsk. Landet er kun
lidet opdyrket; langs med Severn er den dybe,
lerede Jordbund fortrinlig egnet til Trævækst;
den mest frugtbare Jord findes over
Sandstenen og giver, særlig langs Usk, en udmærket
Hvedeavl. I de højereliggende Egne giver man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
