Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 232 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montaigne, Michel Eyquem de - Montaigu - Montaigu, René Magnon de - Montalba. Clara

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Humanisme, som i 16. Aarh. bredte sig til
Frankrig, var han nøje fortrolig med den antikke
Litteratur, og klassiske Forf. tjente ham i
mere end een Henseende som Forbilleder, da
han skrev den Række Essais, hvori han
nedlagde sine Betragtninger, et
Forfatterskab, der blev grundlæggende i
nyere fr. Litt., idet M. derved skabte det
ræsonnerende og kauserende Essai, og har
større Bet. i den fr. Litt.’s end
i Filosofiens Historie. M. er typisk
Humanist i sin Glæde over og Beundring for den
antikke Kulturs Skønhedsverden, og i sin
Individualisme, sin Hævdelse af Individets
Frihed til selvstændig Udvikling, uhindret af
Traditioner og Skoleregler, en Tendens, der
overalt lægger sig for Dagen i hans Skrifter,
hvor han skildrer sine egne Tanker og
Stemninger og rent ud siger, at de er Frugten af
et indgaaende Selvstudium, da ens eget
Sjæleliv altid maa være ikke blot den mest
nærliggende, men ogsaa den mest frugtbare
Genstand for Studium. Han maatte da ogsaa
blive Skeptiker, ikke i strengt erkendelsesteoretisk
Forstand, men saaledes, at han bekæmpede
al Dogmatisme paa alle Omraader, ikke blot
den kirkelige, som netop i hin Tid gav sig saa
uhyggelige Udslag, og ikke blot al Overtro
paa Hekse og Djævle o. l., men ogsaa al
dogmatisk Filosofi, som udspringer af det alm.
menneskelige Hovmod, den taabelige
Overvurdering af Fornuftens Evne til at løse alle
Problemer, medens i Virkeligheden ingen
Erkendelse fører til sikre Resultater, hverken
Sansningen ell. Tænkningen. Fra den antikke
Stoicisme tager M. Grundtanken i sin moralske
Betragtning af Menneskelivet, at man skal leve
i Overensstemmelse med Naturen, udfolde sig
efter sin Natur, men denne Tanke, der havde
haft saa stor Indflydelse paa Humanismens hele
Udformning, fik for ham større Rækkevidde,
idet han lagde Hovedvægten paa Naturens
uendelige Fylde og Rigdom, der aabner
Muligheder for en uendelig Udvikling, som vel
forliges med Troen paa en uendelig og
ubegribelig Gud, som alts Ophav og Opretholder, men
ikke taaler Menneskenes mange Systemer af
Læresætninger og Lovregler. Trods den lette
og spillende, ofte løse Form er M. en af de
Humanister i nyere Tid, der dybest og med
mest indtrængende Forstaaelse har tilegnet sig
den antikke Humanismes Tanker. Hans
Essais er ofte udgivet, den nyeste
historisk-kritiske Udg. er af Flake og Weigand. (Litt.:
Bonnefou, M. [Paris 1893—98];
Strouski, M. [Paris 1906]).
W. N.

M. E. de Montaigne

Montaigu [mǡtæ↱gy], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Vendée, ligger ved Maine og
Banen fra Nantes til Bordeaux, (1911) 1800
Indb. I Byen er rejst et Mindesmærke for
Laréveillière, der er født der og 1795 var
Medlem af Direktoriet. Faareavl og
Brændevinsbrænding er vigtige Erhvervsgrene. 16. og 19.
Septbr 1793 led Republikanerne her Nederlag
i Kampen mod Vendée’erne under Charette.
N. H. J.

Montaigu [mǡtæ↱gy], Réné Magnon de,
fr. Skuespiller og dansk Teaterdirektør, f.
enten 1650 eller 1661 i Frankrig, d. 14. Febr 1737
i Kbhvn, knyttedes 1686 til Christian V’s fr.
Hoftrup, og da denne opløstes 1694, forblev
han i den danske Residensstad, dels som
Sekretær hos Statsmanden Løvenørn, dels som
Sproglærer ved Landkadetakademiet,
samtidig med, at han 1701—21 ledede Frederik
IV’s fr. Hoftrup. Dennes Afskedigelse
medførte, at M., hvem Holberg gav det
Vidnesbyrd, »at han i Grund havde udstuderet
Teatret«, i Juli 1722 ansøgte om at maatte
»indrette en Komedie i det danske Sprog«. Planen
førte 23. Septbr 1722 til Aabningen af
Skuepladsen i Lille Grønnegade (Ny Adelgade), for
hvilken Holberg skrev sine Komedier. M. var
en dygtig Skuespiller men han viste sig kun
en enkelt Gang paa den danske Scene, da han
manglede den nødvendige Færdighed i
Sproget, men han forstod, vidner Holberg, at
»danne gode Acteurs«; sandsynligvis var han
personlig Elev af Molière. Guld spandt han ikke ved
den for nordisk Kultur saa vigtige Gerning,
som han iværksatte, men maatte af Mangel
paa Tilslutning standse Teatrets Forestillinger
kort før Kbhvn’s Brand 1728. M. var en
intelligent, dannet Mand, Lejlighedspoet i Tidens
Smag, men hans dram. Virksomhed fandt ikke
tilstrækkelig Paaskønnelse hos Samtiden, og
han døde i Fattigdom. — 2) Marie
Magdalene de M., f. la Croix, dansk
Skuespillerinde, ovennævntes Hustru, døbt
20. Oktober 1692 i Kbhvn, begravet smst.
14. Apr. 1736, tilhørte en fr. Familie, og var først
Medlem af Frederik IV’s fr. Hoftrup, men
sluttede sig 1722 til den danske Skuespillerbande
i Lille Grønnegade, hvor hun blev den første
Fremstillerinde af Holberg’s Geske og
Pernille; Mesteren kaldte hendes Spil som
Lucretia i »Den Vægelsindede« et Mesterstykke
af Skuespilkunst. (Litt.: E. Nystrøm, »Den
Danske Komedies Oprindelse« [Kbhvn 1918];
»Holberg Aarbog«, IV [Kbhvn 1923]).
R. N.

Montalba [m_ənt↱å.b_a, m_ənt↱ä£b_a?], Clara,
eng. Malerinde, f. 1842 i Cheltenham
(Gloucestershire). M. studerede i Paris 1867—69
under Isabey og har især virket i London og
Venedig. Hun maler fornemmelig
Landskaber, Arkitektur- og Søstykker, mest i
Akvarelteknik. Som Akvarelmalerske har hun
vundet europ. Berømmelse. Kendte Arbejder:
»Markus-Kirken i Venedig« (1881),
»Fiskerbaade i Venedig«, »Middelburgs Havn« 1884)
etc. Hendes yngre Søster (der døde tidlig),
Henriette M., var en lovende
Billedhuggerinde (Busten af R. Browning, »Dreng, der
fanger en Krabbe«).
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>