Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montechiaro - Monte Cimino - Monte Cimone - Monte Circello - Monte Cristallo - Monte Cristo - Montecuculi, Raimund - Montefalco - Montefiascone - Montefiore, Moses - Montefrio - Monte-Generoso - Monte Gibello - Montegnée - Montego Bay - Montégut, Emile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brescia ved Chiese, der falder i Oglio. (1911)
9090 Indb. M. har Silkespinderier, og i
Nærheden holdes store Efteraarsmanøvrer.
C. A.
Monte Cimino [↱monte-t∫i↱mino], se Cimino.
Monte Cimone [↱monte-t∫i↱mone], se Cimone.
Monte Circello [↱monte-t∫ir↱t∫æl.o], se Circeo.
Monte Cristallo, se Cristallo.
Monte Cristo, lille Ø i det tyrrhenske Hav,
ligger 42 km S. f. Elba og hører til Prov.
Livorno. M., der er 10,4 km2 stor, bestaar af en
648 m høj Granitmasse; Øen besøges kun af og
til af Fiskere, men er ellers ubeboet. M. C.
havde tidligere et Benediktinerkloster, der
ødelagdes af Sørøvere 1573. Øen er særlig blevet
kendt gennem Dumas’ Roman Le comte de
Monte-Christo.
N. H. J.
Montecuculi, Raimund, Greve, tysk
Rigsfyrste og Hertug af Melfi, østerr. Feltherre, f.
1609, d. 1681. Som ganske ung begyndte han sin
milit. Løbebane som Musketer, fik i
Trediveaarskrigen rig Lejlighed til at udmærke sig og
avancerede saa hurtig, at han allerede 1635 var
Oberst. Under Felttoget i Böhmen sloges han
ved Brandeis af de Svenske, blev under
Tilbagegangen Krigsfange og holdtes i Fangenskab
2 1/2 Aar i Stettin. Kort efter at være løsladt
slog han et fjendtligt Troppekorps i Böhmen
og undsatte Brieg, hvorfor han belønnedes med
Generalvagtmestertitlen. Efter en kort Tid at
have ført Hertugen af Modenas Tropper traadte
han atter i kejserlig Tjeneste og udnævntes 1644
til Feltmarskalløjtnant. Han kæmpede i Böhmen
og Schlesien og havde 1647 Hovedæren af
Sejren over Wrangel ved Triebel, hvorfor han
udnævntes til »General der Kavallerie«. 1648
deltog han i det uheldige Slag ved Zusmarhausen,
hvor han dækkede Tilbagetoget. M. var nu
Hofkrigsraad i Wien indtil 1657 og anvendtes i
denne Periode til diplomatiske Sendelser til
Sverige og England. 1657 kæmpede han i Polen
for Kong Kasimir. 1658 udnævntes han til
Feltmarskal og sendtes til Danmark for at bekæmpe
Svenskerne, der fordreves fra Jylland og Fyn,
hvornæst M. erobrede Pommern. 1660 fik M.
Overkommandoen mod de i Siebenbürgen
indrykkede Tyrkere, som han forjog, men forsk.
Forviklinger bevirkede, at han 1663 nedlagde
Kommandoen. 1664, da Forholdene forværredes,
kom M. igen i Spidsen for Hæren og vandt den
glimrende Sejr ved Skt Gotthard. 1672 og 1675
førte han Hæren mod Franskmændene og viste
sig som en jævnbyrdig Modstander for Turenne
og Condé. M. afsluttede sin lange milit.
Løbebane med Belejringen af Philippsburg, men
hans Helbred var saa nedbrudt, at han maatte
nedlægge Kommandoen. Han henlevede Resten
af sit Liv ved Kejserhoffet, sysselsat med milit.
Arbejder. M. var en stor Feltherre; hans Skr
havde stor Bet. ikke alene for hans Samtid,
men ogsaa for Efterverdenen; hans Hovedværk
er Memorie della guerra ed istruzioni d’un
generale (Venedig 1703) (tysk Leipzig 1836).
(Litt.: Campori, R. M., la sua famiglia e i
suoi tempi [Firenze 1867]; Grossmann, »R.
M.« [Wien 1878]).
(B. P. B.). E. C.
Montefalco, By i Mellemitalien, Prov.
Perugia, ligger 20 km NNV. f. Spoleto paa en Høj
og har fl. Kirker med Fresker af Benozzo
Gozzoli og forsk. Elever af Perugino, en
Malerisamling, Olieindvinding samt (1911) 6090 Indb.
C. A.
Montefiascone [-fia↱skone], By i
Mellemitalien, Prov. Roma, ligger 17 km VNV. f.
Viterbo i en Højde af 614 m o. H. paa en Høj
SØ. f. Bolsena-Søen, (1911) 9970 Indb. M. har en
smuk Domkirke, Gymnasium og Station paa
Jernbanelinien Attigliano—Viterbo. M. er Sæde
for en Biskop. I Omegnen dyrkes en Muskatvin,
der er kendt under Navnet Est, est, est.
C. A.
Montefiore [-↱fiore], Moses, Sir, jødisk
Filantrop, f. 24. Oktbr. 1784 i Livorno af eng.
Forældre, d. 28. Juli 1885. Han hørte til en
anset jødisk Slægt, grundlagde tidlig et
Bankierhus i London, som han styrede indtil 1824,
og som indbragte ham en stor Formue. 1812
blev han ved sit Ægteskab med Judith Cohen
besvogret med Rothschild’erne. Han var 1837
den første Jøde, som blev Sheriff, og blev s. A.
ophøjet til Ridder; blev 1846 Baronet og 1847
Deputy Lieutenant i Grevskabet Kent. Han
vandt særlig Ry ved den utrættelige Iver, han
viste for sine Trosfæller i fremmede Lande, og
den Gavmildhed, hvormed han altid støttede
dem. 1835—74 var han Formand for det jødiske
Repræsentantskab i London, og i Tidsrummet
1827—75 gjorde han 7 Rejser til Palæstina, i
Reglen fulgt af sin Hustru, idet han søgte dels
at sikre Jøderne mod Muhamedanernes
Mishandlinger, dels at fremme deres Uddannelse
til Landbrug og Haandværk. 1840 besøgte han
Kairo og Konstantinopel i Anledning af den
store Jødeforfølgelse i Damaskus og 1846
Petrograd for at bevæge Kejser Nikolaj til at standse
med de strenge Forholdsregler imod Jøderne
i Grænselandet; ogsaa Forfølgelserne i Marokko
1863 og i Rumænien 1867 satte ham i Bevægelse
uagtet hans høje Alder. Hans 100 Aars
Fødselsdag 1884 fejredes under stor Højtidelighed
(40000 Lykønskningsbreve ell. -telegrammer).
Diaries of Sir Moses and Lady M. udgaves 1890.
(Litt.: Wolf, Sir M. M. [Lond. 1884]).
E. E.
Montefrio [måntæ↱friå], By i det sydlige
Spanien, Prov. Granada, ligger ved Genils
Biflod Bilano Og ved den nordlige Skraaning af
Sierra Parapanda. (1920) 12400 Indb.
C. A.
Monte-Generoso [↱monte-dзene↱roso], se
Generoso.
Monte Gibello [↱monte-dзi↱bæl.o], Mongibello,
sicilianske Navne paa Ætna.
Montegnée [mǡtæ↱nje], Kommune i det
østlige Belgien, Prov. Liège, ligger ved Banen
Bryssel—Liège, er bekendt for sine betydelige
Kulgruber. (1920) 9700 Indb.
N. H. J.
Montego Bay [mån↱tigou(?)-bei]. Havnestad
paa Nordkysten af den britisk-vestindiske Ø
Jamaica, med (1921) 6580 Indb. Udførsel af næsten
alle det vestlige Jamaicas Produkter.
Lærerseminarium, Hospital.
N. H. J.
Montégut [mǡte↱gy], Émile, fr. Forfatter,
(1825—95), var fra 1847 en stadig Medarbejder
ved Revue des deux mondes, hvor han slog til
Lyd for den amer. Filosof Emerson, og skrev
fra 1862 fortræffelig Litteraturkritik i Moniteur
universel. Foruden Overs af Emerson (Essais
de Philosophie américaine, 1850), af Macaulay
(Histoire d’Angleterre, 1853, I—II) og af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>