Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montessori, Maria - Montevarchi - Monteverde, Giulio - Monteverdi, Claudio - Monte Vergine - Montevideo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadanne Børns Opdragelse og Undervisning, at
hun opgav sin Lægegerning og helligede sig
Pædagogikken. 1907 blev hun Leder af 4
Børneasyler i Rom. Hun lagde Hovedvægten paa, at
al Barnets Beskæftigelse skal ske frivillig uden
Tvang, uden Straf; hvert enkelt Barn skal kun
arbejde med, hvad det har Lyst til, og det
skal skifte Emne, naar det selv ønsker det.
Læreren skal ikke sætte Klassen i Gang; i Reglen
skal han kun befatte sig med det enkelte Barn.
For paa planmæssig Maade at opøve Barnets
Tale, dets Sanser og dets Evne til at passe sig
ind i Samfundsforholdene gennem dets eget
Arbejde har M. konstrueret Undervisningsapparater,
som ligefrem viser Barnet dets
Fejltagelser. Det er forbundet med stor
Vanskelighed at bedømme M.’s Indflydelse paa
Nutidens Pædagogik; Teorien vinder Anerkendelse,
men der findes kun faa M.-Skoler. Paa Dansk
foreligger »M.-Metoden, videnskabelig
Pædagogik« (1917) og »Haandbog i M.-Metoden«
(1919).
H. A. S.
Montevarchi [monte↱varki], By i
Mellemitalien, Prov. Arezzo, ligger 28 km VNV. f. Arezzo
ved Jernbanelinien Roma—Firenze paa venstre
Bred af Arno, har Silkeavl, Hattefabrikation, et
lærd Akademi (fra 1450); (1911) 13100 Indb.
C. A.
Monteverde [monte↱verde], Giulio, ital.
Billedhugger, f. 8. Oktbr 1837 i Bistagno
(Piemont), d. 3. Oktbr. 1917 i Rom. Han var først
Billedskærer i Genua, uddannedes fra 1859 som
Kunstner paa Akademiet i samme By, vandt 1865
Rom-Prisen og blev 1874 Prof. ved Akademiet
San Luca i Rom. Forinden havde han vakt
overordentlig Opmærksomhed ved Gruppen »Jenner,
der indpoder sit eget Barn med Vaccine« (1873),
et udpræget naturalistisk Arbejde, fuldt af Liv
og af udmærket tekn. Gennemførelse (nu i
Hospitalet i Genova), samt Statuetten af
Columbus (Boston-Mus.; et Marmoreksemplar i
Göteborg Mus.). Endvidere har han skabt Il genio
di Franklin (købt af Kediven af Ægypten),
Kolossalstatuer af Mazzini (Buenos Ayres) og
Komponisten Thalberg (1879, Neapel), mange
morsomme Børnegrupper, Statuen af Arkitekt
Sada til Turins Campo santo, Monum. over
Celle og Balduino (Genuas Campo santo),
Gravmonumenter over Grev Massari (1873, Ferrara),
Oneto (Genua) o. fl., Rytterstatuen af Victor
Emanuel i Bologna (1888), Rattazzi-Statuen for
Alessandria, Monument for Bellini i Catania,
den realistiske Arbejderstatue »Væveren« o. m.
a.; 1889 blev han rom. Senator.
A. Hk.
Monteverdi [monte↱verdi], Claudio, ital.
Komponist, f. 1567 i Cremona, d. 29. Novbr.
1643 i Venedig. Hans første Ansættelse var ved
Kapellet i Mantua (1590), hvor han efter 12
Aars Tjeneste blev Kapelmester. 1613
udnævntes han til Kapelmester ved Markus-Kirken i
Venedig, hvilken højt ansete og højt lønnede
Stilling han beklædte indtil sin Død. Som
Komponist er M. Hovedrepræsentant for den ny
Musikstil, der kom op med Operaens
Grundlæggelse i Firenze i Slutn. af 16. Aarh. Sjælden
frugtbar, som han var, komponerede han
Messer og Motetter for Kirken, Madrigaler (9
Bøger) for det fine Selskab, Operaer og Balletter
for Teatret. I alle disse Værker træder Datidens
nye gærende, radikale Ideer stærkt frem,
navnlig i det harmoniske. Eksperimentator om en
Hals var M., særlig Dissonansen undergav han
en formelig Rendyrkelse. Intet Under, at han
blev heftig angreben fra den anden Side, den
gl. Musiks Standpunkt (af Artusi).
Afgørende Bet. har dog M. haft, navnlig for Operaen,
som skabende og banebrydende Kraft, i
Bestræbelsen for at faa det personlige,
individuelle frem i Skildringen af de optrædende
Personer. En Del lykkes for ham, andet
mislykkes, idet han i sine Eksperimenter end ikke
gaar af Vejen for det rent ud grimme. Ogsaa
for Orkestrets Udvikling har M. haft Bet., han
er en af de første Komponister, som benytter
sig af den forsk. Tonekolorit hos Instrumenterne,
altsaa »instrumenterer«, som vi kalder det.
Af hans 9 Operaer haves nu kun et Par
tilbage, hans første, Orfeo (Mantua 1607, ny Udg.
ved Eitner Leipzig 1881), og hans sidste
L’incoronazione di Poppea (Venedig 1642), ny Udg.
ved H. Goldschmidt 1904, begge Værker
interessante ved Sammensmeltningen af den gamle
Madrigalstid og den ny deklamatoriske Stil.
Ligesaa en tredie Opera, der efter al
Sandsynlighed ogsaa maa tilskrives ham, Il ritorno
d’Ulisse in patria (1641). (Monografi over M. af
Emil Vogel, »Vierteljahrsschrift f.
Musikwissenschaft« [1887], af H. Kretzschmar
[smst. 1894], af H. Goldschmidt i
»Sammelbände Internationale Musicgesellschaft« 1908, A.
Heuss smst. 1903, H. Leichtentritt
smst. X. S. Picavardi [Milano 1906]).
A. H.
Monte Vergine [↱monte-↱værdзine], berømt
Kloster og Valfartssted i Syditalien, Prov.
Avellino, ligger paa den østlige Skraaning af
Bjergstrøget Monte Avello (1591 m) og har en 1182
indviet og 1629 ombygget Kirke. Klosteret er
grundlagt 1119 paa Ruinerne af et
Kybeletempel, og Kirken har Mindesmærker fra
Hohenstaufernes og Franskmændenes Tid samt et
undergørende Mariabillede. Klostret besøges ved
Pinse og i Novbr af 70—80000 Pilegrimme.
C. A.
Montevideo [måntæwi↱ðæå], 1) Dept i den
sydamerikanske Republik Uruguay, omfattende
Byen M. og nærmeste Omegn. M. har et Areal
paa 664 km2 med (1920) 393167 Indb. — 2) M.
(San Filipe y Santiago de M.),
Hovedstad i ovenn. Dept og i Republikken Uruguay,
ligger paa Nordsiden af den brede,
fjordlignende Rio de la Plata paa en lille Halvø, som
den helt udfylder, og som mod Ø. begrænser
den halvcirkelformede M.-Bugt. Paa
Vestsiden af denne hæver sig det 148 m høje
befæstede El Cerro ell. Monte Video, efter
hvilket Byen har faaet Navn. Som de fleste
sydamerikanske Byer er M. en ny By. Den
grundlagdes 1726, led i første Halvdel af 19. Aarh.
meget ved gentagne Belejringer og
Bombardementer, havde 1828 9000 Indb., men steg fra
1850 raskt i Folketal, havde 1860 38000, 1893
225700 og 1922 350956 Indb., over 1/4 af Landets
Befolkning. Den hurtige Opvækst skylder den
sin ypperlige Beliggenhed, der gør den til
Mellemledet mellem de indre Egne omkr. de store
sejlbare Floder, der udmunder i La-Plata-Bugten,
og Atlanterhavet, hvorover Søvejene fører
til Europa og Nordamerika. I dens rummelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
