Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mont Genèvre - Montgolfier, Joseph Michel og Jacques Étienne - Montgolfiére - Montgomerie, Thomas George - Montgomery - Montgomery - Montgomery - Montgomery, Gabriel, Greve af - Montgomery, James
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og 1869 sendtes Troppemasser gennem Passet.
Overgangen forsvares fra fransk Side af den
stærke Fæstning Briançon.
N. H. J.
Montgolfier [mǡgål↱fie], Brødrene Joseph
Michel og Jacques Étienne, fr.
Industrimænd og Opfindere. Begge fødtes i Annonay,
Joseph 1740 (d. 1810), Étienne 1745 (d. 1799).
Joseph kom efter en ret eventyrlig Ungdom
til Paris, hvor han fik Forbindelse med flere
Videnskabsmænd. Derefter arbejdede han paa
sin Faders Papirfabrik og oprettede siden to
ny Fabrikker, hvor han indførte forsk.
Forbedringer i Papirets Tilvirkning. Étienne var
en Tid Arkitekt og overtog siden Papirfabrikken
i Annonay. Brødrenes Opfindelse af
Varmluftballonen bragte dem en betydelig Understøttelse
af Ludvig XVI. Under Revolutionen levede
Joseph ubemærket og blev ikke fortrædiget;
Bonaparte drog ham igen frem og hædrede
ham paa forsk. Maade. Étienne havde før
Revolutionen haft et Embede, der gjorde ham
mistænkt, og han var flere Gange i Livsfare.
Begge Brødrene har opfundet forsk. tekn.
Indretninger, saaledes (i Forbindelse med
Argand) den hydrauliske Væder. I
Forening har de skrevet: Discours sur l’aérostat
(1783) og Les voyageurs aériens (1784); Joseph
alene: Mémoire sur la machine aérostatique
(1784). Smlg. Luftsejlads, S. 38.
(K. S. K.). A. W. M.
Montgolfière [mǡgål↱fiæ.r], se Luftsejlads,
S. 38 ff.
Montgomerie [mənt↱găm(ə)ri eller mån(t)↱gåm(<sub></sub>ə)ri],
Thomas George, eng.-ind. Officer
(1830—78), blev Løjtnant 1849 i det bengalske
Ingeniørkorps og ansattes 1852 ved
Trigonometrical Survey, hvor han særlig har givet sig af
med Opmaalingsarbejder i det nordvestlige
Indien (Katch, Karatchi, Kashmir, Kumaon,
Garwal o. a.). Særlig Betydning har han faaet ved
at uddanne et Korps af Indfødte, de saakaldte
»Punditer«, til Topografer, hvilke har undersøgt
og kortlagt Egne, der var utilgængelige for
Europæere, f. Eks. Tibet. 1865 fik han Royal
geographical Society’s Guldmedaille, og 1875 tog
han sin Afsked og bosatte sig i England til sin
Død.
C. A.
Montgomery [mənt↱găm(ə)ri eller mån(t)↱gåm(ə)ri]
(walisisk Swydd Tre’ Faldwyn),
Shire i det nordlige Wales, grænser mod Ø.
til Shropshire, mod N. til Denbigshire, mod
V. til Merioneth og Cardigan og mod S. til
Radnor. Det omfatter 2064 km2 med (1921)
51317 Indb. eller kun 25 Indb. pr km2.
Den meget ringe Befolkningstæthed, som endog
stadig tager af, skyldes M.’s naturlige
Beskaffenhed: største Delen af Shiret er opfyldt af
nøgne Bjergdrag og Hedestrækninger; kun mod Ø.
findes brede, frugtbare Dalstrøg. Højderne er
gennemgaaende lave; mod SV. naar Plinlimmon
756 m, medens mod NV. Toppene i
Berwyn-Kæden stiger til 828 m. Severn (Hafren)
er Shirets Hovedflod; i det sydvestlige Hjørne
har Wye sine Kilder, og Dovey strømmer mod
V. til Cardigan-Bugten. Bl. Shirets Kanalanlæg
er Montgomery-Kanalen, der i en
Længde af 38 km følger Severn, den betydeligste.
I M., hvor der findes c. 4,5 % Skov, er 19 %
af Arealet Agerland og c. 32 % Græsland.
Agerbrug og Kvægavl er de vigtigste
Næringsveje; Faareavlen drives i Overensstemmelse
med Landets Natur i stor Udstrækning. Ogsaa
Bjergværksdriften er betydelig; der udvindes
sølvholdigt Bly, Zink, Tungspat og noget Skifer.
Derimod er Industrien lidet udviklet og
indskrænker sig til Fremstillingen af Uldvarer og
Støbejern. Hovedstaden er Welshpool; den
tidligere Hovedstad var Montgomery.
N. H. J.
Montgomery [mənt↱găm(ə)ri eller mån(t)↱gåm(ə)ri]
(Tre’ Faldwyn), By i det nordlige
Wales i Montgomeryshire, ligger ved
Severn paa et Højdedrag, hvis Top bærer Ruiner
af en gammel Borg. I Nærheden ligger den
forfaldne Grænsevold Offa’s Dyke. Medens
Byen nu er uden Betydning og kun har c. 1000
Indb., var den tidligere en stærkt befæstet
Grænseby.
N. H. J.
Montgomery [mənt↱găm(ə)ri eller mån(t)↱gåm(ə)ri],
By i det sydlige U. S. A.,
Hovedstad i Staten Alabama, ligger 1100 km SV. f.
Washington paa en »Bluff« paa venstre Bred
af den herfra sejlbare Alabama og er
Knudepunkt for flere Jernbaner. (1920) 4346 Indb.,
hvoraf over Halvdelen Farvede. M. har
Jernstøberier, Fabrikation af Vogne, Bomolie og Sæbe
og driver stor Eksport af Bomuld. M., der er
anlagt 1792, er bygget amfiteatralsk og er en af
de smukkeste Byer i Syden. 1847 blev den
Hovedstad i Alabama, men staar i Størrelse tilbage
for Mobile. M. var en af Sydstaternes sidste
Hovedstæder under Borgerkrigen; men ved
Unionstroppernes Indtagelse af Byen i April
1865 satte Forsvarerne Ild paa den, og 80000
Baller Bomuld og de fleste Bygninger gik op i
Luer.
N. H. J.
Montgomery [mǡgåme↱ri], Gabriel, Greve
af, f. omtr. 1530, d. 26. Juni 1574, fr.
Adelsmand. Han indtog en fremtrædende Stilling ved
Henrik II’s Hof; men 1559 forandredes alle hans
Forhold, da han ved en Turnering kom til at
saare Kongen dødelig. Han fjernedes som Følge
deraf fra Hoffet, og nogen Tid efter gik han
over til den reformerte Kirke. Han deltog ivrig
i Religionskrigene og viste sig som en dygtig
Fører, der især i Kampen 1568—70 spillede en
betydelig Rolle. 1574 blev han imidlertid fangen
og dræbt af Katolikkerne. (Litt.: L.
Marlet, Le Comte de M. [Paris 1890]).
P. M.
Montgomery [mənt↱găm(ə)ri eller mån(t)↱gåm(ə)ri],
James, skotsk Digter (1771—1854). Efter
Omskiftelser kom han til Sheffield, hvor han
blev knyttet til det liberale Sheffield Register,
hvoraf han senere blev baade Ejer og Redaktør
og omdøbte til Sheffield Iris. 1794 og 1795 sad
han to Gange fængslet p. Gr. a. sine Artikler.
Han har udgivet en Rk. Digtsamlinger: The
Wanderer in Switzerland, and other Poems
(1810), i hvilke han priser Negerslaveriets
Afskaffelse; The World before the Flood (1812),
en Skildring af de første Menneskers idylliske
Liv, og Greenland (1819), der forherliger den
arktiske Naturs Skønhed. Disse Digte, der i
deres Tid gjorde betydelig Lykke, er nu ganske
glemte; derimod synges hans Salmer: For ever
with the Lord, Hail to the Lord’s Anointed og
Prayer is the soul’s sincere desire den Dag i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
