Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moorhead - Moorva - Moos, Paul - Moos, Salomon - Moose River - Mophlah - Mopper - Mopper - Mops - Mopsos - Mopsuhestia - Moquegua - Moqui - Mor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
norsk College, Concordia College. (1910) 4840
Indb.
N. H. J.
Moorva [↱mu.əv.a], se
Sanseveriatrævler.
Moos [mo.s], Paul, tysk Musikforfatter,
f. 22. Marts 1863 i Buchau (Schwaben), studerede
Musik i München bl. a. under Thuille og
Rheinberger og slog sig ned i Berlin, hvor han, der
mere og mere helligede sig Æstetikken, kom
under Indflydelse af Eduard von Hartmann.
M. har udg. de betydelige Arbejder: »Moderne
Musikästhetik in Deutschland« (1902), »Richard
Wagner als Musikästhetiker« (1906) og, »Die
deutsche Ästhetik der Gegenwart etc.« (1919),
foruden en Del mindre Afh.
W. B.
Moos [mo.s], Salomon, tysk Ørelæge
(1831—95), blev ekstraordinær Prof. i
Heidelberg 1866. Han paaviste, at Mikroorganismer
ved forsk. Infektionssygdomme vandrer ind i
Labyrinten i Øret og kan frembringe
betydelige Forandringer med Forstyrrelse af Hørelsen
og Ligevægtsfølelsen. Bl. hans talrige Arbejder
kan nævnes: »Klinik der Ohrenkrankheiten«
(1866), »Beiträge zur Anatomie und Physiologie
der Eustachischein Röhre« (1875), »Über
Meningitis cerebrospinalis epidemica« (1881), »Über
Pilzinvasion des Labyrinths nach Diphtherie«
(1887), »Histologische und bakterielle
Untersuchungen über Mittelohrerkrankungen bei den
verschiedenen Formen der Diphtherie« (1890).
Sammen med Knapp stiftede han 1869
»Zeitschrift f. Ohrenheilkunde«, der udkommer paa
Tysk og Engelsk.
J. M.
Moose River [↱mu.s↱rivə], Flod i Dominion
of Canada, Prov. Ontario, opstaar under 51° n.
Br. ved Sammenløb af Missinaibi og Mattagami
og udmunder neden for Moose-Faktoriet i
Jamesbay af Hudson-Bay. M. er ved Højvande
sejlbar i en Længde af 210 km.
N. H. J.
Mophlah (paa Malayalam: Mappila),
fanatisk muhammedansk Sekt paa Malebarkysten i et
Antal af 1 Mill. De menes at nedstamme fra
arabiske Indvandrere; ved deres gentagne
Angreb paa Hinduerne har de gjort Landet
usikkert og har endog til Tider kunnet modsætte
sig eng. Tropper.
N. H. J.
Mopper, se Hunde, S. 875.
Mopper er Betegnelse for en klinkbrændt
Mursten af lille Format; den stammer fra
Holland.
E. Su.
Mops, se Fiskekonger.
Mopsos, iflg. gr. Sagn en Sandsiger, der
var med paa Argonauternes Tog, blev dræbt i
Libyen af en giftig Slange og siden dyrket som
Heros; han stammede fra Titaron i Thessalien
og hørte til Lapithernes Æt. — Forsk. fra
denne var iflg. Overleveringen en anden M., der
var knyttet som Sandsiger til Apollon’s
Tempel i Klaros i Lilleasien og overvandt
Spaamanden Kalchas i en Væddestrid, hvorover
Kalchas tog sin Død af Sorg. Han skal have
koloniseret fl. Egne af Lilleasien, navnlig
Pamfylien og Kilikien, hvor Stednavne og lokale
Sagn bevarede Mindet om ham.
C. B.
Mopsuhestia, Oldtidsby i Kilikien ved Floden
Pyramos (nu Missis).
H. H. R.
Moquegua [må↱kægwa], Provins i den
sydamerikanske Republik Peru, ligger længst mod
S., grænser til Oceanet og Chile, omfatter 14375
km2 med 43000 Indb., bestaar af et regnfattigt,
for største Delen øde Kystland, gennemskaaret
af frugtbare Floddale og Kystkordillererne, hvor
der findes gode Græsgange. Metaller, navnlig
Sølv, forekommer, men udnyttes kun i ringe
Grad. Hovedstaden M. ligger ved
Kordillerernes Fod i Tampaballas frugtbare Dal, 1370
m o. H., og er ved en 110 km lang Jernbane
forbundet med Havnestaden Ilo eller Pacocha.
Den grundlagdes 1626 og har gentagne Gange
været udsat for ødelæggende Jordrystelser, sidst
1868. Det er en mindre By, der driver en Del
Vinavl, med c. 8000 Indb., og rig paa Kirker og
Klostre.
N. H. J.
Moqui [↱måki], nordamerikansk
Indianerstamme i Arizona, hører i sproglig Henseende
til Uto-Atztekerne. Deres Antal opgives til 3000.
M. lever i Stenhuse af lgn. terrasseformet
Konstruktion som hos de egl. Pueblo-Folk og
ernærer sig væsentlig af Agerdyrkning. Af Husdyr
kendes Høns, Hunde, Faar, Geder og Æsler.
Ejendommelig for M.’s religiøse Ceremonier er
Tilbedelsen af Slanger. (Litt.: J. G. Bourke,
The snake-dance of the M. [London 1884]).
(C. Fr.). N. H. J.
Mor er en Aflejring oven paa Jorden af et
Plantesamfunds Affaldsstoffer, som
sammenbindes til et tæt Lag, dels af Planternes egne
Rødder, dels af Svampemycelier; de organiske
Stoffer omdannes til fri Muldsyrer, neutrale
Muldstoffer og Humuskul, saa at M. bliver
brunsort og faar et tørveagtigt Udseende og
Konsistens, især nedadtil; de fri Muldsyrer
opløses efterhaanden i Jordvandet, og
Humuskullene bliver til Dels slemmede nedad; M. er
fast og sejg; saa længe den dannes, viser den
en jævn Overgang fra det uforandrede Affald
(Løv, Kviste m. m.) øverst til grynet, fedtet,
sort, amorf Humuskul nederst; et Vandudtræk
af den reagerer surt; da de i Plantedelene
værende uorganiske Stoffer kun i ringe Grad
udvaskes af Jordvandet, indeholder M. en ret
stor Askemængde, c. 50 %. — De Planter,
som i stor Udstrækning danner M., er især
Lyng (Calluna vulgaris), Blaabær (Vaccinium
Myrtillus), Bøg (Fagus silvatica), Rødgran
(Picea excelsa), Bjergfyr (Pinus montana),
Ørnebregne (Pteris aquilina) og forsk. Mosser,
altsaa alle saadanne, som kan udgøre et
sluttet, tæt Samfund med en stor Affaldsmasse,
og hvis Rødder alle ligger ell. kan ligge i
Jordskorpens øverste Lag, Mortørven; M. opstaar
kun der, hvor det sluttede
Plantesamfunds Affald ikke sønderdeles og fortæres af
de mulddannende Dyr og Planter, altsaa hvor
disse enten ikke kan trives, ell. hvor de er
blevne fordrevne; det første gælder paa de
Steder, hvor der under det sluttede
Plantesamfund er kommet udtørrende Træk hen over
Jorden, saa at de mulddannende Organismer
dør; M. kan paa magre, tørre Jorder være en
blivende Dannelse under Lyng medens den de
andre Steder som Regel umuliggør i alt Fald
Skovtræernes Selvforyngelse; naar
Plantesamfundet da af en ell. anden Grund bliver aabent,
forsvinder M. igen derved, at ny Planter, især
Græs (Aira flexuosa), vandrer ind og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
