- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
287

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morena, Sierra - morendo - Moreno, Gabriel Garcia - Morenoslt - Morenu - Mores - Mores - Moresby-Øer - Moreske - Moresnet - Moreton Bay - Moreto y Cavaña, Agustin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Malm her; nutildags findes de berømteste Miner
ved Rio Tintos Kilder.
(H. P. S.). C. A.

morendo [mo↱rændo] (ital.: »døende«),
musikalsk Foredragsbetegnelse: hendøende,
aftagende i Styrke og Hurtighed; bruges i Reglen
kun ved Slutn. af en Sats.
S. L.

Moreno [må↱rænå], Gabriel Garcia
(ell. Gabriel Garcia y), sydamer. Statsmand
og Forf. (1821—75). Han var f. i Guayaquil,
deltog ivrig i det politiske Liv og var to Gange
Republikken Ecuadors Præsident, senest fra
1869 til sin Død. Som udpræget konservativ,
ja reaktionær i ortodoks kat. Aand vakte han
en stærk Opposition imod sig, og hans strenge
Regimente afsluttedes med, at han blev
myrdet. M. er Forf. til Defensa de los Jesuitas og
var en fremtrædende Journalist og Satiriker;
hans Escritos y discursos udkom i Quito
1887—88 (2 Bd). (Litt.: P. Barthe, G. M.,
vengeur et martyr du Droit Chrétien
).
E. G.

Morenoslt (naturlig Nikkelvitriol)
forekommer i æblegrønne, naaleformede Krystaller, der
tilhører det rombiske System og bestaar af
Nikkelsulfat (NiSiO4 . 7H2O), sammen med
andre Nikkelmalme og dannet ved disses
Forvitring.
(N. V. U.). O. B. B.

Morenu (hebr.: »vor Lærer«), Titel, der fra
14. Aarh. anvendes om Rabbinere og
Talmudister, efter at de har bestaaet en Eksamen,
hvorved de faar Myndighed til at træffe
Afgørelser i Spørgsmaal, der angaar
Religionsloven.
J. P.

Mores (lat.), Sæder, Karakter, Tænkemaade.

Mores [↱mo.ræs], hamburgsk Patricierfam.
Jacob M. var Guldsmed, Juvelerer, Bankier,
stak i Kobber og snittede i Træ. Blev Mester
1579., Oldermand 1599, d. senest 1612. M. stod i
Forbindelse med den danske Konge Frederik
II, leverede til Kongens Bryllupshøjtid fl.
Sølvkar, samt 1606 Sølvalteret i Frederiksborgs
Kapel, som paa enkelte Dele bærer hans
Monogram. M. var anset for den ypperste nordtyske
Guldsmed. I Berlins Kunstgewerbemuseum
bevares 64 af hans Arbejdstegninger, daterede
1570—1600. Sønnen Jacob (1580—1649) blev
Mester 1606, drev Værksted til 1622, associerede
sig derefter med sin ældre Broder Hans som
Købmand og Bankier. Han samvirkede med
Faderen ved nævnte Alter, mulig ogsaa ved
Prædikestolen i Slotskapellet, til hvilket han
1610—13 ogsaa leverede Sølvorglet. Til
Dansesalen udførte han Kaminen, Skænken,
Musikanterstolen og en af dens tre Messingkroner.
Til Slottets Gemakker leverede han 1621 en
Sølvseng, tillige med mange andre Møbler og
Husgeraad af Sølv og Juveler til Kongen og
Enkedronning Sofie. Paa Altret og
Prædikestolen nær er alt, hvad de tvende M. har
virket for Danmark, forsvundet i Rigets Nød 1645
ell. indsmeltet af senere Konger (Døbefonten,
Orglet); men det levnede giver Begreb om
deres Dygtighed. Materialet er gennemgaaende
Ibentræ, Sølv og Perlemor. (Litt.: B. Olsen,
»De hamburgske Guldsmede Jacob M. (Fader
og Søn) og deres Arbejder for de danske
Konger Frederik II og Christian IV« [Hamburg
1903, ogsaa i tysk Udg.]).
(Bernh. O.). J. O.

Moresby-Øer [↱må.əzbi-], britisk Øgruppe
ved Sydøstspidsen af Ny-Guinea, hvorfra den
adskilles ved China Strait; den bestaar af Øerne
Moresby (190 km2), Basilisk ell. Murilyan (90
km2), Hayter (55 km2), Samarai ell. Dinner
Island og 61 smaa Øer. Det samlede Areal er
504 km2. Indb. er Papuaer. Samarai har en god
Havn med britisk Toldvæsen.
N. H. J.

Moreske, se Maureske og Arabesk.

Moresnet [måræ↱næ], tidligere et lille
neutralt Omraade paa den gl. Grænse mellem
Belgien og Preussen 7 km SV. f. Aachen med et
Areal af 330 ha. M. har Form af en spids
Trekant, hvis spidse Vinkel mod N. berører den
holl. Grænse. Grænsen ligger her paa en Høj,
hvorunder Jernbanen Aachen—Gemmenich gaar.
Den eneste Flække er Neutral-M. (ogsaa kaldet
Altenburg ell. Kelmis) med c. 3000 Indb., i
Nærheden af hvilken findes det store
Zinkbjergværk Altenberg. Paa tidligere tysk Territorium
ligger Flækken Preussisk-M. (700 Indb.), og paa
belg. Grund Belgisk M. (1000 Indb.). Indtil 1841
deltes Administrationen af en belg. og en
preussisk Kommissær, siden den Tid stod en
Borgmester i Spidsen for Administrationen,
afvekslende Borgmesteren i Preussisk- og i Belgisk-M.
Efter Versailles Traktaten (Art. 32, 33) tilfalder
M. Belgien, saavel som Distrikterne Eupen og
Malmedy. (Litt.: The Belgian-German
Boundary Demarcation
[Geographical Journal LVII,
1921, p. 43]).
N. H. J.

Moreton Bay [↱må.ətən-↱bei], Havbugt paa
Østsiden af Australlandet, i den sydlige Del af
Queensland. Bugten har stor Bredde, men
Kystlinien viger ikke langt tilbage; det er egl. kun
Øerne Bribie, Moreton og
Stradbroke, der ved deres langstrakte Bue gør
Farvandet til en Bugt. Byen Brisbane ligger tæt ved
Kysten ved den lille Flod Brisbane, der falder
ud i M. I den sydlige Del, der er opfyldt af
Holme og Sandbanker, udmunder Logan.
Sejlløbet gaar gennem en bred Kanal i den nordlige
Del.
N. H. J.

Moreto y Cavaña [må↱ræto-i-ka↱wanja] (ell.
Cabaña), Agustin, spansk Dramatiker, f.
Apr. 1618 i Madrid, d. 27. Oktbr 1669 i Toledo.
Hans Fader var en ret velstaaende Pantelaaner,
som stammede fra Italien. M. tog 1639
Licentiatgraden i Alcalá, levede derefter i Madrid
som Litterat, indtil han omtr. 1656 traadte ind
i den gejstlige Stand og blev Kapellan hos
Ærkebiskoppen af Toledo. Fra 1659 havde han
en Stilling som en Art Inspektør ved et
Hospital for fattige i denne By. Der er fortalt det
Sagn om ham, at han i sit Testamente
bestemte, at han vilde begraves paa de
henrettede Forbryderes Kirkegaard: han skulde
nemlig have dræbt en anden Digter, Medinilla,
i en Duel og derfor være pint af Samvittighedsnag.
Men det hænger i Virkeligheden saaledes
sammen, at M. bad i sit Testamente — man
har en gl Kopi deraf — om at maatte jordes
paa den Stiftelses Kirkegaard, hvor han boede,
hvilket imidlertid ikke skete: han begravedes i
en af Byens Kirker. Dengang Medinilla døde, var
M. 2 Aar gl! Arkivundersøgelser har her, som
saa ofte, bragt Lys i Sagen. — M. er et af
det sp. Nationaldramas bedste Navne, dog ikke
som original Begavelse — thi han benyttede
oftest ældre Digteres Arbejder paa en meget
nærgaaende Maade —, men som en ualmindelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free