Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morgenstern, Christian Otto Josef Wolfgang - Morgenstern, Lina - Morgenstierne, Bredo Henrik von Munthe af - Morgenstierne, Bredo Henrik von Munthe af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig Navn som Lyriker med Digte, ofte af
satirisk Karakter ell. humoristisk Præg, som hans
allerførste Bog »Im Phantas Schlosz« (1895).
Fremdeles Digtsamlingerne »Auf vielen Wegen«
(1897), »Ich und die Welt« (s. A.),
»Galgenlieder« (1905, 6. Opl. 1910), »Melancholie«
(1906), »Einkehr« (1910). M. har med fin
Forstaaelse og sikker Sprogsans oversat forsk. af
Henrik Ibsen’s Værker.
C. B-s.
Morgenstern [↱mårgən∫tærn], Lina, født
Bauer, tysk Filantrop og Forfatterinde, f. 25.
Novbr 1830 i Breslau, d. 16. Decbr 1909 i
Berlin. Efter indgaaet Ægteskab bosatte hun sig i
Berlin, hvor hun 1859 stiftede »Kvindeforeningen
til Oprettelse af Børnehaver«, som hun
personlig ledede til 1866, da hendes Energi fik
et nyt Virkefelt ved Oprettelsen af Berlins
Folkekøkkener. I øvrigt har hun deltaget i en
Mængde andre filantropiske og samfundsnyttige
Bestræbelser, paa Børneopdragelsens,
Sygeplejens, Husholdningsskolens og Kvindeerhvervets
Omraade. I sine yngre Aar skrev hun »Das
Paradies der Kindheit« (5. Opl. 1889) o. fl. a.
Fortællinger for Ungdommen; senere var det
mere samfundsnyttig Litteratur, som
»Universalkochbuch« (4. Opl. 1891), »Die Volksküchen«
(4. Opl. 1882) og »Der Beruf des Weibes«
(1869), der udgik fra hendes Pen. Fra 1874
udgav hun »Deutsche Hausfrauenzeitung«, fra
1889 tillige Maanedsskriftet »Für junge
Mädchen«.
F. B.
Morgenstierne, Bredo Henrik von
Munthe af, norsk Jurist og Politiker, f. paa
Herregaarden Bækkeskov paa Sjælland
27. September 1774, d. i Kria 3. Juni 1835, blev Student
1790, cand. jur. 1795. Allerede s. A. blev han
surnumerær og 1800 virkelig Assessor i Hof-
og Stadsretten i Kbhvn, hvorhos han 1802
tillige udnævntes til Højesteretsadvokat. For en
formel Forsømmelse, hvori han havde gjort sig
skyldig under Behandlingen af en for Hof- og
Stadsretten indbragt Sag, fradømte Højesteret
ham under 12. Apr. 1804 begge hans Embeder.
Han drog derefter med sin Familie til
Nordtyskland, hvor han først forpagtede en
Herregaard i Nærheden af Lübeck; men da det gik
tilbage for ham, sluttede han sig som Violinist
til en Skuespillertrup i Bremen, blev senere
Kammermusikus hos Storhertugen af
Oldenburg og gav til sidst under Navn af Carlsson
Koncerter i Westfalen og Holland. 1806 kom
han til Moss, hvor han først var Huslærer,
senere oprettede egen Skole, som 1809 flyttedes
til Kria. Han havde under Krigen paa en
fortjenstfuld Maade varetaget en Stilling ved
Kystforsvaret, fik 1810 kgl. Oprejsning for den ham
overgaaede Domfældelse og aabnedes herved
paa ny Adgang til at indtræde i Statstjenesten.
Han blev Overprokurator i Norge, 1814
Søkrigsprokurør, s. A. Højesteretsadvokat, 1816
Regeringsadvokat og 1820 Sorenskriver i
Bamle. Fra Jan. 1829 blev han fritaget for
Embedets Forretninger, idet han blev Medlem af
Lovkommissionen. M. var valgt til Suppleant
for Kria til Stortinget 1815—16, og som
Suppleant for Skien og Porsgrund mødte han
1824; men da han siden 1822 havde hævet en
aarlig Pension af Kongens Privatkasse, blev
han afvist af Stortinget. M. var en for Samtidens
sociale og politiske Spørgsmaal levende
interesseret Mand og i Besiddelse af Veltalenhed
for Skranken. Han førte Forsvaret for den
for misligt Forhold under Krigen 1814 anklagede
Generalløjtnant Staffeldt og udgav senere
(1827—29) »Historisk Beretning om afgangne
Generalløjtnant von Staffeldt’s Forhold under
det norske Felttog mod Sverige«. Han er
desuden Forf. af en lang Rk. Afh. over politiske
og retslige Forhold i Norge og Medudgiver af
»Juridisk Repertorium« (1818—23) og
»Juridiske Samlinger« (4 Bd, 1826—31). (Litt.: H.
Munthe, »Efterretninger om Familien
Munthe«, S. 388—91 [Kria 1883—88]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Morgenstierne, Bredo Henrik von
Munthe af, norsk Retslærd og
Socialøkonom, f. i Kria 11. Novbr 1851, blev Student
1870, cand. jur. 1874, studerede 1877—78 i
Tyskland og Frankrig og debuterede i sidstnævnte
Aar som Forf. med en Prisafhandling om
»Kompensation efter norsk og romersk Ret«
(udkommen 1879 i Bearbejdelse under Titelen
»Om Kompensation efter norsk Ret«), for
hvilken han fik Kronprinsens Guldmedaille. 1887 tog
han den jur. Doktorgrad paa en Afh. »Om
Erstatningsansvar for andres Handlinger,
særlig om Statsansvar for Embedshandlinger« (særlig
udgiven. Hans i samme Anledning afholdte
Prøveforelæsninger foreligger i »Tidsskr. for
Retsv.« 1. og 3. Bd). 1878 traadte han ind i
Justitsdepartementet, hvor han 1882 blev
Bureauchef, 1884 Assessor i Kria Byret, 1887
konstitueret og 1889 fast ansat som Prof. i
»Lovkyndighed, Statsøkonomi og Statistik«, fra
hvilket Embede han tog Afsked 1. Oktbr 1919. Efter
at han fra 1901—05 havde været Det akademiske
Kollegiums Formand, blev han for Aarene
1912—18 valgt til Universitetets Rektor og
indlagde sig i denne Stilling store Fortjenester af
Universitetets Udvikling. Til Universitetets
Festskrift i Anledning af Hundredaarsfesten
1911 leverede han en fortrinlig Fremstilling af
dets alm. Historie fra 1811—1911 (»Det kgl.
Fredriks Universitet 1811—1911« I). Som
Frugter af hans akademiske Lærervirksomhed
foreligger hans »Lærebok i den norske
Statsforfatningsret« (1900, 2. omarbejdede Udgave 1909),
»Das Staatsrecht des Königreichs Norwegen«
(1911, XIII Bd af »Das öffentliche Recht der
Gegenwart«), »Den norske Forvaltnings- og
Næringsret, et Grundrids« (1912), »Forelæsninger
over Socialøkonomiens Grundtræk« (1909),
»Norsk Socialstatistik, Befolknings-, Nærings-
og Finansstatistik« (1919). Ved Siden af den
positive Stats- og Forvaltningsret har han ogsaa
været Lærer i »alm. Rets- og Statslære«, og om
hans Studier paa dette Omraade vidner flg.
Publikationer: »Stater og Statsforbindelser«
(1896), »Udredning af Spørgsmaalene om
Folkeafstemning, Opløsningsret og Bostedsbaand«
(afgivet efter Justitsdepartementets Anmodning
1913), »Sanktionsretten og Stortingets
Beslutningsmyndighed efter Grundlovsbeslutningerne
1913« (1915), »Engelsk Parlamentarisme,
dens Vækst og Hovedlinier« (1916), »Hvad er
Samfundet og Videnskaben om det?« (1902),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
