Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morone, Domenico og Francesco - Moroni, Giovanni Battista - Morosini, Francesco - Morositet - Morot, Aimé Nicolas - Morpeth - Morphea - Morphium - Morphy, Paul - Morpioner - Morpúrgo, Emilio - Morra - Morray, James Stuart, Jarl af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verona og hjalp sin Fader. Hans interessante
Væg- og Loftsbilleder i Sakristiet til S. Maria
in Organo i Verona viser Paavirkningen fra
Mantegna, saaledes i den dristige
perspektiviske Behandling af Loftet med malet Balustrade
og Kristus svævende midt i den blaa Luft.
I Berlins Kaiser-Friedr.-Mus. ses et Par
Maria-Billeder af M.
A. Hk.
Moroni (Morone), Giovanni Battista,
ital. Maler af Skolen i Bergamo, f. omkr. 1525
i Bondo ved Albino (Prov. Bergamo), d. i
Bergamo 1578, var Elev af Alessandro Bonvicino
(Moretto). I en Række religiøse Billeder:
Madonnas Himmelfart og to Fremstillinger af
Madonnna med Hellige i Brera, o. a. l. i
Bergamo og Omegn, viser han sig kun som en
ringe og sjælløs Efterligner af sin Lærer. Men
i Portrættet staar han ikke blot fuldt paa
Højde med Moretto, men overgaar ham maaske
endog. M.’s Portrætter ejer den enkleste og
nobleste Holdning; uforglemmelig stor og
monumental virker Figuren mod Baggrunden i
hans Billeder; og Figurernes tvangløse
Naturlighed i Forbindelse med den enkelte
Farvegivning, der beherskes af klare, graa Toner,
understøtter Indtrykket af denne udsøgte
Nobelhed. Af M.’s Portrætter fremhæves: »Den
Lærde« i Uffizi i Firenze, Navagiero i Brera
(Milano), Mandsportræt i Ambrosiana i Milano,
endvidere i Galeriet i Bergamo, Brescia og i
Akademiet i Venedig. Uden for Italien ejer
National Gallery i London de betydeligste
Portrætter af M., først og fremmest den berømte
»Skrædder«, endvidere fortræffelige Portrætter
af ital. Adelsmænd; andre udmærkede Portrætter
i Berlin, Dresden, Madrid, Petrograd, Wien
o. a. St.
(A. R.). A. Hk.
Morosini, Francesco, venetiansk Søhelt,
tilhørende en berømt gl Adelsslægt, f. 1618, d.
6. Jan. 1694. Han udmærkede sig som Søkriger
under Republikkens Stridigheder med
Tyrkerne, steg efterhaanden til Flaadeanfører og slog
fl. Gange sine Modstandere. 1667—69 forsvarede
han med eksempelløs Tapperhed Øen Kretas
Hovedstad mod Tyrkernes Angreb; først efter
at have nedlagt over 100000 af Angriberne, og
da hans egen Besætning var sammensmeltet til
næsten ingen, overgav han sig. Da Krigen atter
brød ud 1684, fik M. Overkommandoen over
Flaaden og Angrebshæren, med hvilken han
erobrede Athen og gjorde stor Fremgang paa
Morea i Grækenland; der vistes ham i den
Anledning den sjældne Ære, at hans Statue rejstes
i Venedig, medens han endnu levede. 1688
valgtes han til Doge, men fortsatte Kampen paa
Morea lige til sin Død. Ved Freden i
Carlowitz tilfaldt Morea derefter Venetianerne.
C. W.-S.
Morositet (lat.), Vrantenhed, Knarvornhed.
Morot [må↱ro], Aimé Nicolas, fr. Maler,
f. 16. Juni 1850 i Nancy, d. 12. Aug. 1913 i
Paris. M. er Elev af École des beaux-arts
(Cabanel) og opnaaede 1873 for »Fangenskabet
i Babylon« Rom-Prisen. Til hans kendteste
Arbejder hører Debutarbejdet »Dafnis og Chloë«,
»Medea« (1877), »Scene fra Slaget ved Aquæ
Sextiæ« (1879, Ambronernes Kvinder forsvarer
Lejren mod det rom. Rytteri; Mus. i Nancy),
»Rezonville; 16. Aug. 1870« (1886,
Luxembourg-Mus. i Paris) o. a. Slagbilleder, »Den
barmhjertige Samaritan« (1880, Hædersmedaille),
»Den hellige Antonius’ Fristelse« (1881) o. s. v.
Han har malet en Del Portrætter (Gérôme,
Bamberger, Maleren Hébert [1905,
Luxembourg-Mus.] m. v.) og været sysselsat ved
Udsmykningen af Paris’ Hôtel-de-ville. Af hans
mange sp. Scener (»Bravo« [1884]) saas det store
Tyrefægtningsbillede Toro calante 1888 og 1897
i Kbhvn. M. var Præsident for Kunstakademiet.
(Litt.: Chr. Moreau-Vautier, L’œuvre
de A. M. [1906]).
A. Hk.
Morpeth [↱må.əpiþ] (egl. Morepath ɔ:
Vejen over Heden), By i det nordligste
England, ligger i Northumberlandshire ved
Wansbeck, 12 km fra dens Udløb i Nordsøen og 26
km N. f. Newcastle, er Jernbaneknudepunkt.
Fabrikatlion af Flonel og Hatte. M. har et
Raadhus, en Latinskole, et stort Fængsel og
Ruiner af et Slot. (1911) 7433 Indb. — I
Nærheden ligger Ruiner af det 1139 grundede
Newminster Abbedi samt Landsbyen
Mitford med Ruiner af et Slot fra 12. Aarh.
5 km neden for M. ved Nordsiden af Wansbeck
ligger Ruinierne af Hertugerne af Portlands
gamle Borg, Bothal Castle, der blev
opført i 14. Aarh.
N. H. J.
Morphea [-↱fe.-], gl Betegnelse for
Hududslettet ved Spedalskhed og ved Psoriasis. Nu
tildags bruges Ordet kun om den begrænsede
Sklerodermi.
C. Rch.
Morphium [-fi-] (lat.). d. s. s. Morfin.
Morphy [↱må.əfi], Paul, amer. Skakspiller,
(1837—84) har vundet talrige Sejre over de
fineste Skakspillere baade i U. S. A. og i
Europa. Han døde sindssyg. (Litt: M. Lange,
»P, M.« [3. Opl. Leipzig 1894]).
Morpioner, d. s. s. Fladlus.
Morpúrgo [mor↱purgo], Emilio, ital.
Politiker og Statistiker, f. 1835 i Padova, d. smst.
15. Febr 1885. Hans Studier over demografiske
og moralstatistiske Emner har skænket ham
et højt anset Navn. Mønstergyldig er hans
Enquête over Venetiens Landbefolkning i
Monografien Le condizioni dei contadini nel Veneto
(i Atti del’ Inchiesta agraria, 4. Bd, 1882—83).
Hans Hovedværk er La statistica e le scienze
sociali (1876, tysk Udg. 1877).
(K. V. H.). Sv. N.
Morra [↱måra] (Mora, fr. Mourre), italiensk
Fingerspil, spillet saaledes, at de to spillende
staar over for hinanden med Haanden lukket
og i Ansigtshøjde; i et Nu og paa een Gang
udstrækker de et vist Antal Fingre, Modparten
skal da umiddelbart efter sige, hvor mange
der var Spillet, der ogsaa kendtes i Oldtiden
(lat. Micare digitis) og nu kan ses øvet i Kina
o. m. a. St., har dog særlig vundet Tiltrækning
i den ital. Almue; M.-Spillerne har derfor ogsaa
været et yndet Emne for Billedkunsten.
Carl B.
Morray [↱mări] (Murray), James Stuart,
Jarl af, f. 1531, d. 21. Jan. 1570, var en uægte
Søn af Jakob V af Skotland og Lord James
Erskine’s Datter Margrete. Faderen bestemte
ham for den gejstlige Stand, hvorfor han som
ganske ung fik flere Præbender, men efter Jakob
V’s Død blev disse Planer snart opgivne, og
M. blev opdraget med den Mulighed for Øje,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
