Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mortensen, Laurits Carl Nicolaj - Mortensen, Morten Larsen - Mortensen, Ole Theodor Jensen - Mortensgaas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennemgik Billedskærerlæren og den tekniske
Skole, før han 1879 blev Elev af Akademiet,
som han forlod med Afgangsbevis 1886. S. A.
debuterede han paa Charlottenborg med en
Portrætbuste; 1887 udstillede han en Statuette
»Triste Tanker« og 1888 igen en Buste, men
derefter arbejdede han en Tid dels som Maler,
i hvilken Egenskab han 1890 og 1892 udstillede
et Genrestykke og et Landskab, dels som
Dekoratør og dels som medvirkende ved den kgl.
Porcelænsfabrik, paa hvis kunstneriske
Afdeling han saavel malede som modelerede.
1894—95 opholdt han sig seks Maaneder i Petrograd
for paa den kejserlige Porcelænsfabrik at give
Anvisning til Underglasurmaling efter den i
Kbhvn brugte Fremgangsmaade. Ogsaa i de
senere Aar har M. udført adskillige til Dels
større Dekorationsarbejder, saaledes i
Carlsberg Glyptoteks ny Tilbygning, samt malet og
modeleret Dyr, Statuetter o. s. v. for
Porcelænsfabrikken; fl. af disse Unika har vakt
Opmærksomhed og fundet Købere i Paris. En
Porcelænsbuste blev 1896 købt til Kunstmuseet.
Den første legemsstore Statue af ham, der
vakte Opmærksomhed, var »En Kapgænger i
Start«, der opr. kom frem 1898, dernæst fik
hæderlig Omtale paa Verdensudstillingen i
Paris 1900 og endelig solgtes, støbt i Bronze, til
Kunstmuseet. Derpaa fulgte af Hovedværker
Statuen »Før Væddekampen«, der fra
Udstillingen i München kom til Nationalgaleriet i
Sthlm (Marmor); 1903 kom »En Fodboldspiller«
i Gips, der støbt i Bronze blev udstillet 1910.
Ved Konkurrence om et Mindesmærke for
Dalgas fik M. 2. Præmie, for sit Udkast til et
Finsen-Monument en af Førstepræmierne. 1909
tildeltes Aarsmedaillen ham for 2. Gang, hvorved
han blev Medlem af Akademiets Plenarforsamling,
og 1911 blev han valgt ind i Akademiraadet.
Han har i en Aarrække været Formand
for Billedhuggersamfundet.
(S. M.). P. J.
Mortensen, Morten Larsen, dansk
Botaniker, f. 25. Febr 1881 i Baaring (Fyn), d. 3.
Decbr 1911. M. tog alm. Forberedelseseksamen
fra Kerteminde Realskole 1896 og kom derpaa
til Lyngby Forsøgsstation som Medhjælper. Her
viste det sig hurtigt, at han var i Besiddelse af
en usædvanlig Begavelse, og ved Statskonsulent
K. Hansen’s Støtte lykkedes det M. at uddanne
sig videre. Han blev Student 1900,
Landbrugskandidat 1904, medens han samtidig læste til
Magisterkonferens, som han fik 1906. S. A. blev
han Assistent ved Lyngby Forsøgsstation, og
1907 gik han over til de samvirkende danske
Landboforeningers plantepatologiske
Forsøgsvirksomhed, først som Assistent, senere som
Konsulent under Prof. F. Kølpin Ravn’s
Overledelse. M. var tidlig en udmærket Kender af
den danske Flora og har foretaget adskillige
Undersøgelsesrejser her i Landet i floristisk
Øjemed. Han var i en Del Aar Sekretær ved
»den topografisk-botaniske Undersøgelse af
Danmark« og har offentliggjort fl. mindre
Artikler i forsk. Tidsskr. vedrørende danske
Planters Systematik og Udbredelse. Imidlertid
ligger hans største Bet. som Forsker indenfor den
anvendte Botaniks Omraade. Paa Lyngby
Forsøgsstation og andetsteds ledede ell. udførte han
en hel Rk. forsk. Undersøgelser:
Dyrkningsforsøg med Varieteter af Rug, Byg, Havre og
Bælgsæd, samt Forsøg med Græsmarkernes
Behandling og Besaaning. Han gjorde et stort
Arbejde for Forbedringen af Markforsøgenes
Teknik. Ved den plantepatologiske
Forsøgsvirksomhed satte han en stor Mængde og meget
omfattende Forsøg i Gang, men ved hans
tidlige Død var de fleste endnu ikke afsluttede;
dog foreligger der fl. Beretninger fra ham
vedrørende disse Forsøg, mest i forsk.
Landbrugsblade og -Tidsskrifter. I sine sidste Aar havde
M. Lejlighed til at foretage fl. korte
Udenlandsrejser, og i Vinteren 1908—09 studerede
han hos Prof. Küster i Halle. M. var en meget
flittig og ihærdig og samtidig meget hurtig
Arbejder, herom vidner hans forbavsende store
litterære Produktion. Hans tidlige Død var et
stort Tab for dansk Landbrugsbotanik. (Litt.:
Nekrolog ved F. Kølpin Ravn i »Bot.
Tidsskr.«, 33. Bd; Carl Christensen, »Den
danske botaniske Litteratur 1880—1911«).
C. H. O.
Mortensen, Ole Theodor Jensen,
dansk Zoolog, f. 22. Febr 1868 i Harløse, tog
Artium 1885, teologisk Embedseksamen 1890,
men begyndte derpaa at studere Zoologi, var
1894 Assistent ved det zool. Institut i Giessen
og tog 1895 Magisterkonferensen. 1895—97 var
han ansat som Assistent ved Dansk biologisk
Station, 1897 disputerede han for den filosofiske
Doktorgrad med Afh. »Systematiske Studier
over Echinodermlarver«, 1902—17 var han
Assistent først ved Zoologisk Studiesamling og
senere ved Zoologisk Museum; 1917 ansattes
han endelig som Inspector ved Museets 2.
Afdeling. Hans videnskabelige Arbejdsfelt er
I fremfor alt Echinodermerne, og gennem en
anselig Rk. rigt illustrerede Publikationer, f. Eks.
»Echinoidea«, I—II i »Ingolf«-Ekspeditionens
Resultater, »Echinoidea« fra Siam-Ekspeditionen
1899—1900, Studies on the development of
Crinoids (1920) samt Development and larval
forms of Echinoderms (1921) har han forlængst
vundet sig intern. Ry som en af de ledende
Forskere paa dette Omraade. Bl. hans Arbejder
over andre Dyregrupper kan nævnes
Bearbejdelsen af de nordiske Ribbegopler (1912) i
»Ingolf«-Ekspeditionen; heri findes den smukke
Monografi af den stærkt afvigende Form
Tjalfiella. Endelig bør omtales hans »Undersøgelser
over vor alm. Rejes Biologi« (1897). M. er en
fortræffelig Samler, der ikke blot som faa er
velkendt med dansk Havfauna, men som ogsaa
paa forsk. lange Rejser — til Siam, til
Vestindien, til Stillehavet og til Ostindien — har
skaffet sig selv og vort Museum et storartet
Undersøgelsesmateriale. Hans Interesse for
Studier i Naturen har gjort ham til ivrig
Talsmand for Oprettelsen af et dansk marint
Laboratorium.
R. H. S.
Mortensgaas. Den Skik at spise M. gaar
langt tilbage i Tiden (smlg. Martin fra
Tours). Om M.’s Tillavning i ældre Tider kan
man bl. a. læse i H. Skonning’s Skrift fra 1616.
Heri staar om Sct. Mortens Gaas: —»skulle de
ikke aleniste steges og brades i sig selv slet og
ret hen, saadanne som de ere, men endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
