Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mortier de Fontaine, Henri Louis Stanislaus - mortificere - Mortifikation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mortier de Fontaine [mår↱tie-t-få↱tæn],
Henri Louis Stanislaus, polsk Musiker
(1816—83), var i Warszawa Studiekammerat af
Fr. Chopin, lagde sig særlig efter Klaverspil
og erhvervede sig hurtig en ualmindelig
udviklet Teknik. Han optraadte i forsk. Byer og
levede nogle Aar som Koncertspiller og Lærer
i Petrograd. Senere drog han til München,
Paris og London (hvor han døde), overalt
vækkende Opsigt ved sit Spil og sin aparte
Personlighed. M. var en af de første, der offentlig
foredrog Beethoven’s sidste Sonater samt
ældre Klavermusik som Bach’s og Händel’s.
W. B.
mortificere (lat.), erklære død og magtesløs,
se Mortifikation.
Mortifikation (lat.). 1) M. af
Gældsbreve. En Kreditor, der har mistet sit
Gældsbrev, vil ofte være meget vanskellig stillet, idet
han i saa Fald — særlig naar han ikke er
personlig kendt af Skyldneren — som Regel ikke
let vil kunne godtgøre sin Legitimation
til at forlange Fordringen betalt til sig, jfr f.
Eks. de Vanskeligheder, den kan komme i, der
har tabt sin Sparekassebog. Men vanskeligere
endnu bliver Sagen, hvis det tabte
Skylddokument er et som hyppig transporteres Mand og
Mand imellem, og paa hvilket derfor
Grundsætningen i Frd. 9. Febr 1798 bliver anvendelig.
Thi i saa Tilfælde er det ikke nok for den
Paagældende at godtgøre, at han var
Fordringshaver efter Gældsbrevet i det Øjeblik, han
mistede det, da desuagtet en senere Erhverver,
der i god Tro har tiltransporteret sig
Gældsbrevet, vil kunne være blevet rette
Fordringshaver, og Skyldneren er derfor hverken pligtig
til eller bliver frigjort ved at betale til den,
der møder som Kreditor uden at have
Gældsbrevet i Hænde (se Gældsbrev og
Ihændehaverpapir). For at kunne kræve
Betaling maa Kreditor derfor søge det tabte
Gældsbrev retlig tilintetgjort eller mortificeret
(kendt dødt og magtesløst) som Gældsbrev, saa
at det ikke fremtidig kan stifte Ret for andre
eller kan bruges som Skylddokument mod
Skyldneren, efter at han har betalt Kreditor.
Denne M. kan efter dansk Ret en Kreditor
sædvanlig kun opnaa ved at søge formelig
Mortifikationsdom, jfr Frd. 7. Febr 1823, og for
at kunne søge en saadan Dom maa han først
efter Retsplejelov 1916 § 409, der har afskaffet
den tidligere kgl. Bevilling, til den Ret, hvor
Sagen skal føres, indgive Begæring om
Indkaldelse af den eller dem, som maatte være i
Besiddelse af Gældsbrevet eller anser sig
berettiget til det. Opnaas en saadan Indkaldelse,
der skal offentlig bekendtgøres ved Indrykkelse
3 Gange i Statstidenden med et Varsel af
mellem 12 Uger og 1 Aar, og melder sig derefter,
trods Indkaldelsen, ingen med Gældsbrevet,
gives der den Stævnende Mortifikationsdom,
hvorved ikke blot Gældsbrevet erklæres dødt og
magtesløst, men hvorved tillige Skyldneren
bliver pligtig til at betale til Mortifikanten. I
enkelte Tilfælde hjemles der dog undertiden den,
der har tabt sit Gældsbevis, en hurtigere og
simplere Adgang til M. end gennem formelig
Mortifikationsdom. Dette gælder saaledes eller
kan gælde, naar det er en Sparekassebog, se Pl.
24. Apr. 1827 og 16. Septbr 1828, eller en Aktie
eller Interimsbevis, se Pl. 16. Marts 1847, som
den Paagældende har tabt, ligesom der ogsaa er
givet særlige Regler om M. af
Statsobligationer.
Ogsaa en Skyldner vil undertiden kunne have
Interesse af at søge M.; særlig praktisk er her
det Tilfælde, at en Pantebrevsskyldner, hvis
Panteskyld er afviklet, men som har forkommet
sit Pantebrev og denfor ikke kan faa
Panteretten udslettet af Pantebogen, søger
Mortifikationsdom for derved at opnaa formel
Legitimation tiil at fordre Pantebrevet udslettet. Ang.
Mortifikation af Servitutter, Brugsrettigheder
og Grundbyrder er særlige Regler givne ved en
Lov af 14. April 1905.
2) M. af Fornærmelser. Efter D. Strl. § 218
kan den Fornærmede, der lægger Sag an
for Fornærmelser, foruden Straf for Injurierne
forlange de ubeføjede Udladelser kendte døde
og magtesløse. Denne M. er at anse ikke som
en Straf, men som en formelig Oprettelse af
den ideelle Skade, den Fornærmede har lidt ved
Æresfornærmelsen, og M. indrømmes derfor
ogsaa for ubeføjede Udladelser, selv om Straf
undtagelsesvis ikke ikendes, f. Eks. p. Gr. a.
manglende subjektive Straffebetingelser eller i
Tilfælde af Retorsion.
K. B.
I Norge findes Bestemmelserne om M. af
Gældsbreve m. v. fornemmelig i Lov 6. Marts
1869. Adgangen til M. er som Regel knyttet til
en Bevilling. Denne meddeles af Kongen, naar
Genstanden er et Gældsbrev — af Retten, naar
Genstanden er et Konnossement. Uden
Bevilling kan M. ske efter Tvangsfuldbyrdelseslovens
§ 176, naar den angaar Heftelser, som er
blevet udækket ved en Tvangsauktion. Iflg.
Aktieloven af 19. Juli 1910 er ligeledes Bevilling
unødvendig til M. af Aktiebreve, som er stillet
til Auktion, fordi Indskud ikke er betalt.
Dernæst kræves formelig Mortifikationsdom. Sagen
maa anlægges ved Herreds- ell. Byretten. Er
M. afhængig af Bevilling, maa denne først være
erhvervet, før Stævning kan udtages. Retten
berammer uden Sagsforberedelse
Hovedforhandling med et Varsel, som ikke maa være
under 3 Maaneder. Sagsøgeren skal lade
Stævningen med Indkaldelsen indrykke i »Norsk
Kundgørelsestidende« og to paa Stedet alm.
læste Blade. Paa Landet skal Stævningen
endvidere slaas op paa et til Opslag brugt Sted
i det Sogn, hvor Sagsøgeren har sin Bopæl,
ell., hvis Sagen angaar Heftelse paa fast
Ejendom, i det Sogn, hvor denne ligger. Dersom
det mortificerede Dokument angaar Heftelse
paa fast Ejendom og fremdeles staar ved Magt,
kan ved Dommen en bekræftet Udskrift af
Pantebogen kendes gældende i det forkomne
Dokuments Sted, Kongen kan give Tilladelse til M.
af Sparebankbøger o. l. Indskudsbeviser uden
Dom alene efter Indkaldelse fra vedk. Bank
e. l. Indretning.
Om M. af Ærekrænkelse har den norske
Straffelov flg. Bestemmelse i § 253: I alle
Tilfælde, hvor der har været Adgang til at føre
Bevis for en Beskyldnings Sandhed, kan den
Fornærmede forlange, at Retten, saafremt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
