- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
326

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moseindustri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saare ringe, saa fattes det let, at
Menneskekraften med vor Tids høje Arbejdslønninger
maa spares mest muligt, om der skal kunne
komme et økonomisk gunstigt Resultat ud af
Tørvetilvirkningen. Allerede i 1840’erne
begyndte man da ogsaa at bruge Maskiner,
drevne ved mek. Midler til Fremstilling af
Maskintørv, og navnlig var Tyskland og da
især Bayern og Oldenburg tidligst vidt fremme
med Forsøg i saa Henseende. Der ofredes store
Summer baade fra Staternes og fra Privates
Side paa at føre Maskintørvtilvirkningen
igennem, men i økonomisk Henseende blev
Resultaterne i lang Tid ret kummerlige. Forsøgene
sygnede derfor ofte hen, men livedes dog
stadig op, hver Gang Kulpriserne steg følelig. I
Beg. af 1870’erne herskede der i lang Tid meget
høje Stenkulspriser, og som Følge deraf tiltog
ogsaa Maskintørvtilvirkningen i alle Lande. I
Bayern brugtes blot paa Statsbanerne 1876 over
60000 t Tørv til Lokomotiverne foruden langt
større Kvantiteter til industrielt Brug. Det var
i samme Periode, at der for første Gang i
Danmark gjordes alvorlige Forsøg paa at
gennemføre Maskindrift i Moserne. Men desværre
savnedes tilstrækkelig Sagkundskab, saa
Forsøgene mislykkedes, og megen Kapital gik til
Spilde. Kun eet af den Tids
Maskintørveværker, Økær Mosebrug ved Sparkær,
blev med store Ofre holdt i Gang; men til
Gengæld er der ved dette Værk i Løbet af en
Menneskealder udviklet Arbejdsmaader, som
anses for de bedste og mest økonomiske for
Tiden, og som under Krigen bestod Prøven,
idet ogsaa andre Nationer optog Metoden.
Van Breeman i Haarlem havde samtidig
konstrueret flydende Tørveværker. Ved Hjælp
af deslige Maskiner og Arbejdsmaader er det
nu muligt at supplere Kulforsyningen saa at
sige overalt, hvor der findes velegnede Moser.

Det, der navnlig attraas ved Maskintilberedning
af Tørv, er foruden at opnaa det billigst
mulige Brændsel at benytte alt det Raamateriale,
en Mose rummer, og deraf frembringe et
saa vidt muligt ensartet Produkt. Billighed i
Arbejdet søges opnaaet ved Benyttelse af mek.
Midler i den størst mulige Udstrækning.
Selvfølgelig bør al Transport ske ad Spor, men i
Mosen lægges Banerne saa dybt, at den størst
mulige Del af Raamaterialet kan falde ned i
Vognene, saa at kun en mindre Part deraf
behøver at løftes ved Læsningen, der i Danmark
sker ved Haandkraft, kun paa eet Sted (A/S.
Lundergaards Mose) ved Gravemaskine. Ved
Æltemøllen derimod lægges Banerne saa højt,
at Materialet blot ved Vognkassens Tipning kan
bringes i Møllen. Naar Æltningen sker med
Tilsætning af Vand, saa at en Eftertransport
af Hensyn til Formningen er nødvendig, lader man
en Elevator bringe det af Møllen bearbejdede
Materiale saa højt til Vejrs, at det paa ny
kan falde ned i Vognene og fra disse ved
Tipning bringes ud paa Tørrepladsen (i
Formerammer ell. til Formning med dertil indrettede
Formemaskiner, hvoraf den af Jul.
Rasmussen konstruerede er den bedste og i Danmark
mest anvendte). Paa saadan Maade opnaas det,
at Menneskekraft næsten ikke benyttes til
direkte at løfte det tunge Materiale, før største
Delen af Vandet er gaaet bort. De
Arbejdsmaader, ved hvilke disse Hensyn ikke er
iagttagne, røber altid den begaaede Fejl ved for
høje Arbejdspriser.

For at kunne faa alt det Raamateriale, en
Mose rummer, udnyttet, bør for det første
Mosens Afdrivning foregaa systematisk fra en Side
af, og dernæst maa der sørges for en saadan
Afvanding af Mosen, at Færdslen kan foregaa
paa Mosens Bund; i manglende Fald maa der
benyttes Apparater, som tager Tørvejorden i
Vandet.

Dannelsen af en Mose med nogen betydelig
Dybde har altid varet en lang Aarrække, indtil
Aartusinder. De nederste Lag er selvfølgelig de
ældste, mest gennemgærede og derfor i Reglen
de bedste til Brændsel. Øverst er
Tørvedannelsen maaske endnu ikke afsluttet, i alt Fald er
Lagene her ikke saa vel egnede til Brændsel
som de dybere liggende. Der er derfor stor
Forskel paa Kvaliteten af de forsk. Lag; men
da Produktet bør være ensartet, ikke alene
hvad Form og Størrelse, men ogsaa hvad
Kvaliteten angaar, gaar Forarbejdningen bl. a. ud
paa saa intensivt som muligt at sammenblande
Mosens forsk. Lag. Dette sker allerede ved
Raamaterialets Læsning i Transportvognene,
men især i Blandings- og Bearbejdningsmaskinen,
Æltemøllen, der bestaar af et i Forhold
til den store Masse, der skal passere den,
forholdsvis snævert Kar af Jern ell. Træ. I
Midten af den er der efter Længden indlagt een
ell. to stærke Staalaksler, der med Mellemrum
er besatte med Knive ell. »Vinger«, anbragte i
Skruelinie. Naar Akslerne sættes i en hurtig
omdrejende Bevægelse, 30—100 Omdrejninger i
Minuttet, og der fyldes Raamateriale i Møllens
bageste Ende, griber de der siddende Vinger
straks Materialet, gennemhugger det og skyder
det frem til de flg. Vinger, saa at Materialet,
naar det har passeret Møllens hele Længde,
er mange Gange gennemhugget, sammentrykket
og sammenblandet med den øvrige Masse,
der samtidig har passeret Møllen.

Den Form, man almindeligvis giver Tørven,
har rektangulære Begrænsningsflader.
Enkeltvis forsøger man nok hist og her at give
Tørven Form som Kugle, Cylinder ell. endog som
Rør; men saadan Formning viser sig enten for
dyr ell. paa anden Maade upraktisk.
Formningen kan foretages direkte ved Æltemøllen ell.
ved et særligt Arbejde. I første Tilfælde er
Møllens forreste Del indsnævret og ender i et
af Kobber forfærdiget Mundstykke af den
Form, Tørven skal have. Efter at Massen er
bearbejdet af Vingerne, bliver den af den
efterfølgende Masse trykket ud gennem
Mundstykket, uden for hvilket den opfanges paa
underskudte Bræder; den har da en firkantet
Form og danner en fortløbende Streng, der
af en ved Mundstykket posteret Arbejder
overhugges paa tværs i passende Længder;
Afhugningen kan dog ogsaa ske automatisk. De
saaledes frembragte Tørv bliver paa Bræderne
transporterede til Tørre- ell., som den i
Reglen benævnes, »Læggepladsen«. Det fremkomne
Produkt benævnes i Danmark: Pressetørv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free