Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moser, Johann Jacob og Friedrich Carl, Freiherr von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hverken som Lærer ell. Administrator havde
han Held med sig, og et personligt Sammenstød
med Friederich Wilhelm I bragte ham til 1739 at
søge sin Afsked. Herefter levede han som
Privatmand i Ebersdorf, udarbejdede sit
Hovedværk om den tyske Statsret, blev 1747 Direktør
for Regeringskancelliet hos Landgrev Carl
Friedrich af Hessen-Homburg, men da særlig
hans Finansreformforslag led Skibbrud, modtog
han 1748 sin Afsked dg oprettede 1749 med sin
Søn Friedrich Carl’s Hjælp et Stats- og
Kancelliakademi i Hanau. Et Vendepunkt i M.’s Liv
blev hans Kaldelse 1751 til Konsulent for det
württembergske Landskab. Trods adskillige
Rivninger mellem Stænderne og den selvsikre
Mand, arbejdede M. energisk for Gennemførelsen
af paatrængende Reformer, men Hertug Karl
Eugen’s lovstridige og brutale Finanspolitik
under Syvaarskrigen affødte Landskabets Protest,
og M. faldt som Offer for Hertugens og
Statsminister Grev Montmartin’s Forbitrelse. 27. Apr.
1759 havde Frederik V af Danmark udnævnt
M. til Etatsraad — en Titel, hvorpaa M. hele
Livet igennem satte særlig Pris —, i Juli s. A.
slæbtes han til Fæstningen Hohentwiel. Gennem
Gesandten ved Rigsforsamlingen i Regensburg
J. C. Moltke intervenerede J. H. E. Bernstorff,
men Hertugen, som støttede sig til Østerrig, var
ubøjeiliig. Taalmodig og gudhengiven hensad M.
5 Aar i et yderst strengt Fængsel. Særlig ved
Preussens og Danmarks Pression og efter det
württembergske Landskabs Forestillinger
aabnedes M.’s Fængsel 1764. Under vedvarende
pinlige Stridigheder med Landskabet virkede M.
igen som Konsulent indtil Kampen mellem
Landskabet og Hertug Karl Eugen fandt sin
Afslutning ved Arveforliiget af 1770, hvorefter M.
trak sig tilbage til Privatlivet. M.’s praktiske
Virksomhed danner Basis for hans uhyre,
litterære Produktion. Mellem 5 og 600 Bd har han
skrevet — en Fortegnelse over hans Skr findes
i hans Selvbiografi og i Wächter’s ndf. anførte
Værk, S. 260—77 —, hans utrolige Arbejdsevne
og polyhistoriske Viden satte Frugt paa mange
Felter. Hans Værker omfatter Stats- og
Folkeret, Privat- og Lensret, Kirkeret og
Kirkehistorie, Nationaløkonomi og Statistik,
Litteraturhistorie, Bibliografi og Genealogi,
opbyggelige Skr o. m. a. Men et Pionerarbejde udførte
han kun i Stats- og Folkeretten. M. var ingen
genial Aand, intet spekulativt Hoved, for
Historiens Filosofi, for historisk Udvikling manglede
han Sans; han er de enkle Kendsgerningers
Mand, det praktisk brugbare er for ham
Hovedsagen. Hans Fremstilling er upartisk og
objektiv, systematiske ell. teoretiske
Spørgsmaal lader han i Alm. ligge. Med en vis Føje
er han bleven kaldt den tyske Statsrets Fader,
med større Berettigelse bærer han Navn af den
positive Folkerets Fader. Skarpt vender han sig
mod Naturrettens Subjektivisme; ligesom
Statsretten er Folkeretten en Erfaringsvidenskab,
der ikke skal opbygges paa filosofisk eller
apriorisk Grund. M. var Pietist, men for Zinzendorf’s
»sentimentale Jesus-Kultus« havde han ingen
Tilbøjelighed. Han satte sit Maal i at være en
ærlig Mand. Mandig og uforfærdet kæmpede og
led han for sit Lands og sin Sags Ret. Hans
Skikkelse er den Dag i Dag højt hædret i
Tyskland. For denne »Rettens Præst«, som Hettner
har kaldt ham, har Stuttgart rejst et
Mindesmærke. Af M.’s umaadelige Produktion skal kun
fremhæves enkelte Hovedværker: »Einleitung
zum Reichshofrathsprocesz« (I— IV, 1731—37),
»Teutsches Staatsrecht« (den saakaldte »store
gamle«, I—XXVI, med Register, 1737—53),
»Teutsches Staatsrecht« (den »ny«, I—XXXII,
med Register, 1766—75), »Neueste Geschichte
der teutschen Staatsrechtslehre« (1770),
»Versuch des neuesten europäischen Völkerrechts«
I—X (1777—80). (Litt.: M.’s egen
»Lebens-Geschichte«, I—III [Offenhach 1768], 3.
Opl. I—IV [Frankfurt og Leipzig 1777 og 1783];
Karl Fr. Ledderhose, »Das Leben J. J.
M.’s« [Heidelberg 1852]; August Schmid,
»Das Leben J. J. M.’s« [Stuttgart 1868];
Hermann Schulze, »J. J. M., der Vater des
deutschen Staatsrecbts« [Leipzig 1869]; Oskar
Wächter, »J. J. M.« [Stuttgart 1885];
Robert von Mohl, »Die Geschichte und
Literatur der Staatswissenschaften«, II [Erlangen
1856, S. 401—24 ff.]; Albert Eugen Adam,
»J. J. M. als wurttemb. Landschaftskonsulent
1751—71« [Stuttgart 1887]; Alfred
Verdross i »Zeitschrift für öffentliches Recht«,
III [1922], S. 96—102.
2) Friedrich Carl, Freiherr von, tysk
Statsretslærer og Publicist, foreg.’s Søn,
f. 18. Decbr 1723 i Stuttgart, d. 10. Novbr 1798 i
Ludwigsburg. Hans første Skr, »Teutsches
Hofrecht« (I—II, 1754) o. a., er Studier efter
Faderen, hvem han ogsaa bistod i det praktiske Liv,
1753 Regeringsraad i Frankfurt a. M., 1763
Gesandt i Hessen-Kassel, 1767—72 stod M. i Josef
II’s Tjeneste, kaldtes derefter til Ministerpræsident
i Hessen-Darmstadt for at reformere
Finansvæsenet, opgav 1780 sin Stilling, faldt i
Unaade og fortrædigedes ved en 10-aarig
Proces. Medens Statsretten »fyldte ham med
Væmmelse«, stillede han sig som Maal at højne
Statsmoralen. Hans berømte Bog »Der Herr und der
Diener geschildert mit Patriotischer Freyheit«
(1759, 2. Udg. 1763, oversat paa fransk og
russisk), »Ueber Regenten, Räthe und Regierung«
(1784), »Politische Wahrheiten« (I—II, 1796),
der fremhævede Fyrstens Pligter over for
Samfundet, var en Torn | Øjet paa Datidens Hoffer.
Rimeligvis efter Schlözer’s Eksempel udgav M.
»Patriotisches Archiv für Teutschland« (I—XII,
1784—90, »Neues Archiv«, I—II, 1792—94) med
talrige Biografier af Fyrster og Statsmænd, af
nordiske Personligheder saaledes Kristian III,
Gustaf Adolf, Oxenstierna og R. F. Lynar, J. H.
E. Bernstorff’s Forsvarsskrift af 1766 er aftrykt
i Arkivets 6. Bd. M.’s Skr har haft stor
Indflydelse paa hans Samtid, Mænd som Herder
og Goethe modtog dybe Indtryk af hans modige
og uforsagte Virksomhed. Personlig og litterært
var M. forbunden med Susanna v. Klettenberg,
den »skønne Sjæl« i »Wilhelm Meisler«. (Litt.:
H. v. Busche, »F. C. Frh. v. M.« [Berlin
1846]; Karl Fr. Ledderhose, »Aus dem
Leben und den Schriften den hessischen Frh.
F. K. v. M.« [Heidelberg 1871]; Robert von
Mohl, »Die Geschichte und Literatur der
Staatswissenschaften«, II [Erlangen 1856],
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
