Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munch, Peter Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Munch [moŋk], Peter Andreas, norsk
Historiker og Sprogmand, Brodersøn af ovenn.
J. S. M., f. i Kria 15. Decbr 1810, d. i Rom 25.
Maj 1863. Han dimitteredes 1828 til Univ., hvor han valgte
Retsvidenskab som Indledning til det historiske
Studium og 1834 blev Kandidat. Allerede
som Skolegut havde han lagt sig
efter Studiet af oldnorsk Sprog og Litt. og
kunde ved sit Komme til Univ. med Lethed
læse oldnorsk Prosa. For øvrigt havde hans
sproglige Evner allerede paa denne Tid udviklet
sig, og bl. Kammeraterne udmærkede han
sig ved en næsten fænomenal Hukommelse — han
kunde fl. Bøger af Livius og Sange af Homer
udenad — saavel som ved Talent for Musik, Tegning
m. v. Ved Univ. fik han af R. Keyser, der paa
denne Tid blev Lektor, privat videregaaende
Undervisning i Oldsproget — bl. a.
Skaldeversene i Heimskringla, samtidig med at han
paa egen Haand dyrkede Historie,
sammenlignende Sprogvidenskab (herunder
Angelsachsisk) og Studiet af nyere Sprog, Engelsk, Spansk
og Portugisisk. 1831 aabnede han sin litterære
Virksomhed med en kritisk Gennemgaaelse af
Præsten A. Faye’s »Norges Historie«, og som
Medlem af Redaktionen af Studenterforbundets
Ugeblad »Vidar« leverede han paa samme Tid
en Artikel »Norsk Sprogreformation« som et
Indlæg i et af Dagens brændende Spørgsmaal.
Imidlertid var han som Medhjælper bleven
knyttet til Arbejdet med Udgivelsen af Norges
gl. Love, der blev Lektor Keyser overdragen.
I Maj 1835 drog han sammen med sin Hustru
og Keyser til Kbhvn, hvor de opholdt sig i to
Aar, optagne med Afskrivning og med andre
Forarbejder, hvorefter de begav sig til Lund
og Sthlm. 1837 udnævntes M. til Lektor ved
Univ. Hans Forelæsninger i de første 8 Aar
omfattede de europ. Folkeslags Historie i
Middelalderen, siden (fra 1842) de nyeste Tiders
Historie efter den fr. Revolution. Først fra 1845
af behandlede han særlig norske Emner, idet
han deltog i den Forelæsningsrække, som
holdtes ved det norske Univ., for Prinserne Gustaf
og Oscar Fredrik; som Indledning til Fædrelandets
Historie foredrog han først Norges fys.
Geografi, hvorefter han i en Udsigt over
Sagalitteraturen gav et Omrids af Norges Historie i
Middelalderen. M., der 16. Oktbr 1841 var
bleven Prof., havde allerede nu gjort Fædrelandets
Oldhistorie til Hovedgenstand for sine Studier,
hvorunder han inddrog sammenlignende
Sprogvidenskab, Arkæologi og Nordens ældre
Geografi. Herfra faldt Overgangen til
Fædrelandets Geografi i det hele taget — med
tilhørende kartografiske Arbejder — ham let;
disse sidste karakteriserede han selv ogsaa som
»et Slags Adspredelse ell. Fritidsarbejde«. Men
ved Siden af disse dybtgaaende og omfattende
videnskabelige Arbejder, der skulde synes fuldt
ud at kræve sin Mand, var han for sit
økonomiske Udkomme henvist til et opslidende
Arbejde i Journalistikkens og Døgnlitteraturens
Tjeneste. Jævnlig træffes han paa videnskabelige
Rejser i Ind- og Udland, og disse kom
efterhaanden til at indgaa som et vigtigt Led i
hans Virksomhed. For at samle Oplysninger til
sit Kortværk rejste han om Somrene 1842, 1843
og 1846 i Fjeldene mellem Telemarken,
Numedal, Hallingdal, Hardanger og Voss. For at
studere Forholdene i de gl. norske Kolonilande
gæstede han 1846 Normandie og gjorde
herunder en Afstikker til Paris, 1849 drog han
gennem Westfalen og Holland til Skotland,
færdedes i fl. Uger paa Orknøerne og Hebriderne,
tilbragte 3 Maaneder i Edinburgh og lige saa
mange Uger i London, sysselsat med
angelsachsiske Studier, og vendte i Jan. 1850 over
Belgien og Danmark tilbage til Hjemmet.
Sommeren efter var han i Bergen og Sogn, hvor
han foretog antikvariske Undersøgelser. I de
flg. Aar var han stærkt optagen med
Udarbejdelsen af de første Dele af sit nedenfor
omtalte Hovedværk; 1854 gjorde han med
Stipendium en Rejse til München og Berlin, og næste
Aar underkaster han under et længere Ophold
i Trondhjem Byens Katedral et indgaaende
Studium. Men hans betydningsfuldeste Rejser stod
i Forbindelse med Udarbejdelsen af hans
Hovedværk »Det norske Folks Historie«. Efter at
M. 1847 havde leveret et Bd i letlæst Form
behandlende »Underholdende Tildragelser af
Norges Historie«, modtog han fra fl. Hold
Opfordringer til en videregaaende Behandling af
Fædrelandets Historie, som han tidligere havde
fremstillet i en Rk. Lærebøger. En Subskription
paa »Norges Historie i Fortællinger« med A.
Fryxell og Walter Scott som Forbilleder fandt
imidlertid liden Tilslutning og blev ikke
fremmet. I St. f. gik han nu i Gang med sit store
Værk, hvis første Hefte udkom i Efteraaret
1851 og hurtig efterfulgtes af det ene Bd efter
det andet. Da han var naaet ud over Sagatiden,
hvor de hjemlige Kilder svigtede, var han
henvist til at søge sit Materiale i Samlinger og
Arkiver uden for Landet, og af Stortinget 1857
blev der tilstaaet ham et Stipendium paa 480
Kr. maanedlig i 2 Aar til at anstille saadanne
Arkivundersøgelser. Han arbejdede derefter i
Kbhvn og i Wien og kom endelig 1858 til Rom,
hvor der aabnedes ham fuldstændig Frihed til
at udnytte Arkivets Skatte for sine Studier. Da
det bevilgede Stipendium ikke strakte til, satte
Stortinget 1859—60 ham ved en ny, rundhaandet
Bevilling i Stand til at forblive der til 1861,
da han efter Afslutning af den væsentligste Del
af sit Arbejde kunde drage hjem. Ved
Hjemkomsten blev han konstitueret som Rigsarkivar.
1862—63 forbedrede Stortinget i betydelig Grad
hans økonom. Stilling og fritog ham for hans
Forelæsningspligter, for at han helt kunne vie
sig til sin Forfattervirksomhed.
 |
| P. A. Munch. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
