Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munch-Petersen, Hans Vilhelm - Munch-Petersen, Jon Julius - Muncie - Munck, Adolf Fredrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nært Hold havde M. studeret Procesreformernes
Gang i Europa, særlig i Østerrig; medens
hans Værk »Den danske Civilproces i
Hovedtræk« (I 1906, II 1908, III 1915, IV 1911, 2. Udg.
1915) var bestemt til at afløse Nellemann’s
og Deuntzer’s Fremstillinger af den gældende
Proces, nedlagde han, delvis under
Paavirkning af de i Udlandet modtagne Indtryk, et
betydeligt og aldrig trættet Arbejde for den
effektive Indførelse af en moderne dansk
Retsreform, saaledes ved Skrifterne »Retsreformen
med Hensyn til vor Strafferetspleje« (1902),
»Den nye Retspleje belyst i sine Grundtræk«
(1908) og »Retspleje og Kultur«
(Universitetsprogram 1913), talrige Afh. og Artikler i
»Tilskueren«, »Det ny Aarhundrede« og navnlig
»Ugeskrift for Retsvæsen«, hvis litterære
Afdeling han redigerede 1906—20, og ved sin Udg.
af »Lov om Rettens Pleje« (1908 og 1909). Da
Retsreformen endelig 1916 var kommet frelst i
Havn, var M. fremfor nogen anden rustet til
den videnskabelige Behandling deraf, og
allerede næste Aar forelaa 1. Bind af hans
Hovedværk »Den danske Retspleje« (I—V,
1917—19, med Tillæg og Fagregister 1919, 2.
Udgave, 1923 ff.), hvortil knytter sig
»Retsplejeloven af 11. April 1916 med senere
Tillægsbestemmelser, Henvisninger og udførligt
Fagregister« (1919) med »Tillæg« (1922) og »Nævninger.
En almenfattelig Oversigt« (1919). Ligesom M.
stadig med stor Kraft er optraadt som den
aarvaagne og overbevisningstro Hævder af del i
den ny Proceslovgivning nedlagte Principper,
har han, for med egne Øjne at iagttage dens
Udførelse i Praksis, fra 1919 modtaget
Konstitution saavel i Kbhvn’s Byret som i
Landsretterne og Sø- og Handelsretten. I det politiske
Liv er M. ikke optraadt, men med et skarpt
Blik for bestaaende sociale Brøst ønsker han
en radikal Omformning af Lovgivningen i
socialistisk Aand — »Den danske Lovgivning og den
sociale Retfærdighed« (1906), »Sociale
Retfærdighedskrav i dansk Lovgivning« (1907) o. a.;
hans sociale Interesser har desuden givet sig
mere umiddelbart praktiske Udslag ved hans
Virksomhed som Voldgiftsdommer i
Tvistigheder mellem Arbejdere og Arbejdsgivere, ved
Udarbejdelse af Lovforslag om gifte Kvinders
Retsstilling o. a.; Formand for Overnævnet for
Huslejesager for Kbhvn og Frederiksberg
1918—22. Af en Rk. Regeringskommissioner har M.
været Medlem, saaledes Universitetskommissionen
af 1912, Kommissionen til Reform af den
militære Retspleje o. fl. a., ligesom han i Kraft
af sin Jernflid og ualmindelige Arbejdskraft
formaar at bestride en Rk. andre offentlige og
private Hverv. Ikke mindst Bet. har hans
Administration af Universitetets Anliggender.
Fz. D.
Munch-Petersen [moŋ´k-], Jon Julius,
dansk Vandbygningsingeniør, Prof. ved Polytekn.
Læreanstalt, foreg.’s Broder, f. 20. Oktbr 1873 i
Kbhvn. Efter at være bleven Student 1891 og
Polyteknisk Kandidat i Ingeniørfagene 1897 gik
han en kort Tid i Smedelære, men ansattes saa
(1897) i Statens Vandbygningsvæsen, hvor han
forblev til 1919 (fra 1913 som »Ingeniør af 2.
Grad«). Hans Virksomhed i denne Periode faldt
først forsk. Steder paa Vestkysten (Ringkøbing
Fjord, Esbjerg, Thyborøn); 1899—1900 havde
han (med Permission fra Vandbygningsvæsenet)
Ansættelse ved Hamburgs Havnevæsen, og fra
1905 knyttedes han til Vandbygningsdirektoratet
i Kbhvn, hvor han tilsidst (fra 1913) fungerede
som Statens Tilsynsførende ved de bornholmske
Havne og bl. a. havde Lejlighed til at lede et
betydeligt Rekonstruktionsarbejde (efter
Stormflods-Beskadigelse) paa de fleste af dem. I
denne Periode falder foruden Hamburg-Opholdet
forsk. Studierejser, navnlig til Havnene
langs Nord- og Østersøkysterne og til
Nordamerika, og ligeledes en Del privat
Ingeniørvirksomhed; særlig nævnes Projektering og
Udførelse af Rødby Havn med det hertil knyttede
By-Anlæg, — og i Forbindelse hermed et
interesseret Arbejde for Rødby—Femern-Ruten —,
og senere Rønne Havns Udvidelse. Til
Diskussionen om »Hvide-Sande«-Sagen (Udløbet fra
Ringkøbing Fjord) har han givet væsentlige
Bidrag, ud fra sin særlige Betragtning af
Problemerne om Kystsikring og Materialvandring
langs Kysterne, hvorom der foreligger
Afhandlinger af ham i »Ingeniøren« (1915—16), i
Forhandlingerne paa den baltiske Ingeniørkongres
i Malmø (1916), »Fysisk Tidsskrift« (1917—18)
o. fl.; ogsaa Spørgsmaalet om Møens Klints
Bevarelse har haft hans Interesse, idet han 1906
(sammen med senere Prof. Palle Bruun)
modtog 1. Pris for et dertil udarbejdet Forslag. —
Allerede 1911 knyttedes han til Polyteknisk
Læreanstalt som Hjælpedocent i Vandbygningsfagene
(1916 Docent), og efter at han her i
adskillige Aar havde arbejdet for Indførelse af en
særlig Undervisning i Kulturteknik, udnævntes
han 1919 til Prof. i Vandbygning med nævnte
Fag som Hovedopgave; hans Arbejde har siden
navnlig koncentreret sig om at organisere denne
ny Undervisning, samtidig med at han praktisk
har beskæftiget sig med kulturtekniske
Opgaver (Udtørring af Rødby Fjord, o. a.). — Ved
Siden heraf er der endnu paa forsk. Maade lagt
Beslag paa hans Arbejdskraft i Kommissioner
og faglige Foreninger (1910—19 Medlem af
Dansk Ingeniørforenings Bestyrelse, 1919—23
Formand for Sektionen for Vej-, Vand- og
Jernbanebygning, der 1913 var stiftet paa hans
Initiativ, fra 1913 Medlem af
Vandafledningskommissionen, o. fl.). Med særlig Interesse, hvortil
ogsaa hans Giftermaal (1911) med Lektor
Valfrid Palmgreen M.-P. (s. d.) har bidraget,
har han virket og virker for nærmere
Samarbejde mellem danske og sv. Ingeniører.
A. O-d.
Muncie [↱mănsi], By i U. S. A., Stat Indiana,
ligger 84 km NØ. f. Indianapolis ved White
River. M. har 20 naturlige Gasbrønde (daglig 3 1/3
Mill. Kbm), de største Sæbefabrikker og
Glasfabrikation i Unionen, Sømfabrikker samt (1920)
36524 Indb.
N. H. J.
Munck, Adolf Fredrik, f. 28. Apr. 1749
i Finland, d. 18. Juli 1831 i Italien, kom 1765
i Hoffets Tjeneste og blev 1772 første
Kammerpage hos Gustaf III og s. A. Hofstaldmester.
Han fik senere en hurtig Karriere; 1782 blev
han Oberstløjtnant, 1788 Præsident i
Kammerkollegiet og var en Del af Aaret 1789
Overstatholder; fra Juni 1789 var han Medlem af den
midlertidige Regering, der fungerede under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
