Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Murkrans - Murkrone - Murkvadrant - Murløber - Murman - Murmeldyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Murkrans, i den middelalderlige
Fæstningskunst Brystværnsmuren øverst paa en
Fæstningsmur. Brystværnsmuren er i Reglen
kreneleret, idet der mellem opretstaaende Tinder
findes Skydeskaar (Vigskaar); bag Tinderne
kunde Forsvarerne finde Dækning, gennem
Skaarene kunde der kæmpes mod Angriberne.
I Overensstemmelse med dette Formaal er de
middelalderlige Tinder store nok til at dække
en Mand, 1—2 m brede og høje, og Skaarenes
Bredde maaler 3/4—1/2 m. Stundom hviler M.
paa fremspringende Stenkonsoller, hvorimellem
der findes nedadrettede Skydeskaar ell.
Skoldehuller (Machicoulis). Allerede i selve
Middelalderen udnyttedes M. dekorativt; Gotikkens
Trappegavle har sikkert deres Oprindelse af
Kreneleringen. Ogsaa nyere Tider har gentaget
M. dekorativt, især den romantiske Periodes
Nygotik, som betegnende nok glemte M.’s
virkelige Bet. og gjorde Tinder og Skaar
dukkeagtigt smaa.
C. A. J.
Murkrone, i Heraldiken en Krone, der er
formet som en Murkrans, kreneleret med
Tinder og Vigskaar. M. forekommer særlig i ital.
Heraldik og betegner Vaabnet som et
Byvaaben, og paa lgn. Maade er den i 19. Aarh.
ogsaa brugt hos os. Ældre nordisk Heraldik
kender derimod ikke M. Smlg. ogsaa corona.
C. A. J.
Murkvadrant, se Kvadrant.
Murløber, se Træløber.
Murman, russ. Guv., som optager Kola
Halvøen og mod NØ. med Murmankysten
(Murmanskij béreg) grænser til Barentshavet.
Arealet er 148182 km2 med (1920) 19131 Indb.
(11110 Mænd, 8021 Kvinder) eller 0,1 pr km2.
Murmankysten strækker sig i en
Længde af c. 420 km fra Varangerfjorden til
Forbjerget Svjatoi Noss. Russerne anvender dog
undertiden Navnet i snævrere Forstand om
Strækningen mellem Kola-Bugten og Svjatoi
Noss. Navnet »Murman« er rimeligvis en
Forvanskning af Nordmand, idet russ. Kolonister
allerede i 11. Aarh. nedsatte sig paa M., hvor
de fik Nordmændene til nærmeste Naboer. M.,
der væsentligst bestaar af Granit med en
paafaldende Mængde Pegmatit, er høj og stejl med
en Gennemsnitshøjde af c. 200 m. Dog har
Fisker- (Rybatschi-) Halvøen, der bestaar af sorte
Skifere, lavere Kyster. Ved M., der er isfri
hele Vinteren, drives Torskefiskerier og
Hvalfangst. Landet inden for Kysten er, selv efter
russ. Fonhold, i høj Grad menneskefattigt.
Store Sumpstrækninger afløser de mægtige Skove.
Ved Imandra-Søen hæver Granitten sig i
Umptek til 1240 m. Klimaet er ubehageligt; Vinteren
bidende kold, medens Sommeren undertiden kan
være meget varm. Kola har som
Gennemsnitstemperatur for Jan. ÷ 11,2° og for Juli 12,4°.
Af største Bet. er det imidlertid, at Rusland
her har en isfri Kyst. Tidligere var Kola
inderst i Kola-Bugten den eneste By, men 1896
grundlagdes paa Vestkysten af denne Fjord en ny
Havneby Jekaterinskij Port (Katharinehavn) ell.
Alexandrovsk, særlig med Henblik paa en
Krigshavn. I Verdenskrigens Beg., Vinteren 1914—15,
da Dardanellerne var spærret, Udsejlingen fra
Østersøen ligeledes og Arkhangelsk tilfrosset,
henvendte man særlig sin Opmærksomhed paa
denne isfri Havn og besluttede at fuldføre den
1456 km lange Murmanbane, der
forbinder Kola og derfra den i Forbindelse med
Banen byggede Havn Romanow (efter
Revolutionen 1917 kaldet M. eller Murmansk) med
Petrograd. Banen, der fuldførtes Sommeren
1917, for en stor Del ved eng. Arbejde, vil
foruden den strategiske Bet. ogsaa faa Bet. ved at
sætte de rige Skovomraader samt det paa Fisk
saa rige Hvide Hav, hvis Kyst den et langt
Stykke følger, i Forbindelse med Indlandet.
Banens Bet. forringes dog ved den daarlige Stand,
hvori den befinder sig. Juni 1918 blev
Murmankysten besat af eng. Tropper.
N. H. J.
Murmeldyr (Arctomyinæ), en Underfamilie
inden for Egerngruppen, omfattende
mellemstore Former, i deres Ydre ejendommelige ved
deres tykke plumpe Krop; Hovedet er kort og
bredt med smaa Øren og store Øjne;
korthalede Former, der næsten alle er tilpassede
til et gravende Liv, idet de underminerer
Jorden med deres Gange. De findes i den gamle
og ny Verdens nordlige tempererede Egne.
Selve Slægten M. (Arctomys) har et bredt,
fladt Hoved med korte, afrundede Øren, plump
Krop, lave Ben med kraftige Kløer og en
kort, busket Hale. Kindtænderne har høje
Tværrygge og sidder i parallelle Rækker;
Kæbeposer findes ikke. Herhen hører Alpe-M.,
Franskmændenes Marmotte (Arctomys
marmota), c. 60 cm langt, heraf Halen de 10,
graagult, paa Ryggen sortbrunt, med
rødligbrun Nakke, Halerod og Bug; Kropsiderne
gulliggraa; Snuden er hvidlig. Fortænderne
rødbrune. De lever i Selskaber paa Alperne,
Pyrenæerne og Karpatherne i Bæltet mellem
Skoven og den evige Sne. De færdes mest paa
fremspringende Klippepartier, paa
solbeskinnede Skraaninger, hvorfra der er fri Udsigt.
En enkelt holder stadig Vagt i oprejst
Stilling, medens de andre er travlt beskæftigede
med at søge Føde; denne bestaar af Rødder og
Blade, som de holder mellem Forpoterne,
medens de æder. En gennemtrængende Piben er
Faresignalet, og straks forsvinder alle ind i
deres Smuthuller og Gange mellem Klipperne
 |
| Alpemurmeldyr (Arctomys marmota). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
