Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 444 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mursvale - Murten - Murtvang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Berømtest er Salanganen (C. fuciphaga
Thunb.), der i Størrelse og Farve minder noget
om en Digesvale. Den bygger paa Sundaøerne,
Ny Guinea og en Del af de mindre Øgrupper.
Dens spiselige Reder havde været kendt
igennem Aarhundreder og udførtes særlig til Kina,
hvor de skattes højt. Man mente, at Fuglen
byggede af Dele af Dyr ell. Planter, som den
samlede fra Havet, men man ved nu efter gode
Iagttageres Beretning, at de udelukkende
bygger af den sejge, klæbrige Vædske, som
afsondres af Spytkirtlerne. Fuglen lever i stort Tal
paa Java, ruger her i Klippehuler, ofte
saadanne som vender ud imod Kysten og kun
er tilgængelige ved Ebbe og i stille Vejr.
I Tusindvis anbringer Fuglene her Reden paa de
ujævne kløftede Vægge og Lofter i Hulen. Reden er
lille som en Fjerdedel af en Hønseæggeskal,
ved vingeformede Udløbere fasthæftet til
Klippen ved hver Ende. Den er hvid uden
Iblanding af fremmede Dele, bliver mørk, naar den
er brugt af Ungerne. Salanganen yngler 3—4
Gange aarlig, lægger 2 Æg. Indsamlingen af
Rederne, et Erhverv, der nogle Steder gaar i
Arv i Familierne, er uhyre vanskelig og
farefuld, og mange omkommer derved.
Redesamlerne bevæger sig ad en Slags Rebstige af
Spanskrør, der er anbragt paa kryds og tværs
under Hulens Loft. Der gaar c. 140 Reder paa
et kg, og 3 Reder bruges til en Portion Suppe.
Foruden den egl. Salangan bygger adskillige
andre af Slægten spiselige Reder, saa Tallet af
dem, der aarlig samles, beløber sig til fl. Mill.
(Litt.: Sclater, Notes on the genera and
species of Cypselidæ [i Proc. Zool. Soc.,
London 1865]; Shufeldt, Contribution to the
comparative osteology of the Trochilidæ,
Caprimulgidæ and Cypselidæ [Ibid., London
1885—86]; Bernstein, »Beitr. zu näheren
Kenntniss d. Gattung Collocalia« i »Journ. für
Ornithologie«, 1859, S. 111—119).
O. H.

Fig. 2. Klecho (Macropteryx longipennis). Under Fuglen Rede med Æg.

Fig. 3. Salangan. Forneden Rede med 3 Æg.

Murten [↱mort_ən] (fr. Morat, lat.
Moratum), By i den schweiziske Kanton Freiburg,
Hovedstad i det saakaldte Sødistrikt, 14 km
NNV. f. Freiburg ved den østlige Bred af den
ndf. omtalte M.-See ved Jernbanelinien
Lausanne-Payerne-Lyss, Freiburg—M. og
Dampskibsruten M.—Neuchâtel, ligger i en Højde af 451
m og har (1910) 2100 Indb. M. er endnu
omsluttet af sine gamle Mure og Porte og bestaar
af en lavere, ved Søens Bred liggende Del og
det paa en Høj liggende Kvarter, der
omslutter Raadhuset og et gammelt fra 13. Aarh.
stammende Slot, der med Held i 10 Dage
forsvaredes af Adrian af Bubenberg med 1500
Mand mod Karl den Dristige’s Hær (Juni 1476).
Den lavere Del af Byen er Centrum for
Handelen og Industrien, der omfatter Ur-, Likør-
og Absintfabrikation. I Omegnen findes
Tobak- og Vindyrkning. M. er kendt for den Sejr,
de 24000 Edsforbundne vandt over over Karl den
Dristige af Burgunds 36000 Mand store Hær (22.
Juni 1476). Paa de Faldnes Grave lod Kantonet
1822 rejse en Obelisk som Nationalmindesmærke.
(Litt.: Ochsenbein, »Die
Urkunden der Belagerung und Schlacht von M.«
[Basel 1876]). — M.-See, i Middelalderen benævnt
Ücht-See, har et Areal af 27 km², er 9,5 km
lang og 46 m dyb. Den gennemstrømmes af
Broye, der forbinder den med Neuchâtel-Sø.
M.-Søen er rig paa Fisk og mærkelig ved Fund
af Pælebygninger; nogle af Fundene herfra
opbevares i M.
N. H. J.

Murtvang kaldes i Norge den tvungne
Murbebyggelse i Byerne og i bymæssig
bebyggede Strøg til Betryggelse mod Ødelæggelse
ved Ildsvaade. Allerede Brandanordningen for
Kria af 1714 forbød Opførelse af Træbygninger
i Byen. I en Del andre Byer blev der i sidste
Halvdel af 19. Aarh. ved Beslutning af
Kommunestyret og med kgl. Stadfæstelse paabudt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>