Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 492 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mylius - Mylius, O. - Mylius-Erichsen, Ludvig - Mylius-Erichsens Land - Müllenhoff, Karl Victor - Müller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Peder Benzon M. (1689—1745), historisk
interesseret, efterlod en betydelig Haandskriftssamling
og ogsaa selv udarbejdede historiske
Skrifter, af hvilke dog kun eet, en
Levnedsbeskrivelse af Cort Adeler, udkom i Trykken
(1740). Hans Søn, Vicelandsdommer i Fyn og
paa Langeland, Kancelliraad Johan Jacob
M. til Lindved (1727—1803), ægtede Ulrikke
Cathrine Rasch, der 12. Maj 1825 oprettede
Stamhuset Rønningesøgaard. Deres Søn,
Stænderdeputeret, Kaptajn af Artilleriet,
Kammerherre Johan Caspar M. (1776—1852),
tiltraadte Stamhuset og erhvervede yderligere en
lang Rk. Gaarde, bl. a. Kattrup, Estruplund og
Villestrup, som han administrerede med
overlegen Dygtighed. Ved Patent af 14. Oktbr 1840
blev han optaget i den danske Adel. Han
oprettede tre Pengefideikommisser og blev Fader
til Stamhusbesidder, Kammerherre
Sigismund Wolf Veit M. (1823—85), som var
gift med Anna Marie Elisabeth Benzon til
Stamhuset Benzon, der 11. Novbr 1893 fik
Bevilling til at føre Navnet M.-B. og et Vaaben,
sammensat af begge Slægters. Deres Sønnesøn,
Sigismund Ernst M.-B. til Stamhuset
Benzon (f. 1875), fik 3. Oktbr 1906 Bevilling paa
at substituere Stamhuset Rønningesøgaard med
en nu afløst Fideikommiskapital.
P. B. G.

Mylius, O., se Müller, K.

Mylius-Erichsen, Ludvig, dansk Forf. og
Polarfarer, f. i Viborg 15. Jan. 1872, d. 1907.
Efter at være bleven Student 1895 udgav han
et Par kortlevende unge Tidsskrifter og
forfattede et Skuespil »Tatere« (1898), en
Samling Fortællinger og Skitser »Vestjyder«
(1900), en Rk. Studier fra »den jyske Hede«
(1901) samt to Bd »Strandingshistorier«
(1903 og 1905). Men hans Livs Bedrift var de
Grønlandsekspeditioner, han foretog,
først 1902—04 sammen med
Maleren, Grev H. Moltke og Forfatteren
Knud Rasmussen, dernæst 1907, paa hvilken
sidste Ekspedition han fandt Døden (om disse
Ekspeditioner, se i øvrigt Grønland, Side
311—12). I Værket »Grønland« (1906) har M.-E.
i Forening med Knud Rasmussen skildret den
første Ekspedition; 1904 udkom Digtsamlingen
»Isblink« med Motiver fra Polarregionen.
V. V.

L. Mylius-Erichsen.

Mylius-Erichsens Land, Grønlands Østkyst,
mellem Danmarks Fjord og Independence
Fjord, 81 1/2° Br. Opdaget af Mylius-Erichsen
1907.
G. F. H.

Müllenhoff [↱møl_ənhåf], Karl Victor,
tysk Germanist, f. i Marne i Ditmarsken 8.
Septbr 1818, d. i Berlin 19. Febr 1884. Han blev
1846 Prof. i Tysk i Kiel, 1858 i Berlin. Sit
største Værk »Deutsche Altertumskunde« naaede
han ikke at fuldende, men det fortsættes af
andre efter hans Forarbejder; hidtil er
udkommet 5 Bd (1870—99) samt »Beovulf« (1889). Han
har udgivet (sammen med Liliencron) »Zur
Runenlehre« (1852), Germania antiqua (Skrifter
af Tacitus, Ptolemaios, Strabo o. a., 1873; 2.
Udg. 1883) (sammen med Scherer),
»Denkmäler deutscher Poesie und Prosa aus dem 8. bis
12. Jahrh.« (2 Bd, 3. Opl. 1892), »Zeugnisse und
Exkurse zur deutschen Heldensage« (i
»Zeitschrift für deutsches Altertum« 12. Bd), »Zur
Geschichte der Nibelunge Not« (1855); af
»Deutsches Heldenbuch« (5 Bd, 1866—73), som han
redigerede, udgav han selv »Laurin«, »Sagen,
Märchen und Lieder der Herzogtümer
Schleswig, Holstein und Lauenburg« (1845), desuden
fl. større og mindre Afhandlinger. Til sin Ven
Klaus Groth’s »Quickborn« skrev han
Indledning, Grammatik og Glossar.
(C. A. N.).

M. har i sit Hjemland stiftet en Skole af
Videnskabsmænd og har tillige for nordisk
Forskning haft en flersidig Bet., særlig ved
»Deutsche Altertumskunde« 5. Bd (Eddakvad
og Starkad-Digtningen) og »Beovulf«. Hans
Principper for Adskillelse af ældre og yngre
Bestanddele i Olddigtene (»Lieder«-Teorien) har
vundet manges Tilslutning. Hans energiske
Arbejde med at fremdrage alle de ældste, selv
meget flygtige Vidnesbyrd til Heltedigtningens
Historie og nøje at agte paa hver enkelts
Hjemsted har maaske den mest vidtrækkende
Betydning; bl. a. har han brudt Vej for en
Fastsættelse af Skjoldungsagnenes historiske
Grundlag. Mindre Tilslutning i Norden fik hans
Forsøg paa at udpege oprindelige Gudemyter
i Heltesagnene. (Litt.: A. Olrik, »Danmarks
Heltedigtning«, I, S. 341 f., II, S. 304 f.).
(A. O.). H. El.

Müller, dansk Slægt, hvis Stamfader,
Forvalter paa Boller og Møgelkær Peter
»Møller« (1675—1749), var Fader til Sognepræst
for Karlby og Voldby Jeremias M.
(1711— 56) og til den fortjente Bibliofil og
Kunstsamler, Stempelpapirforvalter, Konferensraad
Frederik Adam M. (1725—95), der bl. a.
samlede 4—5000 Kobberstik i det Pinacotheca
Dano-Norvegica, som nu hører til Det kgl.
Bibliotheks ypperste Skatte. Præsten var Fader
til Hospitalsmedicus i Randers, Dr. med.
Peter M. (1742—1810), fra hvis Søn, Sognepræst
i Sønder Omme, Dr. phil. Jeremias M.
(1783—1848), en talrig Slægt nedstammer, til
Dels under Navnene Malta-M., Lemvigh-M.
og Haagen-M. Konferensraadens ældre
Søn, Højesteretsassessor, Konferensraad Adam
Gotlob M. (1769—1833), efterlod ikke
Sønner. En yngre Søn, Biskop Peter Erasmus
M. (s. d.), var Fader til Folketingsmand,
Borgerrepræsentant, Højesteretsassessor Otto
Frederik M. (1807—32), som var en anset
Autoritet paa Næringslovgivningens Omraade —
hans Søn er Komponisten Peter Erasmus
Lange-M. (s. d.) — til Numismatikeren,
Etatsraad, Dr. phil. Carl Ludvig M. (s. d.) og
til Historiemaleren Adam August M. (s. d.).
Af disse tre Brødre blev den mellemste Fader

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>